Velkommen til Workshop Sensitivering af professionelle voksne – en videnscafe om arbejdet med at bevidstgøre og sensitivere voksne, som arbejder med at hente børn og deres forældre indenfor 'zonen for intimitet'. Annette Groot Aut. Psykolog Specialist & supervisor ICDP træner

Certificeret uddannelse i relations- og ressourceorienteret pædagogik - ICDP Modul 1 (6 dage): fokus på udvikling af deltagernes egen relationskompetence Modul 2 (6 dage): - fokus på udvikling af andres relationskompetence og vejledningsfunktionen Modul 3 (10 dage): - Ledermodul med fokus på implementering

Hvad er sensitivering? Sensitivitet = empati + sympati At udvikle den andens evne til at se, fortolke og svare på barnets udspil

Arbejdsmetoder …….. Viden om den relationen og den ressourceorienteret teori – Viden om sig selv som professionel - intimitetszone Bevidstgørelse gennem hjemmeopgaver i forhold til eget fokusbarn/ung/voksen, hvor den professionelle selv opdager sin betydning – selviagttagelser, kollegafeedback og videoanalyser Omsorg for den professionelle, især når hun føler sig afvist af barnet Konkrete redskaber til at arbejde med relationen, sig selv på

Viden Social arv og udsatte børn 95 % af alle børn i alderen 3-6 år går i institution. Kun 25% af de professionelle, tror de kan gøre en forskel! Voksen – barn relationer som er responsive, bygger på varme og omsorg. At der er voksne, som er til rådighed for barnet, så nærhed og tilknytning kan skabes. Bente Jensen Lektor v. DPU

Eleverne bliver kun superlæsere, hvis dansklæreren skaber sociale relationer til eleverne – er faglig kompetent og samtidig er en synlig leder af klassen Fremgår af en ny undersøgelse der for første gang systematisk har undersøgt, hvad der er afgørende for, at en lærers undervisning forplanter sig til børnenes hoveder. Review af 70 internationale undersøgelser om indlæring, lavet gennem de sidste ti år. Konkluderer, at det er mindst lige så vigtigt, at læreren har et godt forhold til eleverne og kan skabe ro i klassen, som at han eller hun har de fornødne faglige evner til at stå distancen med brøker og grammatik. »Hvis vi vil øge indlæringen, så er en meget vigtig komponent at uddanne lærerne til at skabe gode relationer. Det er nogle ret præcise kvaliteter, der er afgørende. Det handler om at kunne vise tolerance, respekt, interesse og empati over for hver enkelt elev«, Sven Erik Nordenbo, leder af Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU),

At få øje på sig selv…… Noget af det sværeste i det pædagogiske arbejde er – at have adgang til sin personlige, faglige viden, så den kan omsættes i praksis af en fokuseret, nærværende og autentisk voksen, der er i stand til at etablere den subjekt – subjekt relation, som er af altafgørende betydning for en formidling, der kan føre til erkendelse på et dybere niveau og udvikling af ”et selv sammen med andre”. Shibbye 2005 & Stern 2004 En personlig faglig kompetence – at justerer sig til barnet At barnet ikke skal justerer sig til den voksne

At holde øje med sig selv Hvordan har du det i dag? - at gøre sig matrikelparat Relationskompetence ikke er en fastlagt kompetence, men en proces der kræver opmærksomhed

Stilhed Forskningsresultater fra amerikanske forstadsskoler peger for elevernes del på: Øget nærvær Øget selvtillid Bedre studievaner Mindre fravær uden gyldig grund Bedre samarbejdsformåen Bedre formående i at styre sit liv indefra Mindre fornægtelse af vold Bedre koncentration og indlæringsformåen. Desuden stressreducerende, modvirker spændingstilstande i kroppen, angst, søvnløshed og andre fysiske symptomer.

