Aftalelov, købelov og CISG

Aftaleloven Hovedpointer Ugyldige aftaler – se kap. 3 i Aftaleloven Aftaler er bindende - både mundtlige og skriftlige Ingen formkrav Man kan i princippet aftale hvad som helst – aftalefrihed (B2B) Ugyldige aftaler – se kap. 3 i Aftaleloven Umyndighed Trusler/tvang Svig Udnyttelse af manglende indsigt, letsind mv Fejl fra løftegivers side Generalklausulen §36 En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler.

Aftaleloven og købeloven Forhandling Opfyldelse Aftaleloven Købeloven Gyldig Mislighold/Beføjelser Indhold/Ydelser Forventninger Beskyttelse af forventninger

Modtagelse af tilbud og accept Du har et køleanlæg til salg og sender derfor en mail omeftermiddagen til Svend med teksten ”køleanlæg sælges for 1.4 mio.”. Svend svarer om aftenen: ”Den er fin, jeg vil gerne købe dit køleanlæg for 1.2 mio.”. Du læser ikke mail om aftenen, så du har ikke set Svends svar, da Flemming ringer og spørger, om du kan levere et køleanlæg for 1.5 mio. Du siger selvfølgelig ”ja”. Svend bliver nu sur over, at du har solgt anlægget til Flemming §6 uoverensstemmende accept Accept er bindende for tilbudsmodtager, når accepten er kommet til tilbudsgivers kundskab

Modtagelse af tilbud og accept Hans, der sælger vine via nettet, sendte den 1. november 2011, kl. 10.00 pr. mail et tilbud til sine kunder på 12 flasker champagne til 1.500 kr. i alt. Svarfristen angav han til 7. november 2011, kl. 12.00. I tilbuddet skulle der imidlertid have stået 2.500 kr., og derfor sendte Hans den 1. november 2011, kl. 15.30 en ny mail ud, hvori han beklagede fejlen og i stedet tilbød at sælge champagnen for 2.500 kr. Søren og Niklas modtog begge den første mail den 1. november 2011, kl. 10.02. Søren læste den første mail med det samme, mens Niklas først læste mailen den 2. november kl. 11.30. Hverken Søren eller Niklas havde læst Hans’ anden mail, da de begge den 2. november, kl. 15.00 accepterede tilbuddet om at købe 12 flasker champagne til 1.500 kr. Til hvilken pris er Hans forpligtet til at sælge champagnen til henholdsvis Søren og Niklas? §1 Tilbud er bindende §7 Man tilbagekalde et tilbud, hvis tilbagekaldelsen kommer frem senest ved kundskabstilspunktet. Søren læste tilbuddet før det blev tilbagekaldt, og skal derfor have champagne til 1500,- Niklas læste først tilbuddet efter at det var trukket tilbage og må derfor betale 2500kr. Hvad nu hvis der havde stået 15 kr. for 12 flasker? §32

Købelov Din virksomhed køber 10 hæve-sænke-borde af Dansk Kontorlevering A/S til en værdi af 70.000 kr. Den typiske markedspris er ellers 80.000. Bordene skal bruges som kontorinventar i virksomheden. Hvilken lovgivning regulerer handlen og hvilken købstype er der tale om? Svar: Købeloven gælder, da det er et nationalt køb, og der er ikke aftalt andet. §1a. Handelskøb ifølge §4. Genus.

Købelov Bordene bliver leveret 5 dage senere end aftalt Hvordan stiller det dig som køber? Hvilke pligter har du? Svar: §21. Kræve levering eller hæve købet. Men da varen er leveret, skal køber give meddelelse om, hvad han agter at gøre § 27.

Købelov Virksomheden vælger at købe bordene hos en anden forhandler til 80.000. Vurder om du ville kunne få erstatning. Svar: Ja, der er lidt et tab på 10.000, ifølge § 24-25 er der ikke fortaget dækningskøb, men normalprisen er 80.000, og det er det, som bordene p.t. koster på markedet.

Købelov Da du modtager de nye hæve-sænke-borde fra forhandleren, er et af bordene ødelagt af en transportskade. Hvem bærer risikoen? Svar: §10, sælger bærer faren indtil overgivelse til fragtmand

Købelov Leveringen var aftalt som ”frit” (franco). Har det nogen betydning? Svar: Ja, § 65, så sker levering først på pladsen og risikoovergang sker der

Købelov Den nye kontorelev glemmer at betale regningen, der var sendt sammen med bordene. Hvilke beføjelser giver det sælger? Svar: Fastholde købet efter § 28, 1+2, da varen er leveret. Erstatning efter § 30 og § 24. Jeg går ud fra at den forsinkede betaling ikke skyldes forhold som sælger selv bar risikoen for, f.eks. ved at have udstedt forkert kontonummer til betalingen. Jeg går også ud fra at der ikke er tvivl om at betalingen er sket for sent (eller måske slet ikke) og at det er hele betalingen der er forsinket og ikke bare en mindre del. Når det er konstatert må 4 betingelser være opfyldt for at man kan få erstatning. 1 – bevist tab? - Ja, rentetab. 2 – årsagsforbindelse mellem misligholdelsen og tabet? - Ja. 3 – adækvans? Ja – et rentetab kan køberen formentlig godt forudse som et almindeligt tab når man ikke betaler til tiden. 4 – ansvarsgrundlag? Det er her du primært spørger, men som du ved, enhver god jurist skal lige have alt det andet med. Hvis der ikke findes et lovgrundlag, så anvendes culpa-ansvaret. Det er culpøst ikke at betale sine regninger. Jeg er dog enig med dig at ansvarsgrundlaget ligner det i § 24. Årsagen er at en betaling er en genus-lignende ydelse. Penge er bare penge. Jeg vil derfor sige at køber er objektivt ansvarlig for betalingsforsinkelse jf. KBL § 24 analogt. For nu at gøre det lidt mere besværligt, så gælder § 24 kun sammen med naturalopfyldelse. Hvis sælgeren har valgt at hæve kontrakten også, så følger det objektive erstatningsansvarsgrundlag af § 30 analogt. Valget mellem naturalopfyldelse eller ophævelse har indflydelse på valget af beregningsmetode. Uanset hvad, så skal der vælges beregning efter den positive opfyldelsesinteresse da kun denne vil kunne dække rentetab. Der gælder i øvrigt ingen særlig reklamationsfrist for erstatning ved forsinkede betalinger.

Købelov Da bordene bliver samlet, viser det sig, at de ikke er motordrevne, men hånddrevne. Det havde du en klar forventning om prisen taget i betragtning. På fakturaen står der bare ”10 hæve-sænke-borde”. Vurder om der er tale om en mangel Svar: Ja, § 43. Manglen må siges at være væsentlig, og det er på grænsen til at være svigagtigt. Hæve købet eller kræve afslag.

International købelov CISG International købelov

CISG CISG – FNs forsøg på at harmonisere lovgivningen om internationale køb Anvendelse Hvis begge parter har deres forretningssted i forskellige medlemslande, eller Hvis den relevante domstols internationalprivatretlige regler peger på CISG, eller Parterne aftaler det imellem sig CISGs kerneområde er almindelige internationale løsørekøb, hvor køber ikke er privatperson Kan fraviges helt eller delvist ved parternes aftale Forbehold: Nabolandsforbehold. Hvis både køber og sælger bor i nordiske lande (Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland) bruges national købelov i stedet

CISG Når CISG er valgt, skal man så være opmærksomme på forskellene mellem dansk lov og CISG