Velkommen til Temaaften om skizofreni Emil Brahe Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Tegning; F.M.Heiko Gutberlett; ”Skizofreni” 2002

Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt behandlingstilbud Tværfagligt behandlerteam Ca. 120 patienter i Århus 27-09-13

Myter om skizofreni Flere personligheder F2 en lidelse forbundet med mange myter. Ex. Flere personligheder= multipel pf, - F2. Blevet del af sprogbrug som manifesterer denne misforståelse. Ex. Boligprogram, hvor designeren siger vedkommende bor ”skizofrent” fordi mange forskellige stilarter. Skizofreni = Splittet sind, men ikke splittet i forsk. Personligheder, men splittelse mellem tanker, følelser, perceptioner og handlinger. Anden udbredt misforståelse er at personer med F2 er uforudsigelige og farlige. Nogen man ikke kan stole på og som pludselig kan ”klikke” og så slå nogen ihjel. Har været meget fokus på skizofreni og kriminalitet i medierne. Reelt er det kun en lille procentdel af personer med skizofreni som også er kriminelle. Vigtigt med oplysning for at aflive nogle af disse myter og få en nutidig forståelse af F2 frem, både til patienter, pårørende og generelle offentlighed. Stigmatisering er fortsat et stort problem ifht. F2, men er blevet langt mindre ex. Ifht. Depression, som der har været meget fokus på de sidste par år. Flere kendte mennesker har stået frem med depression og der har været en del oplysningskampagner, men sjældent ifht. F2. Jokeren… 3. misforståelse er at patienter bare skal tage sig sammen, at der er tale om dovenskab, forkælelse, dårlige forældre… Kun 20 % i gen. Befolkning mener medicin er nødvendig Flere personligheder Kriminelle, farlige, uforudsigelige Skyldes ”dårlig opdragelse”, forkælelse, dovenskab

Tidligere I dag Ændret syn på skizofreni og behandling Syg mange år før diagnose Mere rummelig diagnose Tidlig indsats Dårlig prognose fremadskridende, kronisk Bedre prognose Forskellige faser ”Dårlige forældre” = årsag Forældre som vigtige samarbejdspartnere Stress-sårbarheds model Terapi med fokus på fortid Terapi med fokus på her og nu, problemløsning og mestring Traditionelle antipsykotika Mange bivirkninger Atypiske antipsykotika Færre bivirkninger

Skizofreniforekomst Er lige hyppig hos mænd og kvinder 1 ud af 100 rammes i løbet af deres liv af skizofreni I Danmark er der 15 – 25.000 med skizofreni Hvert år får ca. 500 personer stillet diagnosen skizofreni i Danmark I OPUS Århus regner man med ca. 55-60 nye tilfælde pr. år Sygdommen starter oftest i 18 – 25 års alderen Sygdommen starter ca. 3 år tidligere hos mænd end hos kvinder Kvinder har ofte et mildere sygdomsforløb end mænd Er lige hyppig hos mænd og kvinder Mænd er hyppigere indlagt, mere indadvendte, går mere i stå, oftere aggressive og oftere selvmord – højere dosis medicin - Ca. 50% forsøger selvmord – Mindst 10% dør u/selvmord (mere psykotisk) - Mere end halvdelen har periodisk misbrug af alkohol og/eller hash. - Østrogen spiller sandsynligvis en rolle. I klimakteriet og før menstruation er østrogen lavt og under graviditet ofte højt (mindre psykotiske) En af de mest omkostningstunge sygdomme- især pga. indl. og pension.

Årsager til skizofreni Arvelig sårbarhed, koblet til flere gener Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud Biologiske belastninger; Fødselskomplikationer, tidlige infektioner (vinter børn), fysiske skader, misbrug… Sociale belastninger; Storbyer, industrialisering… Psykiske belastninger; Flytning fra barndomshjemmet, andre milepæle i livet… Biologiske belastninger Sociale belastninger Psykiske belastninger

Stress-sårbarheds modellen Alle har en sårbarhed, som ved belastning kan udløse en psykotisk episode. Man kan hæve sin psykosetærskel ved at tage medicin – og – man kan nedsætte sit stressniveau. + psykose Psykosetærskel/ Medfødt sårbarhed - psykose Tid

Eksempel på udvikling af skizofreni DYSFUNKTION Præmorbid fase Prodromal fase Psykotisk fase Tilbage- fald Kronisk fase Psykosetærskel ALDER 30 15 17

Prodromalfasen Fase op til sygdommens gennembrud. Varighed: Fra uger til flere år Ændringer i følelseslivet Manglende interesser Aftagende initiativ Nedsat lystfølelse Depressive symptomer Tendens til at isolere sig (80% af alle unge kan have lignende symptomer) Symptomerne kan være vanskelige at skelne fra den normale udvikling

Psykotisk fase Definition; En tilstand med udtalt læderet opfattelse af virkeligheden - og opfattelsen strider mod den almene opfattelse af virkeligheden

Symptomer ved skizofreni Positive symptomer (symptomer der er tilkommet) Negative symptomer (egenskaber der er gået tabt) Kognitive forstyrrelser De psykotiske symptomer starter med hukommelses, koncentrations og andre forstyrrelser af tænkning og sansning

Symptomer ved skizofreni Positive symptomer: Hallucinationer; Falske sanseoplevelser, der kan opleves på alle 5 sanser: Hørelse, syn, smag, lugt og følesans Vrangforestillinger; Tanker og forestillinger, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden Bizar adfærd; En adfærd, der ofte afspejler en psykotisk tankegang Tankeforstyrrelser; Koncentrationsforstyrrelser, Associationer, usamlethed, vaghed i tankegangen, bogstavelig opfattelse af det der bliver sagt, problemer med at tænke abstrakt, dannelse af nye ord og tanke –og talepres Positive symptomer; Hallucinationer; F.eks. Stemmer… Vrangforestillinger; Oplevelse af at være Gud, oplevelse af at være udsat for fremmede magters komplot. Bizar adfærd; F.eks. ændring af tøj eller socialt usædvanlig. Vrede, opkørthed – ofte uforudsigeligt, følelser/adfærd der ikke passer til situationen.

