Det senmoderne samfundsfag i Dk. Påstand: Det afgørende for det senmoderne samfundsfag er en individualisering i form af en bred samfundsfaglig kvalificering og myndiggørelse af den enkelte elev til deltagelse i samfundet. Det er et empowermentfag, før det er et demokratisk dannelsesfag og et specifikt studieforberedende fag. Torben Spanget Christensen, IFPR

Tre spørgsmål Hvorfor har elever i stort tal de sidste 40 år valgt faget i deres gymnasieuddannelse, selvom det ikke giver nogen optagelsesmæssige fordele i forbindelse med videregående uddannelse? Hvorfor har politikerne styrket faget ved alle reformer af gymnasieuddannelserne siden 1960, når de siger, at de ønsker at fremme de mere specifikt studieforberedende fag som matematik, naturfag og sprog? Hvorfor har samfundsfag fået lov til i meget høj grad at påvirke udviklingen af andre fag, når det er blevet kritiseret for at være et ’snakkefag’ uden faglig dybde? Torben Spanget Christensen, IFPR

Et samfundsfagsdidaktisk svar Samfundsfags succes ligger i fagets fokus på det enkelte individs behov og muligheder for at deltage kvalificeret i samfundslivet Et balanceret mix af videnskabelig viden (sociologi, økonomi og politologi), normativ viden (demokratiske værdier) og hverdagsviden (forforståelser) Torben Spanget Christensen, IFPR

Tre teser om samfundsfag Samfundsfags primære fokus er ikke specifik studieforberedelse, men forberedelse til aktiv deltagelse i samfundslivet i bred forstand Samfundsfag er i høj grad generelt studieforberedende Den deltagelseskompetence samfundsfag giver eleverne er brugbar i de demokratiske processer globalt, nationalt og lokalt, i erhvervslivet og i almenmenneskelige relationer og i personlige processer Torben Spanget Christensen, IFPR

Figur 1. Placering af samfundsfag og historiefaget på et kontinuum mellem material og formal dannelse. Torben Spanget Christensen, IFPR

Formålsparagraf for samfundsfag 1960 (…) at eleverne skal opøves i kritisk og systematisk tænkning og selvstændigt arbejde og opøves til selvstændig behandling af et materiale. (Betænkning nr. 269, 1960:56). Torben Spanget Christensen, IFPR

Læreplan i samfundsfag 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt, globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres standpunkter og handlemuligheder. Torben Spanget Christensen, IFPR

Læreplan i samfundsfag 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt, globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres standpunkter og handlemuligheder. Aktualitet Torben Spanget Christensen, IFPR

Læreplan i samfundsfag Samfundsvidenskab 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt, globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres standpunkter og handlemuligheder. Torben Spanget Christensen, IFPR

Læreplan i samfundsfag 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt, globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres standpunkter og handlemuligheder. Deltagelse Torben Spanget Christensen, IFPR

Læreplan i samfundsfag 1.2 Formål Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Torben Spanget Christensen, IFPR Torben Spanget Christensen, Syddansk Universitet

Læreplan i samfundsfag 1.2 Formål Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Demkratisk dannelse Torben Spanget Christensen, IFPR Torben Spanget Christensen, Syddansk Universitet

Læreplan i samfundsfag 1.2 Formål Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Forbinde samfundsvidenskabelig viden med samfundsmæssig udvikling og handlemuligheder Torben Spanget Christensen, IFPR Torben Spanget Christensen, Syddansk Universitet

Formål for samfundsfag på A-niveau 2005 Samfundsvidenskabelig viden Samfundsvidenskabelig teori og metode Aktuelle samfundsforhold Deltagelse i samfundslivet Forbinde samfundsvidenskabelig viden med ----------------------samfundsmæssig udvikling og handlemuligheder Demokratisk dannelse Almen studiekompetence 14 Torben Spanget Christensen, IFPR Torben Spanget Christensen, Syddansk Universitet

Figur 2. Opdeling af samfundsfags mål i input- og outputmål Torben Spanget Christensen, IFPR

Centrale didaktiske krav i samfundsfag Induktiv undervisning – udgangspunkt i elevernes undren Aktualitet – aktualitetstof/mediebegivenheder Fagligt indholdskrav – eleven skal have samfundsfaglig viden (faglige mål og kernestof) Torben Spanget Christensen, IFPR

