Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde i Bella Center marts 2013 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen Section of Film and Media Studies Department of Media, Cognition and Communication

Dias 2 Hvad er medialisering? Ved medialisering af kultur og samfund skal vi overordnet forstå den proces, hvor medierne kommer til at spille en mere fremtrædende rolle i kultur og samfund, og andre kultur- og samfundsinstitutioner bliver afhængige af medierne og deres logik Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre kultur- og samfunds- institutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. Som konsekvens må den sociale interaktion både inden for enkelte institutioner, mellem institutioner og i samfundet som helhed foregå gennem medierne.

Dias 3 Mediernes strukturerer virtuelle rum for kommunikation og handlen •Globalisering: Ekspansion af mediers rækkevidde – hinsides nationalstat •Interaktivitet: Massemedier suppleres med interpersonelle medier, der muliggør individets handlen •Mobilitet: Kommunikation foregår ikke fra sted til sted, men fra person til person

Dias 4 Kulturelle forandringer •Kulturelle praksisser •Fx leg og religiøs tro •Kulturinstitutioner •Fx museer og biblioteker •Kulturelle artefakter •Fx bøger og litteratur

Dias 5 Bogens og litteraturens medialisering •Bogen ændrer karakter som fysisk objekt og får ændrede egenskaber •Bogens livscyklus - produktion, distribution og konsumption – ændrer karakter; aktører i værdikæde ændrer status •Litteratur bliver en del af et større kulturelt kredsløb af medier •Biblioteket bliver selv som institution forandret og bibliotekets genstande og tjenester medialiseres

Dias 6 Betydningen af medie-anbefalinger Kilde: John B. Thompson: Merchants of Culture, p. 273.

Dias 7 Betydningen af film promotion for bogsalg Source: John B. Thompson: Merchants of Culture, p. 280.

Dias 8 Biblioteket som institution •Digitalisering af samlingerne: universelt tilgængelige: ny konkurrencesituation •Biblioteket som virtuelt rum i samspil med fysisk rum: ny arbejdsdeling •Biblioteket som medieproducent •Producere kulturstof •Publicere kulturstof •Facilitere og redigere brugerinddragelse •Biblioteket som sociale medie: skabe relationer •Biblioteket som driver i bogens digitalisering og forandring •M.fl.

Dias 9 Nye roller for bibliotek og bibliotekarer •Tidligere: forstå sig selv i kraft af bog/materialesamlingen. Konceptskifte: ikke forstå sig i kraft af sine bøger, men i kraft af sin servicering af brugerne •Biblioteket skal ikke kun formidle information, men bringe mennesker sammen; levere stof til det, mennesker taler om, og formidle brugernes eget stof – biblioteket som mødested og biblioteksansatte som journalister og redaktører •Bibliotekets udbud bliver en del af noget, der knytter an til det samlede mediekredsløb; brugerne skelner ikke mellem medier, men mellem indhold og genrer – biblioteksansatte som kulturformidlere og –organisatorer. •Biblioteket skal opsøge låneren/brugeren; bibliotekaren som markedsanalytiker af målgrupper. Når det ikke længere er biblioteket, der fastlægger, hvad der bør lånes, må man undersøge, hvad der faktisk kan udlånes til hvem?

Dias 10 Livsstilen blandt bibliotekets kernepublikum Kilde: ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004” AKF

Dias 11 Når man bliver én blandt mange kanaler til information Axel Bruns: Fra gatekeeping til gatewatching Videre læsning: Stig Hjarvard: ”En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg” Samfundslitteratur:

Dias 12 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde i Bella Center marts 2013 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen Section of Film and Media Studies Department of Media, Cognition and Communication