Faglig læsning – en opgave for alle fag…

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolebiblioteket Gladsaxe Skole
Advertisements

En læseindsats der virker!.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Læsning i danskfaget i Island
Faglig læsning i naturfagene
Læsning og skrivning i børnehaveklassen
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Faglig læsning Dagsorden
Læringsstile og lektier
Læsning i alle fag Indhold: Forstår du, hvad du læser? Artikel fra: "DANSK”, Foleskolesektionen, medlemsblad 3, sep Skema over forståelsesstrategier,
Elsker DU også at læse lektier?
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Tid Til Dansk Tid Til Dansk er et komplet dansksystem for klasse.
Undervisningsplanlægning
Læsning..
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
De sidste undervisningstimer
LæseUdviklingsSkemaet
Hvordan kan vi selv lave trylledrikken?
En læsepolitik Skolen på la Cours Vej.
Sigrid .
Udvekslingsseminar Bedre faglig læsning og skrivning 3. februar 2014
Faglig læsning 2.
Faglig læsning i fremmedsprogsfagene
Klasseledelse og cooperativ learning
Læs for livet FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
Undervisning Klasseundervisning Elevernes oplæg Fælles læsning
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
© Jakob Fischer Jørgensen / VUC
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
En kompleks opgave for dansklæreren
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
It-kompetence Rikke Christoffersen Fagbog -> browser Elev -> faglige redaktør, bibliotekar, lærer.
Gråzonesprog – hvorfor?
Læseforståelses-pædagogik i et dsa-perspektiv
5/6 klasse Dagbog for lejrskole til Bornholm
Gymnasielektionen screening i dansk
Projekt ”Læsevejlederen som kamæleon” 2014
Styr på begreberne EUX - REBSLAGERVEJ.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Læseteknik eUX - REBSLAGERVEJ.
Per Øhrgaard, Jette Eriksen, Sisse Oreskov
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Elever med særlige behov Lidt om allerede installerede hjælpe programmer i windows vista.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
SkoleIntras værktøjer til arbejdet med læseforståelse
Læsning.
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Sprogbaseret læring i naturfag
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Læseforståelse – faglig læsning Uge 12 Ved Yvonne Roug-Andersen.
 Siden sidst – gennemgang af planer og ideer  Oplæg: modellering / observation  Opgave: afprøvning af spørgsmålstyper ud fra et oplevet dilemma, problem,
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Faglig læsning 1. Oversigt  Hvad er læsning, og hvad er faglig læsning og skrivning?  Hvorfor sætte fokus på faglig læsning og skrivning?  Hvad er.
Læsevejledning. Hvorfor vejledning i læsning? Bjærgning af topsejl Hvis topsejlet står på luv side af storsejlet, må man vende eller løbe i vinden for.
Læsning på Højen skole.. Læsemål på Højen skole. Gennemgang af LUS. Videre og faglig læsning Modeller til læsning.
Læsestrategier læseforståelse Skrive- og lyttestrategier

WORKSHOP 5A – KURSER FOR FAGLÆRERE I LÆSEVEJLEDNING
Strategier og værktøjer i sprogundervisningen
Præsentationens transcript:

Faglig læsning – en opgave for alle fag… BF januar 2009

Hvad er læsning? afkodning x forståelse = læsning Vanskeligheder: Ordblinde børn. Svage afkodere, men godt ordforråd og viden om verden Vanskeligheder: Kan afkode/læse, men forstår ikke indholdet. Sprogligt svage og begrænset ”viden om verden”

Afkodning: Allt fler magsjuka efter utlandsresa Publicerad 29 januari 2009 - 03:42 Uppdaterad 29 januari 2009 - 11:51 Allt fler männniskor som kommer hem från utlandssemestern är smittade av olika tarmbakterier. Enligt Smittskyddsinstitutet ökar bl.a. ehec och salmonella bland semesterfirarna. -Thailand är värst med flest antal smittade, men är också ett av våra största resmål, säger Annika Linde, epidemiolog Smittskyddsinstitutet till SVT Rapport. Siffrorna för 2008 är ännu inte slutgiltigt summerade, men Smittskyddsinstitutet kan konstatera en ökning och ska i vår undersöka hur infektionsmönstret har förändrats. Alt for mange af den svage afkoders kognitive ressourcer bliver bundet i afkodningen

Læseforståelse: Nej til aborter, porno og fri sex ”Vi katolikker er ikke imod EU som sådan. Men vi er imod, at EU prøver at pådutte os ting som er os fremmede som eutanasi og abort, men også pornografi og fri sex. Den slags skal vi ikke have, så hellere ingen ”union”, siger Marie, 17 år, og ingen af den snes tilstedeværende siger hende imod” (Uddrag af artikel i BT om unge i Irland og deres holdning til EU)

God læseforståelse: Læseren kan identificere de enkelte ord i teksten Læseren kender betydningen af tekstens nøgleord Læseren kan aktivere relevante indre forestillingsbilleder af tekstens emne, som informationen fra teksten kan ”hænges op” på Læseren kan drage følgeslutninger på basis af denne viden(indre forestillingsbilleder) Læseren har en velfungerende arbejdshukommelse Læseren kan udnytte sin viden om teksttyper til at vælge en effektiv læsestrategi til løsningen af læseopgaven Læseren er bevidst om sit formål med at læse teksten og kan styre og regulere sin læsning efter dette mål

Nøgleord: Eutanasi: [æutanasi] (eu + gr. Thanatos død) dødslindrende hjælp; medlidenhedsdrab

