Det handler også om fodbold! Perspektiver på ungdomsliv, fodbold og voksenforventninger i en ”synes godt om”-kultur! Farum 24.februar 2013

Det følgende er på menuen: ”Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene” – nogle få perspektiver på børne- og ungdomsliv Man går ikke primært til fodbold for at være sammen med sine venner!– nogle få perspektiver på foreningsliv ”Voksne er jo bare nogen der er der!” – forventninger til trænere….. ”De smutter uden at smække med døren” – perspektiver på frafald… Og hvad betyder det så i praksis…?

Tre vigtige spørgsmål: Hvor mange 13-årige piger har en FB-profil - Hvad ved vi om unge? Unge er en flok egoistiske zappere - Hvad synes vi om unge? Handler fodbold om andet end at vinde over Herfølge Boldklub på lørdag – hvad er projektet og kan vi noget andet end det lokale fitnesscenter?

Fritidsaktiviteter i perioden 1995-2010 2000 2005 2010 Internet - 28,6 75,1 96,9 fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6 lektier 94,7 82,8 89,8 83,0 venner 87,7 85,7 83,7 76,2 sport 64,3 65,1 68,4 70,1 fritidsarbejde 46,0 35,3 30,5 kæreste 22,3 25,8 15,6 13,6 :

Fritidsaktiviteter på ungdomsuddannelserne Procentdel af elever i 7.-9.kl. 1-3.g Faste fritidsaktiviteter 84,8 61,0 Fjernsyn 97,6 96,0 Sociale communities 82,9 93,0 Spiller onlinespil 59,3 43,0 Er sammen med venner 87,0 83,0 Er sammen med kæresten 16,9 33,1 Går til fester 18,2 56,0 Fritidsarbejde 44,1 67,0

Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Børne- og ungdomsliv i ”gamle dage” Børne- og ungdomsliv anno 2013 Ofte i flok Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Uorganiserede aktiviteter Faste aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Mange ”venner” i forskellige rum Yngre lærte af de ældre De lærer af jævnaldrende, ”ældre” søskende eller ved selv at være ”brugere” Varierede aktivitetsformer Mindre variation i ”aktivitetsformer” Center for Ungdomsstudier (CUR) Fra undersøgelsen:

Venner kan man jo ikke rigtig bruge til noget! ”Snakke med en voksen? Det er på en anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig – og de giver mig jo altid bare ret…”(Pige 17 år )

”Hvad skete der i skolen i dag, Terkel” ”Hvad skete der i skolen i dag, Terkel”? - om det at vokse op i primært beskrivende kulturer Børn og unge færdes i vid udstrækning i såkaldte ”beskrivende” kulturer” mens det halter med evnen til at analysere…”

Rum for refleksion Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring er det nødvendigt med ”rum for refleksion”. Disse rum opstår, hvor der er ”voksne”, der tør stille spørgsmål uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarene!

Unge anno 2013 er ikke specielle De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal navigere i en anden verden – derfor andre strategier ”I gamle dage vidste man hvad det betød at tage pænt tøj på – i dag har man brug for et par guidelines” om det at vokse op i en understruktureret verden

Unge anno 2013 er ikke specielle ”Kun for mig, kun for mig!” om det at vokse op i en individualiseret kultur, hvor min valg helst skal ”føles” rigtige.

Fokus på Fritidsaktiviteter

Hvad ”går” de til?

Primære og sekundære fritidsintereser % Sport 62,8 Fritids- eller ungdomsklub 9,1 Politisk ungdomsarbejde 0,7 Ungdomsskole 3,0 Kirkeligt ungdomsarbejde 1,0 Spejder 2,1 Musikskole 8,0 Andet 13,3 Hvilken aktivitet anvender du mest tid på?

Hvad er vigtigt når man går til noget?

Hvad kunne du godt tænke dig var anderledes i forbindelse med de faste fritidsaktiviteter, du går til?

Fokus på Trænere/Ledere

Deres relationer til voksne…. 89 % oplever at deres forældre har tid til at snakke… 73 % oplever at de kan tale med forældre om personlige problemer – men det er knapt så mange der gør det…. Udover forældre har man reelt ikke mange signifikante voksne i sit liv!

En god træner er kendetegnet ved…

De efterspørger faglighed! ”…Peter er dygtig såvel teknisk som taktisk – han ved virkelig hvad han snakker om!...Jeg ved at han kan gøre mig til en bedre spiller, og derfor lytter man, når han siger noget…”(dreng 15 år, fodboldspiller)

Classroom-manegement Hvilken betydning har trænerne? ”… De betyder meget. F.eks. på mit fodboldhold havde jeg næsten i fire år den samme træner, og så her sidste år skiftede vi så. Men den første træner, vi havde, var en rigtig god træner, fordi hun kunne holde styr på alle, selvom der var mange, der var stride. Og den der træner gjorde virkelig, at man havde lyst til at komme …” (Pige 9. klasse)

De har ingen forventninger til voksne – udover at de er dygtige ”Ud over at han var en dygtig træner, havde jeg ikke de store forventninger. Altså, det er jo svært at have forventninger til nogen, man ikke kender…” Dreng 15 år , fodboldspiller

Hvilke egenskaber efterspørger de hos”de gode” voksne? Nysgerrige voksne – som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! Interesserede voksne der også giver lidt af sig selv! Voksne der kan rumme ”forskellighed”! Det er vigtigt med tid, kontinuitet, fælles oplevelser og en fornemmelse af, at vi har noget sammen, der også rækker udover aktiviteten.

