FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM Thomas Hune, Insero Software.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Gasdrift af busser – tid til at komme frem i bussen?
Advertisements

EDISON projektet MKDs seminar om elbiler, batterier, strøm og ladning
Energistatistik 2012.
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Varmepumper Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen.
Fremtidens energiplanlægning
Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen
”Grøn Gas” i et regionalt perspektiv
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Nicolai Zarganis, Energistyrelsen
Forarbejder til en kommende varmeplan Holbæk 2011
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Vejen til TYRKIET Energi sektoren.
Vedvarende energi til husstande
Velkommen til generalforsamling i Sønderholm Varmeværk Agenda: 1.Valg af dirigent 2.Beretning for det forløbne regnsskabsår v/formanden 3.Det reviderede.
Smart Grid - IT møder Energi v/Göran Wilke, Exergi Innovation og rådgivning
NORDHAVN ENERGIPARTNERSKAB
Målsætninger på klima- og energiområdet
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
Klima og bæredygtighed
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
ENERGI- OG MILJØCENTRET VI BESØGTE ENERGI- OG MILJØCENTRET ODENSE.
Effektive kraftværker
Fossilfrit Danmark i Introduktion det intiligente energisystem
Værdi gennem partnerskaber
Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020.
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Generelt om varmepumper
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Lidt baggrund 1 Aars Varmeværk ano 2014 Etableret i Forsyner 5300 forbrugere i 4 byer. Affaldskapacitet: ton per år Alternative brændselstyper,
Energibesparelser i sommerhuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut / Aalborg Universitet Inlæg klimamessen i Gribskov kommune 5. maj 2012.
Elsam og fremtidens danske energiforsyning Fremtidens energiforsyning 22. februar 2005 Adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen Elsam A/S.
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Beregningsresultater Hjallerup, September 2013 Anna Bobach, PlanEnergi 2.
Status og perspektiver for energiforsyningen i Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1Strategisk Energiplan Fredericia - Erhvervsforeningen 12. november.
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
Tværfaglig undervisning
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Udledninger og råderum
Muligheder ved energirenovering af feriehuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut (SBI)/ Aalborg Universitet Energioptimering af feriehuse.
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Overskudsvarme John Tang, Dansk Fjernvarme.
Energi og ressourcer.
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Elbiler – Planer og erfaringer - hvordan Distribution arbejder på at styrke Post Danmarks grønne profil Marts 2014.
Sydenergi.dk - Arbejdspladser og bæredygtighed Niels Duedahl, adm. direktør Fremtidens energisystem.
Grøn vækst Vækst i erhvervslivet gennem fokus på grøn vækst (Input til Erhvervsstrategi for Horsens Kommune) V. Mogens Vig Pedersen Adm. Direktør Energi.
Avis elbil plug and play Avis gør det nemt og billigt at være miljørigtig.
Energilandskabet ændres, så hvornår skal vi spare på energien? Energilandskabet ændres, så hvornår skal vi spare på energien? Stine Leth Rasmussen.
Status for vindmølleplanlægning Det Grønne Råd 11. maj 2016.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
85/15 Omstilling til en fossilfri fremtid ENERGIPOLITISK KONFERENCE 30. september 2010.
Case Leirvík – Bæredygtig varmeforsyning 27. SEPTEMBER 2016 CASE LEIRVÍK 1.
Afgifter og grøn omstilling Indlæg på CEPOS Vækstkonference 2017 Peter Birch Sørensen Københavns Universitet og Klimarådet.
Vindmølleenergi.
Individuel deklaration 2016
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
Responsible Energy 2016 John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 1.
Fjernvarmens rolle i energiforliget
Individuel deklaration 2017
Individuel deklaration 2018
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM Thomas Hune, Insero Software

