Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Institut for Idræt Sportsprojekter for etniske børn – udmøntningen af get2sport, Dansk Idræts Forbunds pulje Annette Michelsen la Cour Institut for Idræt

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 2 Institut for Idræt Fodbold, fodbold, fodbold – og et dryp kampsport •Get2sport: 12 fodboldprojekter for drenge, 1 badmintonprojekt og 1 kampsportsprojekt •Fodbold:11 danske klubber 1 etnisk klub •En integrationsindsats støttet af satspuljemidler fra Kulturministeriet i 2006 •Fordelt mellem Vestegnen + Holbæk, Odense og Midt-Jylland – koncentreret i de store og større byer •Det lokale foreningsliv udfører opgaven og understøttes alle steder af en integrationskonsulent i kommunen, samt af DIFs 2 integrationskonsulenter

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 3 Institut for Idræt Om sundhed i flere perspektiver •Det er sundhed i et Émile Durkheimsk perspektiv, hvor sundhed handler om at være en del af et fællesskab •Det er også sundhed i et fysiologisk perspektiv – det er sundt at bevæge sig! •Men øger get2sport-projekterne sundheden på begge planer? Metoder og foreløbige resultater

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 4 Institut for Idræt Puljekultur •Satspuljemidlerne påvirker foreningslivet til at føre puljepolitik og revidere eksterne værdier •Eksterne værdier knytter sig til mål der ligger udenfor idrættens aktivitet f.eks. netværksdannelse eller demokratideltagelse •Foreningerne tvinges til at overveje mål og midler og til at fjerne klubkulturelle barrierer

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 5 Institut for Idræt Typiske foreningstræk Dansk foreningsliv er kultur med følgende træk: •Baserer sig på netværker •Forældreopbakning •Forældrekredsen kan være ekskluderende •Community-based •Er i høj grad ekskluderende •Mange uskrevne regler – øl efter kampen, pølser og slik ved stævner og i cafeteria, •Antages at være socialiserende – selvbillede •Antages at være den trygge havn - selvbillede •Kammeratskab er væsentligt – krav om at deltage i andet end træning/kampe

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 6 Institut for Idræt Udfordringer for klubberne •At få fat i børn der står udenfor foreningslivet •At samarbejde med kommunens integrationskonsulent •At holde balancen i arbejdet med fremmede kulturer •At holde balancen i udfordringen på traditionelle foreningsværdier •Økonomi

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 7 Institut for Idræt Udfordringer for de etniske børn og unge •At gå til noget •At holde balancen i klubbens kultur •At spille selvom man ikke kommer på landsholdet •At bygge bro til forældre •At lære og overholde klubregler: komme til tiden, komme til træning hver gang eller melde afbud, osv. •At magte et medlemskab med forældre der ikke bakker op som de andres – kørsel, tøjvask, få penge, udebliver fra kampe

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 8 Institut for Idræt Metoder •Kvalitative interviews i 13 foreningers klubhuse •Kvalitative interviews med DIFs konsulenter •Kvalitative interviews med integrationskonsulenter i enkelte kommuner (de findes ikke i alle byer) •Observationer hvor det har været muligt •Fokus: samarbejdet mellem foreningerne og konsulenterne samt DIFs rolle som støtteben •Legitimitet: om at have det forkerte køn – at inddrage sin søns fodboldverden

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 9 Institut for Idræt Usikkerhed i forhold til feltet etniske •At der tegnes et glansbillede •At begrebet etniske ikke tager højde for de mange grupperinger, forskellige nationaliteter og hudfarver der indbyrdes har dagsordener, der modarbejder deltagelse og integration i klublivet •At de etniske ikke genkender sig selv i fremstillingen, men mener det er de andre •At begrebet etniske ikke fremstilles kritisk af klubberne selv

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 10 Institut for Idræt Dæmoniseringen af den anden i forenings •De foreningsløse – sådan ses de etniske •Foreningen som frelseren •Fordomme: Den etniske forening – angsten for vold på banen og for brødrene og onklerne på tilskuerrækkerne

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 11 Institut for Idræt Modsætninger – eller barrierer i feltet •Maden – alkohol og svinekød •Måden – at være udenfor netværket •Moden – klubdragten er afklædende hvis man er pige/kvinde •Forældrene er foreningens rygrad og de etniske forældre deltager ikke af årsager som •Arbejdstider •Ingen tradition for fritidsopbakning •Store børnefamilier •Fordomme •Manglende viden •Kun succéser tæller

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 12 Institut for Idræt Foreløbige resultater •At samarbejdet med kommunen og DIF kvalificerer foreningerne til arbejdet •At klubberne åbner sig for andre end kernemålgruppen •At det kræver reserve-forældre-opbakning •At det øger demokrati-deltagelse •At der også skabes social integration i de rent etniske klubber •At det skaber fastholdelse, hvor de etniske tidligere forsvandt ud af klubberne •At forældrene stadig ikke er med

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 13 Institut for Idræt miraklet - ville være en etnisk spiller på landsholdet som i Sverige og en af vejene hertil er get2sports projekter. Men på den korte bane handler det om at få de unge med ind i seniorrækkerne og fastholde dem som trænere

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 14 Institut for Idræt Konklusion •Det ser ud til at virke integrerende – stigende antal etniske børn i foreningerne •Især hvis træneren er etnisk – og så er det mindre vigtigt etnisk hvad… •Begge parter skal ville det •Foreningernes kompetencer på det flerkulturelle område er stigende – stor bevidsthed om de ømme punkter •Stor bevidsthed om hvor egne grænser går – adfærd •Konstruktionen af den anden er i skred