Symptomer ved skizofreni Negative symptomer: - Initiativløshed - Mangel på interesser - Kontaktforringelse - Isolation og indsynken i sig selv - Følesesaffladigelse - Sprogfattigdom

Kognitive forstyrrelser 75 – 85% af patienter med skizofreni har forstyrrelser i kognitive funktioner. - Nedsat opmærksomhed - Langsommere og varierende reaktionstid - Vanskeligheder med planlægning, overblik m.m. - Forstyrrede hukommelsesfunktioner IQ indenfor normalområdet Præmorbide forstyrrelser som oftest varer ved Uafhængige af positive symptomer, men vis sammenhæng med negative symptomer Afgørende betydning for den sociale funktion Kognitive funktioner= evnen til at koncentrere sig, huske, tænke og bearbejde indtryk. 1) Forskellige grupperinger af forsk. Kognitive forstyrrelser, bla. Afhængig af IQ. 2) Nedgang ved debut, ellers stabilitet (ikke neurodegenerativ lidelse) 3) Opmærksomhed- Filterhypotesen Mangler evnen til at filtrere sanseindtryk, så relevante stimuli ikke nødvendigvis udvælges og irrelevante stimuli ikke hæmmes. Dermed fjernes en vigtig beskyttelsesfunktion der normalt værner mod kognitiv overbelastning. Ses uafh. Af tilstand og ofte hos raske familiemedlemmer og hos høj-risiko- børn. IQ – præmorbid IQ 1 SD under gennemsnit. Nedgang omkring og lige efter sygdomsdebut men stabilisering på nye niveau indenfor 2 år efter debut. Lav præmorbid IQ risikofaktor for tidlig debut og sværere sygdomsforløb. Andre kognitive funktioner er vigtigere prædikatorer end IQ Hukommelse: Ofte flere SD under gennemsnit. Nogle pt. Resultater sammenlignlige med demente. Proæderal hukommelse ikke påvirket Især semantisk (ords betydninger, begreber) korrelerer med formelle tankeforstyrrelser, jf. neologismer Især sekundær hukommelse – info der indlæres og huskes mere end et par minutter.

Prognose 20% kommer ikke i kontakt med behandlingssystemet Resten: 20% bliver raske 30% må leve med mindre funktionsnedsættelser 30% får mange tilbagefald 20% bliver kronisk psykotiske Tegn på et mildt forløb: God social tilpasning før sygdommens start Første udbrud i sen alder Behandling tidligt efter sygdomsudbruddet Pludseligt udbrud af sygdommen 20% af dem der kommer i behandling har efter den psykotiske fase ikke flere psykotiske gennembrud, men fortsat grundsymptomer (ex. Autisme, følelsesforstyrrelser, tankeforstyrrelser, kogn. forstyrrelser).

Hvad sker der i OPUS? Somatisk udredning Psykologisk udredning Psykiatrisk udredning ved speciallæge Somatisk udredning Psykologisk udredning Social udredning Tildeling af primærbehandler 27-09-13

Oversigt over behandlingstilbud i OPUS Individuel behandling - Medikamentel - Psykoterapeutisk - Social - Kontakt til pårørende Gruppebehandling - Psykoedukation for pårørende - Psykoedukation for patienter - Social færdighedstræning - Kognitiv terapigruppe - Flerfamiliegruppe - Sund gruppe

No Quick Fix…

Individuel behandling i OPUS Hver patient og dennes pårørende er tilknyttet en primær behandler gennem hele forløbet. Hyppighed af, sted for og indhold af kontakt aftales med hver enkelt patient Som udgangspunkt har behandleren kontakt med patienten ca. en gang om ugen i 1½ år, derefter ca. hver 14. dag Enten i OPUS, i patientens hjem eller et helt tredje sted – ex. møde med eksterne samarbejdspartnere Der tages udgangspunkt i at opfylde patientens mest fundamentale behov først + Behandlings ansvar overgår til afdelingerne For nogle patienter vil behandlingen primært bestå i kontaktfastholdelse og behandlingsmotivation For andre vil forløbet primært være præget af hjælp til praktiske opgaver For en tredje gruppe vil forløbet primært være af mere psykoterapeutisk karakter

Fasebehandling Akutfase Stabiliseringsfase Vedligeholdelses fase Alliancedukation Medicin Ugeskema Praktiske gøremål Psykose Sorg/krisearbejde Realistiske fremtidsmål Psykoedukation Social færdighedstræning Kognitiv adfærdsterapi Overindlæring Tilbagefalds forebyggelse Samtalehyppighed Andet behandlings regi

Behandlingsalliance på trods af medicinmodstand I Opus fastholder vi kontakten, selvom patienten ikke ønsker at modtage medikamentel behandling eller stopper med at tage medicin. Vi vil dog fortsat forsøge at motivere patienten til medikamentel behandling ved at formidle viden og tage eventuelle bivirkninger alvorligt.