Et Skoleliv 1963 Den nydimitterede For ikke så længe siden

Brøndbyøster Skole 1963 - 1970 Klasse 1963 33 elever i klasse- lokale med skrå vægge. Det er forældredag og vi starter med at synge en kanon. I de første år var på- klædningen altid jakkesæt, hvid skjorte og slips

Lønseddel 1965 Pligtigt timetal: 32 , men man skulle tage 4 overtimer. Ugentlig timetal altså 36, der fordeltes på ugens 6 arbejdsdage. Løn/md: 1865 Lektionerne var på 50 min.

Skolekomedier Skolekomedierne skrev vi selv, så replikkerne blev mundrette og antallet af roller passede med det antal elever, der var på årgangen (4- sporet skole – 1100 elever). Den viste komedie vandt Berlingerens pris som årets bedste skolekomedie.

Skoleblad Som forslagsstiller til og redaktør af et skoleblad fik jeg lov at bestemme bladets navn. Da enzymer igangsætter processer, valgte jeg Enzym, - ikke specielt børnevenligt, men det er vel tanken, der tæller.

Ordensregler I et uddrag af skolens ordensregler hedder det: Duksens grønne armbind gør det let at kende ham, og gør det let for de tilsynsførende lærere at finde elever, der ikke har lov at være inde i frikvartererne. Ophold inde uden tilladelse koster uden advarsel en eftersidning.

Brøndbyernes fælles skoleblad Hver skole havde en side i kommunens fælles skoleblad. I denne artikel skriver jeg om det nye fag ”Filmkundskab”, som vi som de første indførte på Brøndbyøster Skole.

29 års fødselsdag Bemærk, at man endnu i 69 brugte hr. og efternavn, når elever henvendte sig til læreren

Forældrefest Skolen var et kulturcenter, der både besøgtes af Det danske Teater og var ramme om forældrefester (uden børn). Der blev underholdt af lærere og andre kunstnere som her Elith Foss. En sådan aften spistes medbragt mad, og man sluttede med en svingom.

Farvel til Brøndbyerne Med et rørende afskedsbrev fra forældre og elever forlod vi Brøndbyerne efter 7 pragtfulde år.

Grønland – Arsuk 1970 -74

Skolen Vort hus På skolen var der ca. 120 børn i 7 klasser. Efter 7. klasse måtte børnene rejse til Frederikshåb på kostskole. Vi var 4 danske lærere, 1 grønlandsk og et varierende antal grønlandske time- lærerinder. Jeg var skoleleder. Skolen

Arsuk kalder Brøndbyerne For at bryde sprogbarrieren fik vi i samarbejde med Brøndbyernes Kommune arrangeret et 3 mdr.s ophold i Danmark for 25 elever.

Hvalgave Et hold fangere forærede mig en fuldbåren hvalunge (2½m), som jeg videresendte til vor gamle skole i Brøndbyøster. Vi havde ikke underrettet inspektøren på forhånd, så han var blevet lidt betuttet, da man fra havnen ringede og bad ham om at hente sin hval.

Svendborg – Byskolen – 1974-02

1974 Motionsdag Det år, Tom Kristensen døde

1975 Hviids dimissionstale Det år, hvor Haile Selassie, Franco og Jacob Paludan døde

1976 Censorfrokoster fandt sted på Hotel Svendborg. Denne beskikkede censor var smuttet fra regningen.

1977 Joh, det er mig Byskoleelever udtaler sig til avisen

1978 Vor pedel gik på pension og låser her porten for sidste gang Utallige gange var en udvidelse og renovering på tale, men heller ikke dette projekt blev realiseret.

1979 Og så blev jeg overlærer – ikke som mange tror pr automatik, men efter indstilling og anbefaling.

11-timersreglen diskuteres 1979 fortsat 11-timersreglen diskuteres

Lejrskole i 9 dage på flodbåd i Holland 1979 fortsat 9. Klasse 1979 Lejrskole i 9 dage på flodbåd i Holland

1979 Tove Zangenberg fra Hjortø var kollega i mange år. Efter hende kaldes rygerummet ”Toves stue”

Naboen og jeg købte en af Fyns første 4 vindmøller 1980 Man ønskede at hæve lærernes katedertimetal fra 27 Naboen og jeg købte en af Fyns første 4 vindmøller

1981 Hattesen og undertegnede inviterede til den sidste ”med påhængsfest”, der har været på Byskolen. Og så fik jeg lige en tipsgevinst

1983

1984 I 1983/84 udgav jeg sammen med ministeriets konsulenter og et par andre skolevejledere et undervisningsmateriale, der blev benyttet i erhvervs- og uddannelsesorienteringen over hele landet i mange år.

Resten af 80’erne Arkiverne er ikke blevet mindre i de senere år, og da vi nærmer os en tid, der kendt af de fleste slutter jeg med lidt spredt fægtning

Løst og fast Ny kredsformand i 86 Berlinturene starter her situationer fra foråret 89, hvor muren faldt om efteråret

Projekter I 80’erne lavede vi rigtig mange projekter f.eks.: Smykkeværksteder Marmeladefabrik Urfabrik Fremstilling af vinreoler og skærebrætter Og ikke mindst: Decemberposten som nåede at komme 10 gange.

Det faglige arbejde 1973 blev diskussionen om lektionslængde hed. Når man afkortede 36 lektioner med 5 min fra 50 til 45 blev der ”sparet” 36x5min= 3timer. Lærerne kunne derfor tage 4 lektioner mere for de samme penge, mente politikerne. Akkurat som i dag regnede man ikke forberedelse for noget særligt.

Kredsblad Jeg har altid haft en aftale med mig selv om at tage tilværelsen op til revision mindst hvert 7 år. I 1982 resulterede overvejelserne i, at jeg startede kredsbladet og blev dets redaktør.

En god tjener en farlig herre Årets ”mand” udnævnt af Time Magazine i 1982 blev : Datamaskinen . Det foranledigede mig til i kredsbladet i februar 1983 at filosofere lidt om vidunderet. Diskussionen er vel stadig aktuel.

Tegninger fra Kredsbladet Jeg havde et formidabelt samarbejde med læreren og tegneren Ib Nielsen, der kunne tegne netop, hvad jeg ønskede. Et par eksempler:

Kendte fagforeningsfolk i 80’erne Kate Mejldal Torsten Anderson Arne Larsen-Ledet

Og flere kendte af slagsen Niels Christensen kredsformand og Jens Nielsen hovedstyrelsesmedlem i DLF

Orientering til nyansatte: Sådan festes til sommerfrokost

Fest fortsat

Vi er meget praktisk anlagte

Sidste dimissionsfest 19/6-02 Sidste Nyt Det nye liv er startet: 20/6: Invielse af Broholm ved Piet van Deurs og Afskedsreception Hesselager Skole Sidste dimissionsfest 19/6-02

Tak for godt samarbejde