Det specialpædagogiske landskab i Danmark Onsdag 2/11 - 2011 Susan Tetler Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk

Et oplæg ud fra tre grundlæggende spørgsmål Hvad er tendenserne? Hvilken betydning får det for vores specialpædagogiske profession? Hvad er udfordringerne fremadrettet?

’Problemets’ karakter: en OECD definition Disabilities (nedsat funktionsevne) Difficulties (skolefaglige og/eller adfærdsmæssige udfordringer) Disadvantages (kulturel, sproglig og/eller social udsathed) (Det specialpædagogiske opdrag bliver bredere … og dermed viften af nødvendige kompetencer) 3

To problemforståelser Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skoler forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale

Tiltag med betydning for specialpædagogikkens aktuelle position Amternes nedlæggelse … og efterfølgende kommunalisering af den vidtgående specialundervisning Rejseholdets rapport med et iboende krav om færre elever i separate læringsmiljøer … og et øget pres på de kommunale budgetter 5

Nogle udviklingstendenserne … i tal Stadig flere børn placeres i separate læringsmiljøer, især i specialklasser o.l. Rejseholdets rapport siger 5,6%. Udgifterne til specialskoler og specialklasser udgør 80 % af de samlede udgifter til specialpædagogisk bistand; dvs. op imod 9 milliarder kr. 30 % af skolens samlede ressourcer går til specialpædagogiske indsatser. De neuropsykiatriske diagnoser er i fremvækst (fx ADHD & Asperger ), og ventelisterne til udredning på børnepsykiatriske afdelinger vokser.

De generelle tendenser i Danmark ... og globalt Visioner om en inkluderende skole og adfærdsproblematikken Internationelle konventioner/hensigtserklæringer Børnekonventionen, Salamanca-konventionen, Handicapkonventionen Stadig flere børn og unge marginaliseres i skolen Visioner om mangfoldighed og kategoriseringsproblematikken Forskellighed som resurse (ikke mangler, men forskellighed) Sortering til forskellige skoleformer Almindelige klasser, specialklasser, specialskoler, privatskoler Øget krydspres og konkurrence om uddannelsesresultater International konkurrence på uddannelse (effekter) Dilemmaer for den specialpædagogiske profession (omsorg/læring) Øget fokus på kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning Hvilken viden efterspørges? Hvor kan den hentes?

Udfordringen ... for den specialpædagogiske profession At skulle håndtere to former for krydspres: Implementering af visionen om den inkluderende skole > < Medikaliseringens fremvækst i skolen Mangfoldighed som grundlæggende værdi Standardbaseret indhold og mål i skolen

Medikaliseringens lyse side ifølge Solvang (1999) Den neuropsykiatriske diagnose giver en form for værdighed og bedre status, idet den friholder forældrene for ansvar. Sygerollen nyder stor anerkendelse som moralsk frigørende og som udløser af sociale ressourcer. Genererer optimisme, fordi den giver løfter om, at vi kan få bugt med problemerne med den rette behandling, som fører til selvopfyldende profetier. Et administrativt godt redskab, dels ved at give tilgang til ressourcer, dels ved at sætte grænser herfor.

Medikaliseringens mørke side ifølge Solvang (1999) Stigende individualisering af sociale problemer, hvor fx en udadagerende adfærd søges socialt kontrolleret via medicinering. Spærrer for en erkendelse af skolens andel. Overser den almene kompetence i det pædagogiske miljø, når ekspertrollen bliver så dominerende. Der afsiges en moralsk dom, fordi en medicinsk diagnose dybest set er et udtryk for noget uønsket, noget defekt.

Neurospykiatriske diagnoser … et (kamp)felt for forskellige teoretiske perspektiver Bio-medicinske forklaringsmodeller >< Sociologiske forklaringsmodeller

En professor i sociologi udtaler sig … Vi lever i en tid, hvor det biologiske menneskesyn er gældende. Neuropsykiatrien ligger godt i forlængelse heraf. Og så har vi efterhånden fået teknologi, der kan måle den; fx er PET-scannere blevet et meget udbredt måleinstrument. (Thomas Brante, 2009)

Medikaliseringens konsekvenser for den (special)pædagogiske profession En psykiatrisk diagnose er ikke noget, man er, men nogle symptomer på en adfærd, defineret af fagfolk. Det er altså andet og mere end genetik og biokemi. Symptomerne må også ses i sammenhæng med den psykosociale virkelighed, hvori symptomerne optræder. Og det er her, at vi som pædagogisk profession kommer ind med en relationsorienteret tilgang, systemiske tiltag og en opmærksomhed på, hvad der i givne situationer skaber problemer for et barn.

