Erindring Da jeg i 1948 etablerede mig i Ålbæk som selvstændig Vognmand, var der især én ting som trak – det var den lille hyggelige havn, hvor jeg også.

Præsentationer af emnet: "Erindring Da jeg i 1948 etablerede mig i Ålbæk som selvstændig Vognmand, var der især én ting som trak – det var den lille hyggelige havn, hvor jeg også."— Præsentationens transcript:

1 Erindring Da jeg i 1948 etablerede mig i Ålbæk som selvstændig Vognmand, var der især én ting som trak – det var den lille hyggelige havn, hvor jeg også selv senere blev bruger af den senere indrettede lystbådeafdeling. Her var især to navne som er brændt ind i hukommelsen: Henrik og Georg. Nogle kaldte dem for originaler – jeg vil hellere kalde dem en institution. For begges vedkommende, så vidste man at de altid var der. Man vidste også, at der blev holdt øje med vores både. Det gjaldt både erhvervs-, lyst- og fritidsbådene, det være sig i storm-højvande-is m.m. – de havde altid et øje på alt… Af Werner Olesen Side 1 af 4

2 Henrik Jensen Henriksen
Henrik Jensen Henriksen var født i Sørig, og arbejdede ved landbruget, men måtte opgive det pga. at han blev sparket invalid af en hest. Herefter begyndte han at fiske lidt fra Vester Klit, men i 1930 kom han så til Aalbæk havn i egen kutter. Det var et mindre fartøj. Her var ingen pantry, så madlavning, søvn og ophold var i lugaret. Han boede ombord i mange år, indtil alderdom og sygdom førbød det. Vi var et team med Alfred som initiativtager, der købte en barak i Tuen-Tversted området. Henrik fik tilladelse til at stille den op på Havnens område. Her fik Henrik kronede dage, med mere plads samt varme. Gav man ham et lille visit, var der altid en kop kaffe, og en god sludder. Henriks kutter transporterede jeg til noget familie i Sørig, hvor den blev hugget op og brændt i ovnen hos den her familie, da Henrik ikke var her mere. Af Werner Olesen Side 2 af 4

3 Georg Zeuten Af Werner Olesen Side 2 af 4
Historien gentog sig nogle få år senere skulle det vise sig, da sønderjyden Georg Zeuten fra Åbenrå med sit nyerhvervede fartøj, var på vej hjem til sin hjemegn, men skæbnen ville noget andet. Maskinen ville ikke længere end til Aalbæk bugt, hvor Georg var heldig at der var nogen Aalbæk fiskere i nærheden, som slæbte ham ind til Aalbæk Havn. Georg kom aldrig videre, og vi fik igen en trofast fastlægger i Havnen. Georg boede også ombord på sit skib i mange år, og tilværelsen formede sig nøjagtig som hans forgænger Henrik. Georg blev på et tidspunkt syg, og måtte forlægge sin tilværelse på land. Ved lokale folks hjælp fik Georg en campingvogn som residens opstillet på Havnens grund som sin forgænger, så Georgs tilværelse endte tørt og varmt. Her var man også hjerteligt velkommen til en hyggelig sludder og en kop kaffe. Georg passede vores både, og blev meget urolig, hvis man kom senere hjem, end man havde talt om. Men når han så i skumringen så, at man anduvede Havnen, så steg humøret igen. Han var meget trofast, og holdte et vågent øje med vores skibe. Georg blev heller ikke gammel – pludselig en dag var han væk. Hans båd blev i Aalbæk, hvor den blev den hugget op. Motoren var en ”Lille Skagen”, som man stadig kan se på Aalbæk Museum ”Simons Rolling”. Kjølby renoverede den hos Sørig Smedie, og motoren blev endelig startet igen, men det oplevede Georg ikke. Af Werner Olesen Side 2 af 4

4 Jeg vil slutte og sige som Englænderne: ”Memorable” (mindeværdige)
Venlig hilsen Werner Af Werner Olesen Side 1 af 4