Mål for at arbejde med faglig læsning: At gøre os undervisere mere bevidste omkring, hvordan vi strukturerer indhold og valg af tekster i forhold til vores undervisning, således at eleverne får mulighed for større udbytte af undervisningen. Altså: læreren skal bistå eleverne i at blive aktive, opsøgende og målrettede i tilegnelsen af relevant information

Bevidstgørelse om forskellen mellem faglig læsning og skønlitteratur At læse for at få viden. Formålet med fagtekster er at informere om faglige begreber og om sammenhænge. Skønlitterær læsning: At læse for at få en god oplevelse. Formålet med skønlitterære tekster er at underholde og måske give indsigt i hvordan andre mennesker tænker

Fagteksttyper

At klæde eleverne på… ” Hvis man forstår det, man læser, så bliver det inde i ens hjerne. Men hvis man ikke forstår, hvad man læser, så går det bare ind i den ene ende af hjernen og swoosh rigtig hurtigt ud af den anden ende” Jake Schefler, 7. kl.

Aktivering af forhåndsviden… ” Ifølge konstruktivistiske teorier om læring, forudsætter tilegnelse af ny viden (at lære sig noget) faktisk, at vi allerede ved noget om det pågældende emne. ” Elisabeth Arnbak ”Faglig læsning – fra læseproces til læreproces” ”Som i alle andre former for læring, så skaber vi mening i det, vi læser, ved at knytte tekstens informationer til det, vi allerede ved om emnet. De fleste tekster, vi læser, rummer informationer om ting, personer og fænomener, der ikke er ganske ukendte for os. Når vi læser, aktiveres skemaer for tekstens informationer og indgår i en indre mental model(et indre forestillingsbillede) af tekstens indhold.” Elisabeth Arnbak ”Faglig læsning – fra læseproces til læreproces”

Procesorienteret læsning Forforståelse: Knager at hænge teksten op på. Læseformål Genre Mindmap VØL-skema http://www.fmb.dk/kompit/Skabeloner/Tilegnelse_af_nyt_stof.doc Nøgleord http://www.fmb.dk/kompit/Skabeloner/Ukendte_ord_begreber_og_udtryk.doc Under læsning: Fastholde indhold under læsning Tænk højt Understregning Tag noter http://www.fmb.dk/kompit/Skabeloner/Notater_fakta.doc Efter læsning: Bearbejde og forstå det læste VØL Giv din viden ny indpakning http://www.fmb.dk/kompit/Skabeloner/Opsamling.doc Og alle de andre gode ting som vi går og laver…..

Guide læseren Fra systemet Geografi 7

…Guide læseren Får læseren gennem tekstens layout en tydelig rækkefølge for hvordan teksten skal læses? Viser forfatteren om man skal læse informationerne i faktaboksen, før man læser selve teksten? Opfordres læseren til at se på figurer og tabeller, før de læser den løbende tekst?

”Problemet med blandingstekster er, at lærebogsforfatteren ikke forsyner læserne med en ”læsevejledning” til , hvordan de skal læse teksten. Eleverne ved kun sjældent hvilke elementer på siden, der skal læses først, eller om nogle tekststykker er overflødige eller helt centrale for forståelsen af det faglige emne” Elisabeth Arnbak ”Faglig læsning – fra læseproces til læreproces”

Fagteksters tilgængelighed… Lixtal – tekstens sproglige tilgængelighed Mængden af nye fagord og begreber Sætningsstrukturen Disponering af teksten Placering af figurer, tabeller og illustrationer Disponering af informationer og emner Er tekstens faglige niveau tilpasset elevernes forudsætninger? Støtter figurer og illustrationer læserens forståelse af svære ord og begreber

Indhold – fagligt læsekursus i 3. klasse: Fagbogens opbygning Forskel mellem skønlitteratur og faglitteratur Læse små fagbøger og løse opgaver Selv lave fagbøger

Indhold - fagligt læsekursus i 6. klasse: Gennemgang i fagbogens opbygning Øvelser i brug af register og indholdsfortegnelse Arbejde med indholdsforståelse ifht. Faglig tekst brug af forforståelsesskabeloner Arbejde med forskellige læsestrategier og øvelser, hvor strategierne skal anvendes Arbejde med læsning af grafer, faktabokse etc. Selv lave fagbog

Indhold – fagligt læsekursus i 8. klasse: Arbejde med læseforståelse i forhold til fagtekster – forforståelsesstrategier Skærmlæsning og googling Kildekritik Arbejde grafer, tabeller og faktabokse Arbejde med nøgleord og fagbegreber Arbejde med læsestrategier

Krav til lærerne i forbindelse med faglig læsning: At eleverne gives et læseformål på forhånd, så de ved, hvad de skal notere sig i teksten At lærerne bliver gode til at aktivere elevernes forforståelse før læsning og anvender under læsning og efterlæse aktiviteter At lærerne giver eleverne forskellige teknikker til at fastholde indholdet fx notater, nøgleord etc. At lærerne bliver gode til at give eleverne mulighed for at danne sig en mening om stoffet før diskussioner og anvendelse af stoffet. At lærerne anvender indlæst tekst/indscannet tekst, så elever med læsevanskeligheder ikke også bliver elever med forståelsesvanskeligheder(da det oftest IKKE har nogen sammenhæng), måske kunne man endda slå to fluer med et smæk og anvende elevernes interesse for IT, til at lave vidensbanker om forskellige emner på klassehjemmesiderne og stille eleverne opgaver om at melde ind i et kollaborativt univers på siden omkring det emne/tekst, der arbejdes med. Eleverne kan få forskellige opgaver om et emne og at opgaveløsningen lægges ind på siden. Dette giver de svage mulighed for at anvende skrivestøtteprogrammer og de dygtigste kan få krav om at skabe sammenhæng og relation i forhold til andre emner etc.