De efterspørger voksne som de har historie med… De efterspørger voksne som de har historie med….og specielt for drenge/mænd gør det sig gældende at samtalen er knyttet til konkrete aktiviteter! Hvor meget betyder ture for relationerne til trænerne? ”…Det betyder rigtig meget. Ud over spillet slapper vi af og hygger sammen. Vi har været i udlandet en gang og cirka fem gange i Jylland. Det betyder meget, at man ser noget andet og laver noget andet. Det giver et godt fællesskab at være sammen 24 timer i døgnet. Man oplever hinanden mere udenfor banen, og det gør det også mere naturligt at snakke om nogle mere private ting. Det er jo ikke at altid, at man lige har lyst til at fortælle noget privat, når man bare er sammen to timer til træning…”(Dreng 15 år, spiller fodbold)

Tre skabeloner Formgiveren der qua sin egen person og ageren skaber trygge rum for unge uden at kræve en ensretning. Tourguiden der følger med i unges processer, fordi han/hun selv har været der før eller har en større livserfaring med at navigere i ukendt terræn uden at gå vild. Motivatoren/inspiratoren der udfordrer unge til at træde ud over den personlige komfort-zone og møde det, som er anderledes.

Kvaliteten tiltrækker – relationen fastholder Lidt om frafald

Foreningsaktivitet på ungdomsuddannelserne 60 pct. er aktive i organiserede fritidsaktiviteter – og de aktive er aktive i 2,6 aktivitet! Man har ofte en primær aktivitet og en sekundær aktivitet. Det er i højere grad pigerne, der vælger fra – drengene forsøger i højere grad at integrere gymnasiet med deres fritidsliv.

Fritidsaktiviteternes funktion: Et ritualiseret frirum, der giver overskud til lektier Hvorfor spiller i stadigvæk fodbold? (1): Fordi det er sjovt. (2): For at have det sjovt. (1): Og for at få en pause i hverdagen, tror jeg. (2): Man tænker på noget andet, når man spiller fodbold. Man tænker aldrig på lektier.! … Så kommer jeg hjem fra fodbold, og så er jeg også mere frisket op, synes jeg. Når man har udøvet en fysisk aktivitet, så er man mere klar til at lave lektier ... (Drenge, 1.g)

Fritidsaktiviteternes funktion nødvendigheden af et break i en presset hverdag. De faste fritidsaktiviteter spiller her en vigtig rolle Det forhold, at aktiviteterne griber tilbage i en gammel historie, spiller en vigtig rolle. Når de skal prioritere mellem aktiviteter, vælger de at fortsætte med de aktiviteter, hvor de har den længste historie.

DBU Statistik

Frafald blandt 13-18-årige idrætsudøvere handler som regel om: Det blev kedeligt, tidspres….er sjældent de reelle årsager…. Specialisering Fællesskaber der smuldrer Trænere der enten vælger eller ikke kan tale om andet end den aktivitet man er sammen om… At erhvervsarbejde ikke er til forhandling…..

Lærende organisationer – hm…. Man taler ikke med ledere og trænere omkring sine overvejelser…. Klubben spørger stort set aldrig indtil hvorfor spillerne stopper – og siger heller ikke ”velkommen tilbage”! Fornyelsen af foreningslivet kommer jo potentielt fra dem der har forladt foreningen….

Fem spørgsmål der gør en forskel Hvad synes du er det sjoveste ved at spille fodbold? Hvad synes du er det mindst sjove ved at spille fodbold? Hvad kunne gøre det endnu sjovere at spille fodbold? Hvad kunne gøre at du holdt op med at spille fodbold? Hvad kunne du godt tænke dig at blive bedre til?

Hvad er projektet? Hvad er det egentlig det helt unikke som klubben har at byde ind med – udover lige netop aktiviteter og kontinuitet? Hvad vil vi med de unge der søger ind i fodboldklubber udover at lære dem at slå en god diagonal-aflevering? Og når man stiller dette spørgsmål i en lokal klub bliver der ofte meget stille!

Når man er ung handler fodbold om langt mere end blot at score! Det også om at blive: at blive set At være fit! At få et break i en presset hverdag…. at blive accepteret og taget seriøst anerkendelse at jeg møder såkaldte ”betydende andre”, der gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på rejsen og en masse andre ting, der i udgangspunkt ikke har så meget med ”modløb” og saksespark at gøre!

Et par udfordringer At vi afklarer projektet…. At vi ikke er for religiøse At vi uddanner trænere og ledere der tør involvere sig…. Vi må blive bedre til at lære af de udøvere der forlader foreningen… Vi må lade os inspirere af andre, men tænke selv…..