Anbefaling 6 Skolen skal magte alle elever Hovedparten af elever i specialklasser og -skoler skal tilbage i folkeskolen Begrundelse 1: en del af eleverne klarer sig dårligere både fagligt og socialt, end de ellers ville have gjort, hvilket forringer deres muligheder efter folkeskolen. Begrundelse 2: Den almindelige folkeskole har næsten ingen specialpædagogiske kompetencer på skolen; mangler kompetencer til det forebyggende arbejde og til at identificere særlige behov i tide og tilrettelægge en undervisning, der er målrettet de særlige behov. Begrundelse 3: Undervisningstilbuddene til de udskilte elever er meget dyre … og trækker ressourcer ud af folkeskolens almindelige undervisning. 14

”Inklusionsdebattens” omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk diskurs Individ Kollektiv Pragmatisk diskurs Økonomisk diskurs Virkelig verden 15

Integration / Inklusion Hvad retter indsatserne sig imod? Integration (opfattes som en reform af specialundervisningen) Relaterer sig til særforanstaltninger under en eller anden form Opgaven forstås som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt? Båret igennem af professionelle ildsjæle Inklusion (opfattes som en reform af den almene skole/dagtilbud) Relaterer sig til udvikling af institutionen (skole/dagtilbud) Opgaven forstås som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? Kræver en systemisk tilgang

Kendetegn på et inkluderende læringsmiljø Fysisk tilstedeværelse I hvilken grad man er til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt) I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Peter Farrell, 2002 17

Modsigelsesfulde processer Udfordringer Uafhængighed Autonomi Risikofyldthed Støtte Hjælp Beskyttelse Sikkerhed

Aktør - Brik Det at ville noget med sig selv og andre er en forudsætning for at have mod på livet, at tro på sig selv og se sig selv som vigtig. At arbejde med elevens ’at ville’ er derfor specialpædagogikkens ædleste område. Gennem dette træder individet frem som selvstændigt menneske. Per Lorentzen (1997) 19

Vilkår for delagtighed For at være delagtig behøves: En oplevelse af at være med At aktivt agere i situationen Forudsætninger for delagtighed i den konkrete sammenhæng. Granlund, Eriksson, Almqvist, Björck-Åkesson & Luttropp, 2003 20

Tre hovedfaktorer, støttende for læring Relationer (’relationships’) fokuserer på, i hvilket omfang deltagerne i gruppen/klassen støtter og hjælper hinanden. Personlig udvikling (’personal development’) fokuserer på, hvordan der støttes op om personlig vækst og udvikling. Læringsledelse (’system maintenance’) fokuserer bl.a. på behov for ændringer i undervisningen generelt eller i forhold til den enkelte elev David Mitchell, 2008

Et spekter af specialpædagogisk faglighed At kunne styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser At kunne planlægge og gennemføre undervisning ud fra et barns nærmeste udviklingszone At kunne medtænke inklusionsperspektivet i hverdagen At kunne skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer At kunne reflektere over støttens funktion At kunne udnytte IKT’ens muligheder At kunne være opmærksom på forældrenes mangfoldighed af ressourcer At kunne tænke didaktisk i relation til diagnosens stadig stærkere position

Generalister vs. Specialister Er udviklingen udtryk for afspecialisering? Eller har ’specialviden’ fået en ny rolle? Og dermed eksperten/specialisten? 23

Hvilken viden efterspørges? Lærerne efterspørger viden om de specifikke problemstillinger, der gør sig gældende for børn med en diagnose. MEN de efterspørger også viden om, hvordan de kan integrere denne specifikke viden i deres undervisning i øvrigt; altså den pædagogiske og didaktiske dimension. OG det indebærer behovet for en supervision, der tager afsæt i praksis, dvs. der hvor ’problemet’ er situeret … og i en respekt for de vilkår, der udgør undervisningens ramme. Forskningen peger på tre hovedfaktorer at fokusere på i en sådan supervision: relationer, personlig udvikling og læringsledelse. 24