Grøn energi med styring Vi vil: Flytte elforbruget til tidspunkter, hvor CO2-udledningen er mindst og/eller prisen på el er mindst – inden for brugernes komfortindstillinger Flytte elforbruget, så spidsbelastningen på elnettet holdes inden for givne grænser Vi kan: Styre varmepumpen og opladningen af elbilen Indholdet af CO2 i den el, der produceres svinger afhængigt af, hvordan el’en produceres. Blæser det i en periode meget vil CO2 indholdet være lavt, fordi en stor del af produktionen kommer fra vindmøller. Tilsvarende vil der være tidspunkter, hvor el’en hovedsageligt kommer fra centrale kraftvarmeværker, hvilket betyder at indholdet af CO2 i elproduktionen i disse perioder vil være betydeligt højere. Markedsprisen for el svinger fra time til time. Den afhænger både af det forventede forbrug af el og prisen for at producere el i de enkelte timer. Her er den forventede produktion fra vindmøller også en faktor, der betyder noget for prisen. Derfor er det ofte tilfældet, at der er sammenfald imellem lavt CO2 indhold i elproduktionen og lav elpris. I Insero Live Lab vil vi flytte opladningen af elbilerne og forbruget i varmepumperne til tidspunkter med lavt CO2 indhold og/eller lav pris. Det vil selvfølgelig ske med udgangspunkt i de komfortindstillinger, der er lavet for de enkelte huse omkring indendørs temperatur og brug af elbilen. På en ”normal” dag i Danmark er elforbruget størst imellem kl. 18 og kl. 20, hvilket også kaldes ”kogespidsen”. Derfor er det også interessant at flytte forbrug væk fra det tidsrum, for at elnettet ikke overbelastet mere en nødvendigt. Vi forventer ikke at udvikle en ”fast” rutine for hvornår varmepumpen mest optimal bør køre eller hvornår elbilerne skal lade. Derimod forventer vi at energieffektiv styring nødvendigvis vil varierer fra dag til dag, netop fordi der tages højde for en række eksterne faktorer som pris-, vind- og vejrforhold.

Energi- og Klimamål Omstilling af det danske energi- og transport- system til vedvarende energi (VE) Kul Naturgas Olie VE i alt uden initiativer Energi- effektivisering og elektrificering Et af formålene med at flytte forbruget er, at understøtte de danske og internationale mål for nedbringelse af CO2 udledning. Produktionen af el ved vedvarende energi er mere svingende end ved den traditionelle produktion fra kraftværker. For at understøtte målet om nedbringelse af CO2 udledning, er det relevant at udvikle redskaber, der kan øge vores muligheder for at tilpasse vores forbrug i hverdagen med den faktiske produktion af el fra vedvarende energikilder. Kilde: Vores energi, 2011. 2012 2020 2050 Energi fra VE 23 % 35 % 100 % El fra VE 29 % 50 % 100 % CO2-reduk. (1990) 28 % 40 % 80 – 95 % Kilde: Klimaplan 2013.

Vind og forbrug Vinddøgn giver lave elpriser MWh DKK/MWh Grafen illustrerer det samlede elforbrug og den samlede elproduktion fra vindmøller i vestdanmark på en dag, hvor det blæste meget. Ved at flytte forbruget i de perioder, hvor den gule linje ligger over den grønne linje, kan det samlede forbrug alene dækkes af produktionen fra vindmøller. Når der i fremtiden er installeret flere vindmølleparker, vil der være flere dage, hvor det samlede billede ser ud som på grafen. De røde søjler viser at markedsprisen på el, delvis følger elproduktionen fra vindmøller og efterspørgslen på el, som er højest i kogespidsen.

Indstillinger Varme: Minimum - ønsket – maksimum Elbil: Minimums distance – ”nødkørsel” Hvornår på dagen elbilen skal være fuldt opladt og klar til brug Rammerne for at flytte forbruget i de enkelte husstande bestemmes sammen med den enkelte familie. For indendørstemperaturen skal der angives en ønsket temperatur samt en øvre og nedre temperaturgrænse. Jo bredere temperaturgrænser familierne bestemmer sig for, jo mere fleksibilitet er der i elforbruget, og jo mere forventer vi at kunne flytte. For elbilen er der to grundindstillinger, som familierne skal bestemme. Den først angiver, hvor meget bilbatteriet skal lades op umiddelbart efter, at bilen bliver sat i laderen. Det skal ses som sikkerhedsdistance, som bilen ”altid” vil blive ladet op til at klare. Den anden indstilling angiver, hvornår bilen skal være fuldt opladet om morgenen i hhv. hverdage og weekender. Det er værd at bemærke, at indtil videre sker der ingen styring af hverken varmepumperne eller ladningen af elbilerne ud over den, som ligger i udstyret. Det vil blive annonceret, hvornår den ekstra styring træder i kraft.