Uddrag fra læreplanerne om faglige mål og kernestof – eksempel EU 2.1 Faglige mål - Eleverne skal kunne: – undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold (A- og B-niveau) – undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold (C-niveau) 2.2 Kernestof – forskellige typer politiske systemer, herunder EU (A-niveau) – forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU (B-niveau) Torben Spanget Christensen, IFPR

Samfundsfagslærere om de faglige mål på C-niveau Jeg synes at problemet er, at man skal alle de der ting…og nogen af dem er man nødt til at gøre skøjtende. Altså, EU er der ingen her ved bordet … der vil påstå at kunne lave bare meget lidt hæderligt, tidsmæssigt, på et C-niveau. Bare at lære dem hvad institutionerne står for og det indbyrdes samspil imellem dem og måske også lidt om beslutningsprocesser (det bruger vi da lidt tid på, på højniveau). Og hvis man skal komme ind på det økonomiske i forbindelse med EU, så skal de også have lidt om pengepolitik og valutapolitik på (…) C-niveau. Det kan jeg fortælle dig, det er der ikke tid til. (Fokusgruppeinterview med 5 samfundsfagslærere i stx 03.03.06) Torben Spanget Christensen, IFPR

Formuleringer fra læreplanerne 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser. ( A-niveau) Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger. (B-niveau) Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. (C-niveau) Torben Spanget Christensen, IFPR

Samfundsfagslærere om didaktiske principper på C-niveau Der er et problem med den undren, fordi der tror jeg måske nok, at det mange af (eleverne) kommer med fra folkeskolen, lige præcis er en induktiv undervisning, hvor man har … diskuteret: hvad synes du? Altså for og imod. Så kommer vi med en eller anden småteoretisk indgang til det, og synes de skal kende nogle teorier og bruge et eller andet…. Men hvis vi skal tage udgangspunkt i deres undren, så glemmer man jo medievirkeligheden af, at i dag undrer de sig over noget, så skal jeg hjem og finde nogle artikler og give dem for, som de først kommer til at læse om to uger, fordi der er så få timer. Til den tid har (de) glemt alt om, at de undrer sig over det. (Fokusgruppeinterview med 5 samfundsfagslærere i stx 03.03.06) Torben Spanget Christensen, IFPR

Skema til undervisningsplanlægning i samfundsfag Torben Spanget Christensen, IFPR

Diagram til forløbsplanlægning Polity Policy Polics Lokal/ kommunal Global National EU Torben Spanget Christensen, IFPR

Diagram til forløbsplanlægning Polity Policy Aktuel sag Polics Lokal/ kommunal Global National EU Torben Spanget Christensen, IFPR

Diagram til forløbsplanlægning Polity Policy Aktuel sag Polics Lokal/ kommunal Global National EU Torben Spanget Christensen, IFPR

Diagram til forløbsplanlægning EU - institutioner Polity Policy Polics Lokal/ kommunal Global National EU Torben Spanget Christensen, IFPR

Diagram til forløbsplanlægning EU - institutioner Polity Policy Polics Lokal/ kommunal Global National EU Torben Spanget Christensen, IFPR

Diagram til forløbsplanlægning EU - institutioner Polity Meget vanskeligt udgangspunkt når det gælder om at tage udgangspunkt i elevers undren og nysgerrighed Policy Polics Lokal/ kommunal Global National EU Torben Spanget Christensen, IFPR

Udfyldelse af diagram til forløbsplanlægning: Sag - Brorsonskirken Menneskerettig-heder / FN Polity Demokratiske rettigheder / Regering og Folketing EF-domstolen Dansk integrations-politik Policy Politiske holdninger / mediedebat Brorsons-kirken Polics Lokal/ kommunal Global National EU Torben Spanget Christensen, IFPR

Udfyldelse af diagram til forløbsplanlægning: Sag - Brorsonskirken Menneskerettig-heder / FN Polity Demokratiske rettigheder / Regering og Folketing EF-domstolen Vi får her introduceret Polity- og Policy-niveauerne ud fra aktualitet og mediedebat og vækker måske derved en undren og nysgerrighed hos eleverne Dansk integrations-politik Policy Politiske holdninger / mediedebat Brorsons-kirken Polics Lokal/ kommunal Global National EU Torben Spanget Christensen, IFPR

Samfundsfaglige videnskilder og kompetencemål Torben Spanget Christensen, IFPR