Hvorfor skal børn have rettigheder? Sundvolden 11. november 2013 Per Schultz Jørgensen

Børn har ret til At have en mening At give udtryk for den Ikke at blive slået At blive støttet og hjulpet At få et godt liv Ikke at blive diskrimineret

Det er en ny forståelse I det gamle samfund var børn underlagt de voksne Børn skulle disciplineres Underordnes og indordne sig De skulle ikke have nogen mening Men opdrages, undervises og arbejde

Hvorfor denne nye opfattelse? Den sker op gennem 1900 tallet I en modernisering af samfundet Især efter 1960erne og 1970erne Demokratisering Humanisering Frem mod vores supermoderne samfund

Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte Det individualiserede samfund Den enkelte skal klare sig selv Nye krav om kompetence Og især nye krav om selvstændighed Det er også en ny familie Og en ny opdragelse Derfor skal børn have rettigheder

Der er fire gode grunde Politisk: børn er medlemmer af et demokratisk samfund Socialt: børn ved bedst på nogle områder, der handler om dem selv Pædagogisk: børn lærer mere når de selv er inddraget Dannelsesmæssigt: børns karakterdannelse forudsætter ansvar – og rettigheder.

Børnekonventionen 1924: Geneve-erklæringen om barnets rettigheder 1954: Erklæringen om børns rettigheder 1981: ombudsmand for børn i Norge! 1989: Konventionen om børns rettigheder

Værdigrundlag Respekt for barnet som ligeværdigt menneske barnets behov for omsorg og beskyttelse barnets rettigheder og integritet barnets meninger, som skal høres og tillægges passende vægt

Portal-artikler Artikel 2 - diskrimination: alle børn skal behandles lige uden hensyn til race, hudfarve, køn, sprog mv. Artikel 3 – barnets bedste interesse: i alle foranstaltninger skal barnets bedste interesse komme i første række Artikel 6 – ret til livet: børn skal sikres overlevelse og udvikling Artikel 12 – børneperspektiv: børns skal høres

FN´s børnekonvention som dokument Et fantastisk dokument med 54 artikler Men svært at virkeliggøre fuldt ud Den er en hensigtserklæring, der skal fortolkes Og den rummer dilemmaer Den er et redskab og en hjælp til vi voksne til at styre efter Derfor forudsætter den voksne, der har en holdning

Hvad er barnets bedste? Børnekonventionens artikel 3: i alle foranstaltninger vedr. børn skal barnets bedste komme i første række. Hvad er barnets bedste? Barnets udviklingspotentiale Den sociale vinkel: Forholdet til kammerater Barnets følelse af sikkerhed: Barnets egen oplevelse Og medbestemmelse Børn skal høres

Derfor handler børns rettigheder om vi voksne og vores Indsigt i børns verden Loyalitet over for børn Holdninger til børn og engagement i forbedringen af børns liv

Børn i demokratiet Børn er med i skolerådet Daginstitutionen Fritidsinstitutionen Børn er medborgere i lokalområdet Bliver de taget alvorligt? Bliver de inddraget?

Roger Harts ”trappemodel”

Hvad er inddragelse? Roger Harts ”trappe-model”: Børn inddrages ikke børn inddrages på voksnes betingelser Børn har reel indflydelse

Hart: børn inddrages på voksnes betingelser Manipulation: voksne beslutter, børn spørges om de er enige Udsmykning: voksne beslutter, børn synger og danser, Symbolsk: voksne beslutter de vigtige ting, børn småtingene

Hart: børn har reel indflydelse Konsultation: børn spørges og deres ord har vægt i afgørelse Fælles beslutning: voksne og børn træffer beslutning sammen Børn beslutter med voksenhjælp: børn tager initiativet og støttes af voksne Børn bestemmer selv:voksne inddrages, hvis børnene spørger om hjælp

Hvor kan vi give børn reel indflydelse? Kan vi oplære børn til demokrati? Kan vi det i lokalområdet? I daginstitutionen? Skoledemokratiet?

Hvornår ved børn bedst? Den sociale grund til børns rettigheder Når det handler om dem selv og deres følelser Om tilknytning forbundethed Angst Usikkerhed - men hvor er det relevant?

