”Først en tak fra Molise, Caroline og Benedikte og turen i Tornadoen i aftes…. – minder om organisationers tur i det politiske maskinrum siden 2001”

”Grib fremtiden eller bliv fortid – jeg har gode nyheder med til Jer!!”

”Hvem er stærkest i den nye politiske virkelighed – Dansk Industri eller BL anno 2012?”

”De 10 mest betydende forandringer i dansk politik, når I og den almene boligsektor skal skabe bedre rammebetingelser og optimale udviklingsmuligheder” Den nye politiske virkelighed

1. Generationsskiftet i dansk politik er en realitet, hvilke stiller andre krav til måden vi kommunikerer til og forhandler med politikerne på. 2. Partierne har løsrevet sig økonomisk fra særinteresser og er i princippet selvfinansierende gennem finansloven. Den enkelte politiker fokuserer mere professionelt og offensivt på sin personlige indsamling på et marked, hvor kampene mellem kandidaterne er hårdere end nogensinde. 3. Interesseorganisationer har tabt markant indflydelse siden 2001 – den nye generations tillid til og inddragelse af organisationerne er nærmest ikke-eksisterende. Politikerne har taget magten tilbage fra organisationer og virksomheder. MEN IKKE BL. Den nye politiske virkelighed

4. Dansk politik bygger på en ekstrem kort reaktionstid i alle relationer mellem politikere, medier, organisationer, embedsmænd = hastigheden kan virke vigtigere end resultatet. Presset har aldrig været større for den enkelte politiker. 5. En række udviklingstræk i samfundet er uundgåelige – og det kræver at organisationer/virksomheder skal allierede sig med dem for ikke at blive kørt over. At betale skat og gennemsigtighed er tydelige markører. 6. De kendte strukturer er i opbrud. Magten flytter fra organisationer til medlemmer. Fra KL til kommuner. Fra DI til virksomheder etc. Organisationer er nødt til at reetablere sin betydning og rolle i det danske samfund gennem nye måder at arbejde på. Den nye politiske virkelighed

7. Afstanden mellem den politiske top og erhvervslivets/organisationernes top har i det absolutte reguleringsmæssige maskinrum aldrig været større. 8. Man skal gøre sig fortjent til beskyttelse fra de politiske aktører gennem sit samfundsmæssige bidrag og det ansvar man påtager sig. 9. Politik er blevet et professionelt erhverv frem for et kald. En stærk koncentration af yngre akademikere uden erhvervserfaring, forankret i storbyerne og med fokus på den korte gevinst. 10. Velfærdssamfundets grundprincipper står overfor en reform styret af stramme økonomiske rammevilkår for Danmark – uanset regeringens farve. Ideologi afløses af reformer. Den nye politiske virkelighed

”BLs første rejse var fantastisk – nu skal vi blot ikke blive selvfede… Udgangspunktet er godt”

”Grib momentet”

”Næste rejse i den nye politiske virkelighed: * Bidrage til samfundsudviklingen – hvor vi kan – i nye samarbejdsformer. F.eks.: - Forebyggelse & sundhed - Dygtigere generationer (viden/it/finansiel og social forståelse mv) - Viden & systemeksport Hvor er samfundets fremtidige udfordringer? Hvor kan vi bidrage – og hvor kan vi påtage os en ny nøgleposition og et ansvar udover det sædvanlige?

”I skal genopdage hvor I er – og hvor I gerne vil være.” Om retning

”Velfærdssamfundet ja... men”

Det danske velfærdssamfund – båret og udviklet siden efterkrigstiden – er kerneværdi for danskerne og ses som en fremragende model til at skabe velstand og udvikling uden at nogen tabes undervejs. Anno 2012 er der konsensus i det politiske spektrum om, at vi gerne vil et fortsat velfærdssamfund – men hvad der skaber det og hvordan vi kommer derhen er der ikke enighed om. Flere og flere oplever at den såkaldte danske model er under pres såvel indefra som udefra: På arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet, i vores konkurrenceevne etc. Men hvad er de særlige kendetegn ved den danske model? Og hvordan kommer vi på den anden side at det rigtige og forkerte og finder vore fælles styrker, dvs. det det samler frem for det der skiller? Hvad er og kan den danske model? Hvor bidrager vi selv og hvor bidrager andre. For det er den der samler os alle. Den danske model er omdrejningspunktet for videreudviklingen af det danske samfund. Vi skal turde identificere, definere og revitalisere de særlige kendetegn ved modellen – som netop er de næste års hovedkomponenter til at videreudvikle det, vi alle gerne vil være en del af – nemlig velfærdssamfundet i fornyet og forstærket form.

Infrastruktur (bredt forstået) er essensen af den danske models evne til at skabe et velfærdssamfund. I alle samfundets kroge. Det er det, som skaber det unikke og særlige danske i forhold til andre lande: Vores måde at arbejde på. At bevæge os på. At blive klogere på. At leve på. At sikre konkurrencekraft på. Selvfølgelig kan og skal det blive bedre – men vi skal ikke glemme, hvad den danske model kan som ”driver” for fremtiden. Her skal BL tænke tænke og skrive sig ind resten af dette årti.

Den danske models styrker - og dens særlige kendetegn - er dens evne til at etablere effektive infrastrukturer som eksempelvis: Finansielt (bankerne) Transport (DSB/CPH/Metro) Boligformer & demokrati (1 mio. danskere bor i den almene boligsektor) Arbejdsmarkedet (fleksibilitet & konkurrencekraft) Digitalt (NemID / bankerne / velfærdsteknologi etc) Viden (lige og fri adgang fra skole til universitet) Lige adgang til information på samme tid (Public service / befordringspligten etc) Energi (effektive og miljøvenlige energiformer) Individuel opsparing (banker / pensioner etc).

”Vi skal på den anden side af hvem der ret og uret – nye idemæssige vitaminer, løsninger og fællesskaber er vejen frem”

”Som sagt: Grib momentet – så skaber vi sammenhæng og velfærd ”

”Vi ses i Tornadoen efter frokost  !” TAK