Den 16.august 2010 Regionsgården

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Livet i familien, hvor spiseforstyrrelsen er flyttet ind.
Advertisements

Cand. techn. soc. Pia Bille Konsulent i Lepla
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Sæt viden i bevægelse Temadag om Samarbejde og vidensdeling Forældres involvering og indflydelse.
Anden nordiske konference om mentalisering København d
Inddrag nu Kick-off møde
Dialysebehandling er, uanset dialysemetode, en belastning og betyder store ændringer i det daglige liv for den hvis liv afhænger af dialyse og for de nære.
”Sæt viden i bevægelse og …” Tema eftermiddag Udvikling af samarbejde, vidensdeling og koordinering • Udvikling af samarbejde, koordinering og vidensdeling.
Trivselspolitik på Løsning Skole
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Anerkendende refleksion
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Idræt - også for sindslidende
Undervisningsplanlægning
Fysisk aktivitet – muligheder og udfordringer for krop og sjæl
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
Børn, bevægelse og motivation
Introduktion til Sprogpakken
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Stress og ledelse på sygehuset
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
i dødens og omsorgens rum
Mentaliseringsbaseret caseformulering Nordisk MBT konference - Kbh. 22
Grænser for rummelighed
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet METODE
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Metoder til involvering af børn og unge ved anbringelser
John MarquardtSamarbejde og motivation Projekt: Sæt viden i bevægelse Samarbejde og motivation John Marquardt Klinisk psykolog Den 23. maj 2011 Regionsgården.
Maskulinitet.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Forvaltningsnavn Dagens oplæg -Projektet og boligområdet -Tilgangen i Sund Zone -Hvordan arbejder vi i praksis -Hvad får vi ud af det.
Forældreinddragelse Støt dit barn til et liv uden tobak.
Velkommen til Lægedage
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Transitioner.
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende Coachingforløb.
forståelse & støtte til mønsterbrydere
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
FORÆLDREINDDRAGELSE - I DAGBEHANDLING AF BØRN OG UNGE MED SPISEFORSTYRRELSE Ved sygeplejerske John Dietz, psykolog Anne Lydolff og forælder Eva Elle.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Børnehaven Smørhullets værdiggrundlag. En del af Viborg kommune I børnehaven har vi med udgangspunkt i Viborg kommunes Børne-og Ungdomspolitik ”Lys i.
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Metoden brugerstyret behandling
Læringstimer med kliniske sygeplejelærer i
Inspirationsworkshop med fokus på
torsdag den 11. april 2019 Basen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Den 16.august 2010 Regionsgården Sæt viden i bevægelse Forældreinddragelse -involvering og indflydelse John Marquardt Klinisk psykolog joma@rcfm.dk Den 16.august 2010 Regionsgården Forældreinddragelse John Marquardt

Hvorfor skal forældrene inddrages og involveres? C.P. muskelsvind og hjerneskade findes ikke Der findes mennesker med C.P. m.f. Det er forældrenes barn Barnets handicap/funktionsbegrænsninger kan ikke forstås og håndteres uafhængigt af tilknytningen til forældrene Forældre/barn tilknytningen har afgørende betydning for barnets tryghed, opmærksomhed og udviklingsmuligheder fysisk, psykisk og socialt Forældrene er modeller for barnet med hensyn til udviklingen af mentaliseringsevner Forældreinddragelse John Marquardt

Forældreinddragelse Hvorfor, Hvornår og Hvordan? Hvorfor skal forældrene inddrages? Hvad skal forældrene inddrages I? I den udstrækning, de selv har lyst? Er der muligheder for at inddrage forældrene? Har forældrene været ”ude”? Hvordan kan forældrene inddrages? Hvad skal der til for at forældrene kan komme til orde og få indflydelse? Forældrenes mentalisering skal faciliteres Forældreinddragelse John Marquardt

Mentalisering ”Mentalisering indebærer at være opmærksom på ens egne og andres mentale tilstande, koblet med en implicit eller eksplicit bevidsthed om, at disse mentale tilstande er repræsentationer af virkeligheden ud fra et af mange mulige perspektiver”(side 45) Allen G.A. Fonagy P. og Bateman A.W. (2010),: Mentalisering i klinisk praksis, København, Hans Reitzels Forlag. Forældreinddragelse John Marquardt

Behandling og livsudfoldelse Barnets ressourcer og begrænsninger samt dets behov for træning, støtte og behandling bør løbende vurderes Barnets træning og behandling må afvejes og planlægges således, at der også er rimelige muligheder for at understøtte barnets psykosociale udvikling og dets skoleforløb Vurderingen, afvejningen og planlægningen må foretages i samarbejde med forældrene og under betingelser, som faciliterer forældrenes mentalisering Forældreinddragelse John Marquardt

Personlighed og handicap Barnet har et handicap/ funktionsbegrænsninger Derfor behøver barnets personlighed ikke ”at blive handicappet” Barnet skal ses/høres og opfylde krav Barnet skal tage stilling og ansvar Handicappet (begrænsningerne) er belastende, men barnet behøver ikke være belastende Barnet skal lære at kunne rumme, forstå og håndtere sit handicap (funktionsbegrænsningerne) Forældreinddragelse John Marquardt

Det tilrådes, at ….. At barnet lærer at håndtere sit handicap og deraf følgende problemer, f.eks at barnet i nogle situationer kun kan deltage delvist eller på særlige betingelser. At familien tager de fornødne hensyn til det handicappede(begrænsede) barns aktivitets- og deltagelsesmuligheder At familien også deltager i aktiviteter, som er de øvrige familiemedlemmers ønsker, men som barnet med muskelsvind ikke kan deltage i Forældreinddragelse John Marquardt

Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der tages hensyn til den enkeltes behov og problemer Familien skal støttes i at kunne rumme, forstå og håndtere egne behov og problemer Forældrenes problemhåndtering påvirker barnets mentalisering og reaktionsmønster Forældreinddragelse John Marquardt

Styrkelse af forældrene - mentalisering Krisestøtte/holdepunkter Sygdom/syg/handicappet(begrænset)? Et ”realistisk”/afklaret billede af barnet Sorgbearbejdelse/barnets-/forældrenes tab Personen/parret/forældrene Belastningsreaktioner Reagerende/reflekterende - mentalisering Forældreinddragelse John Marquardt

Familiekompetencer Forældrene skal kunne rumme og håndtere deres følelser omkring barnets handicap Forældrene skal kunne rumme og håndtere barnets reaktioner Forældrene skal støtte barnet i at kunne rumme og håndtere sine problemer Forældrene skal facilitere udviklingen af barnets mentaliseringsevner Forældreinddragelse John Marquardt

En støtte model - mentalisering 1. Følelser 2. Tanker 3. Handlinger 1. ”Læsse af” 2. Sparring 3. Løsninger (deltage i eller overtage) Forældreinddragelse John Marquardt

Livsudfoldelsesfelter ressourcer og begrænsninger + +/- - Håndtering af +/- felterne kan give øget selvtillid Forældreinddragelse John Marquardt

Et funktionelt perspektiv Funktionsforstyrrelser bør beskrives, forstås og håndteres ud fra et funktionelt perspektiv Det tilstræbes at samarbejdet i et rehabiliteringsforløb foregår i en reflekterende atmosfære og med udgangspunkt i en fælles funktionel forståelse Det tilstræbes at skabe nogle rammer som fremmer kommunikationen og samarbejdet således, at der kan opbygges den tilknytning, tryghed, opmærksomhed, som faciliterer mentaliseringen og dermed sætter viden i bevægelse Forældreinddragelse John Marquardt