Skab et indre rum Sæt dig bekvemt tilrette Sid godt Slap af Vælg et ord, formål, mentalt billede og ret opmærksomheden mod det. Hold opmærksomheden, hvis tankerne vandre, så følg dem et stykke tid, klip tanketråden over og vend tilbage til dit billede.

Hvor tæt må vi gå på barnet følelsesmæssigt som professionelle? Kulturelle forskelle Forskellige faglige opfattelser - tilknytningsvanskeligheder Mennesker med diagnoser - autisme

Søren 4 år Meget svært ved at koncentrerer sig Ofte i konflikt med de andre børn Hvis børnene ikke gør som han siger bliver han vred og smider med tingene Stikker af når der stilles krav Tror ikke på voksne Onanerer flere gange om dagen Undgår fysisk kontakt

De voksnes refleksioner De voksnes refleksioner.. De voksne besidder magten til at definere børn og de relationer de indgår i Tænke kasse Vi må finde ud af noget med hans familie. Vi må finde ud af, hvilke vanskeligheder han har? Vi må undersøge Gøre kasse Vi må sætte ham i en lille gruppe.. Vi må lave han hverdag overskuelig Vi må lære ham Vi må styrke hans selvværd Være kasse Der kommer ofte kun få konkrete bud på, hvordan en voksnes væremåde vil kunne medvirke til en positiv udvikling i barnets adfærd.

Hvilken intimitet kan vi forvente af den professionelle? Venlighed, rar , imødekommende Varme Næsten kærlighed

At sætte fokus Kan jeg tillade at mig at sætte fokus på et barn? Hvad med gruppen – hvad går der fra de andre børn? Må jeg bruge mere tid på et barn end på andre børn?

Dilemmaer De voksne trækker sig, når barnet ikke tager fra…. Når de voksne ikke forstår barnet… Sårbare overfor at barnets vanskeligheder skal ses i lyset af deres formåen – især på skoleområdet Usikkerhed på at udstille sig selv med egne fejl og mangler Acceptere at forældre ikke møder de professionelle med anerkendelse / sympati

Om at se den professionelle fra afmagt til sensitivering For at kunne opdage noget nyt skal der skabes et rum og en ramme, hvor den professionelle kan ’slippe’ barnet og få rettet opmærksomhed mod egne oplevelser – og at disse kan blive set, mødt og rummet Herigennem får den professionelle mulighed for at adskille sig selv fra barnet – en form for afstandskorrigerende aktivitet baseret på interaktionen mellem vejleder og professionel, som betyder, at når den professionelle igen er placeret i praksisfeltet kan hun blive sensitiv overfor for åbninger fra barnet, få lyst til at se, møde og rumme barnet

Parallelprocesser Man møder andre, som man selv er blevet mødt processen mellem vejleder og den vejledte mellem den vejledte og barnet mellem barnet og andre børn Hvis den professionelle skal udvikle sin empatiske evne, må hun mødes af en empatisk vejleder, som giver rum for refleksion og bearbejdning af egne følelser og forsvar/usikkerhed – denne proces skaber muligheder for at den professionelle kan gå tilbage og igangsætte et udviklingsstøttende samspil

Sensitivering

Glad energisk dreng – fuld af eventyr, søger kærlig og forstående pædagog Vilje til at ville barnet

Imitation

Bevidstgørelse af den professionelle Hvilke børn fatter du umiddelbart sympati for? Hvordan skal de lyde, lugte, tale, se ud, opføre sig…? Hvilke børn er i din gråzone? Hvilke konsekvenser får det for din din daglige praksis?

Hjemmeopgave Læg mærke til dit fokusbarns ressourcer. Udfyld barnets sol på dit fokusbarn. Bemærk barnets ressourcer overfor barnet selv og overfor andre børn, kolleger eller forældre. Læg mærke til erfaringer med dette. Hvad sker der for barnet? Hvad sker der for dig? Hvad sker der for forældre?