Videndeling som fremtidig udfordring Skolerne skal have tilført specialpædagogiske kompetencer Specialskolerne skal fungere som eksterne kompetencecentre for den specialpædagogiske bistand på skolerne Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skal primært bistå lærerne på skolen; tilknyttes ressourcecentret på den enkelte skole. Oprettelse af et ressourcecenter på skolen, især med hensyn til skole/hjemsamarbejdet, de mest almindelige gennemgribende udviklingsforstyrrelser (ADHD, autisme). Bedre sammenhæng mellem specialpædagogikken og den almindelige undervisning. 25

En institutions sammenhængskraft forudsætter tre faktorer: Forskellighed Flerhed af kompetencer Arbejdsdeling Et (fælles) sprog

Kompetenceudviklingens dimensioner Transfer, translate, transform Innovation Coaching, mentoring, supervising Acquisition Susan Tetler, DPU, AU 27

At se eleven i sin hele kontekst En dobbeltstrategi Indsatser, som gør det muligt at hjælpe børn og unge med at tilpasse sig en situation eller skolen som system OG Indsatser, som gør det muligt for skolen at tilpasse sig de børn og unge, den skal være til nytte for At se eleven i sin hele kontekst

Hvad siger forældrene? Forældre er fælles om mange refleksioner … men de er også forskellige. Forældre oplever ’at være i kamp’ for deres børn. Forældrelægger vægt på, at deres børn trives … og har gode sociale relationer. Forældre oplever midlertidighed … og brud/overgange. Forældre vil gerne inddrages som ressource: Forældrenes bidrag Forældrenes rolle i elevplanen Karakteristika ved partnerskabet mellem skole og hjem Forholdet til PPR/eksperterne

Program – NNDR. dk – d. 1. december – Se mere og tilmelding på www Program – NNDR.dk – d. 1. december – Se mere og tilmelding på www.nndr.dk 09.30-10.00: Ankomst - kaffe og rundstykke 10.00-10.15: Velkomst ved Inge Storgaard Bonfils, NNDR 10.15-11.00: Forevisning af filmen ”Det perfekte menneske. Det defekte menneske”. Der vil blive uddelt et antal gratis eksemplarer af filmen til konferencen efter først-til-mølle princippet. 11.00-11.15: Kaffepause 11.15-12.45: Svend Brinkmann, Professor på Aalborg Universitet: Eksistens og diagnose - patologiseringen af menneskers liv i et nutidigt perspektiv"12.45-13.45: Frokost 13.45-15.00: Parallelle sessioner Sektion A: Pernille Steen Lenzner, Ph.d.-studerende, RUC: Beskæftigelsesindsatser overfor personer med handicap: Hvad kan man fra et dansk udgangspunkt lære af best practice erfaringer med at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet i Sverige og Tyskland? Anne Kirstine Svanholt, Ph.d.-studerende, Aalborg Universitet: Økonomistyring på det specialiserede socialområde. Sektion B: Jørgen Jeppesen, Ph.d.-studerende, Muskelsvindsfonden: Patient- og professionsperspektiver på god rehabilitering af personer med sygdommen amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Et studie af journalistisk fortælling som brugerinddragelse i rehabiliteringspraksis. Hanne Pallesen, Ph.d., Hammel Neurocenter: ”Forfra igen”. En undersøgelse af apopleksiramtes oplevelser af livet efter skaden med særlig fokus på funktionsevne, identitet og rehabilitering. Sektion C: Sisse Kousgaard, Ph.d.-studerende, Syddansk Universitet: Tilpasset idræt og bevægelse for unge med psykoser. Maja Sigurd Pilesjö, Ph.d. studerende, Syddansk Universitet: Communication when you are unable to speak – a micro-analytic study of the organization of interaction between children with severe speech and physical impairments and their everyday communication partners. 15.00–15.15. Pause – kaffe og kage 15.15–15.45: Ejgil Jespersen, Center for Handicap og Bevægelsesfremme: ICF, person og kontekst 15.45–16.00: Afslutning af konferencen ved Leif Olsen, NNDR