Børn skal høres artikel 12 ”Deltagerstaterne skal sikre, at et barn, der er i stand til at udforme sine egen synspunkter retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed”

En pige bliver hørt – men… En pige er vokset op i en plejefamilie da hun er 10 år får faderen tillagt forældremyndighed og kræver pigen hjemgivet pigen bliver hørt og nægter at flytte Men retten følger faderen fordi: det er faderens opgave at varetage hendes interesse – men han varetog sin egen

Hvorfor har vi svært ved det? Forældre påstås at være klogere Forældre har et overordnet ansvar Børns følelser er flygtige – siges det! De tænker ikke langsigtet, hævder vi voksne

Faderen i fængsel – et spørgsmål Faderen har fået en dom for vold i familien Han sidder i fængsel Moderen søgte beskyttelse i et krisecenter nu ønsker faderen at se sit barn, der er 7 år Hun siger, at hun ikke vil besøge ham Skal vi rette os efter hende?

Pædagogiske grunde til børns rettigheder Børns ret til at blive socialt integreret Børn har ret til at blive inddraget i undervisningen

Integration og inklusion Integration handler om den enkelte og det sociale fællesskab Inklusion handler om miljøet og rummeligheden i forhold til eleverne Men der er glidende overgang mellem de to begreber jeg mener social integration er forudsætningen al pædagogisk arbejde

Social integration at høre til et fællesskab At have en rolle blive accepteret yde noget føle sig værdsat Og ligeværdig - det er udfordringen for alle – hver dag Men især for dem, der er oplever at være anderledes

Vigtige begreber Integration: at være en del af en helhed Assimilation: at tilpasse sig Eksklusion: at blive udelukket Diskrimination: at blive udsat for forskelsbehandling Inklusion: at blive inddraget i et fællesskab

Læring og rettigheder Børn lærer mere når de er aktive Børn lærer mere når de er involveret Børn lærer mere når de har et ansvar Pædagogik og rettigheder handler om relationsorientering

Hvad er relationsorientering? Anerkendende, bekræftende og ressourceorienteret tilgang ”at arbejde med processen mellem barn og voksen ud fra en principiel ligeværdighed” Dialog-orienteret Realitetsorientering Selvudvikling

To vigtige begreber Interaktion Udveksling Af genstande Ord Venligheder Snak Gode råd Relation Et bånd af Følelser Tillid Håb Kærlighed interesse

Relationsarbejde Gensidig ansvarlighed ”ansvar for egne handlinger” En slags ”forhandling” med ligeværdighed Men den voksnes ansvar To relationstyper Symmetrisk Komplementær

Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret: Jeg kan godt forstå du er træt – det er jeg også – nu sætter vi os der og hviler os, indtil du er klar igen…..

Relationsorienteringens to sider Rammer og relationer Den personlige tilgang: nærvær og bekræftelse Men den enkelte pædagog handler altid i en kultur: De fælles rammer og normer Institutions-kulturen

Rettigheder fra en dannelsesvinkel Børn har i dag ret til at blive involveret i deres egen udviklingsproces Selvstændighed Selvværd Identitet Karakterdannelse

Karakterdannelse Karakter handler om holdning, robusthed, at kunne sætte sig et mål – og holde ud At kunne klare at have ansvar Tro på sig selv Ikke at give op Men kan børn lære det?

Marchmallow eksperimentet

Walter Mischel, Stanford, USA Første eksperiment 1970 Børn 4-6 år sidder med en skumfidus på en tallerken Hvis de kan vente et kvarter med at spise får de en til! Og de kæmpede med sagen nogle kunne udsætte og få belønningen

Børnene blev fulgt i 20 år efter Børn der kunne udsætte klarer sig bedst senere i livet Større kompetence Bedre uddannelse Hvad fortæller det i dag? Selvkontrol Ikke bare give efter Planlægge og styre sig selv

Hvad er selvstændighed? Klare opgaver selv Overholde aftaler Mobil i trafikken Selvstændighed er også noget andet: Eftertænksomhed Vedholdenhed selvkontrol

Hvordan styrker vi selvstændighed? Ved at kræve den af børnene Ved at give dem plads til at være selvstændige Ved at give dem ansvar Ved at inddrage dem i beslutningerne

Hvorfor skal børn have rettigheder Det skal de for at udvikles som helstøbte mennesker For at kunne tage et ansvar For at få et godt liv For at vi som samfund kan få børn, der er aktive medborgere