Det relationelle voksen/barn ’landskab’ Pædagog /lærer: ____________

Barnets sol de voksnes opfattelse af barnet bestemmer den omsorg barnet får Positiv definition Barnets navn Positiv definition

Summeopgave Vælg et barn, som du oplever, du har en god relation til. Undersøg gennem interviewet: Hvordan du har bidraget til udviklingen af den gode relation? Hvordan barnet har bidraget til udviklingen af den gode relation? Hvad denne gode relation betyder: for barnets udviklingsmuligheder? for dig?

Se intentionen bag adfærden Møde Forstå

Det, vi tror på, påvirker, hvad vi leder efter og snakker om Det, der gør ørkenen smuk er, at et eller andet sted gemmer der sig en kilde.

Det relationelle voksen/barn ’landskab’ Rød - en varm og kærlig relation Orange - en relation med et barn som man egentlig godt kan lide, men ikke har noget særligt sammen med. Blå - de børn, man ikke særlig godt kan lide Gruppen skal uddybe de forskellige farver, så der opnås fælles sprog og forståelse om de enkelte farver. Alle børns navne næves en ad gang – de voksne melder på tur sin farve ud på barnets navn. Det er vigtigt, at man ikke skal til at forklare sig. Barnets samlede farvekort noteres. Hvert barn skal have mindst 1 voksen, som har en rød farve til barnet. Hvis der er et barn, der udelukkende har orange og/eller blå farver, skal dén voksen, der har MEST lyst til at udvikle sin relation til barnet ’ tage fat på opgaven’. Denne opgave kræver, at der er tryghed i voksen gruppen, at man kan/tør melde klart ud.

De professionelles tilbagemeldinger ”Da jeg hørte sætningen: måden vi taler om barnet på bestemmer, hvilken omsorg vi giver barnet , vidste jeg lige, hvilket barn jeg ville arbejde med” ”Jeg synes ikke det professionelle liv er blevet lettere, jeg ser pludselig mange flere børn, der har brug for at blive set og mødt, men hold da op hvor er mit liv blevet rigere.”

”plejer” er kommet under pres - vi tør vise det, der er svært Skabe et skift fra ikke at italesætte og vise det, som den enkelte oplevede som svært, til at ”alle tør vise det, der er svært”. Opbygge en kapitalform, hvor det er en ressource, at den enkelte, også i forhold til problemstillinger, søger sparring hos sine kollegaer… hvilket kan skabes ved kombinationen med at vise et videoklip fra en vanskelig, eller fastlåst relation med et barn, og samtidig modtage anerkendelse fra sine kollegaer for det, der lykkes.

Personlighed - faglighed Ligeværdighed er fremkommet ved ”at se sig selv og hinanden på video er vigtig i forhold til erkendelse” – en forudsætning for anerkendelse det introducerede fælles sprog i ICDP metodens 8 samspilstemaer, har fået redskaber til at give sparring på et professionelt plan, hvorved fagligheden lægger sig som et lag udenpå personlighed.

Fokusskifte fra voksen til barn ” Der tages udgangspunkt i barnets behov – ikke personalets, hvilket betyder, at personalet ikke føler mindreværd, hvis en situation er vanskelig”. Dette fokusskifte opnåes ved ICDP metodens fokus på, at omsorgsgiver skal forandre sig for at udvikle relationen til barnet. Den enkeltes professionalisme i arbejdet er herved blevet udviklet og har sikret kollega-kollega relationen bedre udviklingsmuligheder ”for mig er det blevet mere fagligt …altså personen, ikke fordi vi angreb hinanden, men det er fagligt nu, vi har fået nogle redskaber og sætte ord på den faglighed og hvordan man arbejder med den”.

Adgang til praksisfællesskabet ”det har været altafgørende at alle i personalegruppen har deltaget i processen…” ”vi har været ligeværdige, uanset hvilken rolle vi har haft her i personalegruppen” Adgang til personalegruppen er en forudsætning for læring kan finde sted. At alle deltager er en væsentlig forudsætning for, at der er skabes et praksisfællesskab med et fælles fokus på udvikling af pædagogisk relationskompetence.