SLP-3: Problemorientering og Læringsstil Indhold: Fra initierende problem til problemformulering Læring og læringsstil

Hvad er et problem ? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et problem er i sin neutrale form et undersøgelsesområde, hvor situationens konsekvenser og muligheder er ukendte. Alle 3 betydninger kan være glimrende udgangspunkter for et problemorienteret projektarbejde!!!!!!

Hvad er et initierende problem ? Indholdsmæssigt er det en afgrænset problemstilling der er: Interessant at få belyst for nogen, også gerne uden for gruppen Båret af interesse, motivation og faglig relevans Formmæssigt er det en kort formulering der er struktureret så den lægger op til en systematisk analyse (Problemanalyse)

Eksempel Netværk på kørestole Kørestole har i de senere år fået integreret flere og flere hjælpemidler til den handicappede. Dette kan være joysticks til at styre kørestolen, hjælpemidler til kommunikation, bevægelse etc. Ofte bliver løsningen at påsætter disse hjælpemidler som uafhængige enheder, der ikke har nogen indbyrdes kommunikation. Resultatet bliver ofte at man specielt for svært handicappede for en ’overklistret’ kørestole, hvor brugeren bliver afhængig af en hjælper for skifte mellem de forskellige hjælpemidler. Kan en joystick til styre kørestolen med også udnyttes som mus til en bærbar computer, kan der laves en smidig løsning på dette?

HUSK AT: Et initierende problem er et styringsredskab, dvs. at problemet kan omformuleres igennem problemanalysefasen. Der skal være en klar rød tråd fra det initierende problem og det der behandles i problemanalysen. Der skal være en relation imellem det initierende problem og problemformuleringen, som kan opfattes som en præcisering ift. det initierende problem.

Et overblik over projektfaserne: fasen Projekt- forslag Initierende Initierende problem Emner/struktur for problemanalysen © KVL (Andersen et al, 1995)

Hvorfor skal man analysere sit problem ? LP Kone Vand Hvad skal jeg gøre for at komme over til min kone ?

Problemanalysens indhold Problemanalysefasens typiske indhold (Andersen, 1995): Redegørelsen for at problemet eksisterer: Hvem er det et problem for ? Redegørelse for baggrunden og historien bag problemet: Hvorfor er det et problem ? Redegørelse for interesseparter: Hvem er involveret og hvem har interesse i problemet ? Årsager og konsekvenser af problemet: Hvilke andre problemstillinger er der i tilknytning til problemet.

Værktøjer til de første 2 dele af analysen 6 H-modellen Post It Brain storm Alle skriver stikord på gule lapper i 5 minutter Alle lapper klistres op på tavlen En eller flere læser stikordene på alle lapperne op Alle går op til tavlen og strukturerer brain stormen Hvorfor ? Hvad ? Problemstilling Hvem ? Hvor ? Hvordan ? Hvornår ?

Et overblik over projektfaserne: fasen Projekt- forslag Initierende Initierende problem Emner/struktur for problemanalysen © KVL (Andersen et al, 1995)

Problemformulering - hvad ? Et ARGUMENTERET (via problem-analysen) overordnet spørgsmål og evt. flere sammenhængende delspørgsmål. Et styringsredskab i forhold til problembearbejdningen, som kan ”files til” efterhånden som nye erkendelser opstår. Bemærk at ordet problemformulering ofte ses som overskrift for en konklusion på problemanalysen som så ender med ovenstående.

Problemformulering - eksempel Initierende problem: Hvilke trafikrelaterede problemer eksisterer i T-krydset ved Fredrik Bajers Vej og Niels Bohrs Vej, og hvad er årsagerne til og konsekvensen af disse problemer ? Problemformulering: Hvilke trafikale reguleringsmuligheder kan løse problemet ved T-krydset mellem Fredrik Bajers Vej og Niels Bohrs Vej

Projektafgrænsning Problemformuleringen fortæller HVAD gruppen vil arbejde med, men ikke hvordan eller hvor bredt/snævert man vil arbejde. Derfor afgrænses projektet : I projektafgrænsningen fokuseres projektet under hensynstagen til gruppens ressourcer og interesser. Metode og teorivalg afgrænser også projektet. HUSK at afgrænsninger skal være begrundede

Projektafgrænsning - eksempel Hvor kan grønne bølger anvendes og hvilke effekter har de i trafikken ? For at besvare problemformuleringen vil vi udarbejde en computersimulering, der kan simulere trafikken gennem en række kryds på en given strækning, på et detaljeret niveau. Vi går ud fra at alle trafikanter opfører sig perfekt, og at fodgængere og cyklister ikke findes.

Et overblik over projektfaserne: fasen Analyse Projekt- forslag Initierende Initierende problem Emner/struktur for problemanalysen © KVL (Andersen et al, 1995)

PAUSE Adams trust building exercise

What is ’learning’? Yes, it’s actually true – you can get a degree by repeating everything the teacher says.

Learning Environment - traditional teachers and textbooks as main learning resources

Teaching = Learning ?

Bloom’s taxonomy for the cognitive domain A hierarchy with 6 levels of understanding: Knowledge (memorize) Comprehension (translate, interpret) Application (use in new situations) Analysis (uncover relations between entities) Synthesis (building something new of the entities) Evaluation (judging) More info: http://faculty.washington.edu/krumme/guides/bloom.html Deeper learning Surface learning Taking about the depth of understanding the study boards often uses blooms taxonomy to describe the goals of learning of the different subjects, so you might look a bit into this as well. Being a taxonomy it means that you have to pass one level to rise to the next. If you are not familiar with bloom i must warm you, that it seems easy to understand but it is often difficult to use in practice.

Erfaringsbaseret læring Test Generalisering Refleksion Erfaring Learning is the process whereby knowledge is created through the transformation of experiences - David Kolb Learning is a function of the activity, context, and culture in which it normally occurs, thus it is situated - Jean Lave & Etienne Wenger Kolb’s læringscirkel, med John Cowan’s ord (Cowan 1998). 21

Life Long Learning To live is to learn – Chinese saying Learning engineering to become an engineer Original figure in Wenger 2004

Active learning students learing (a survey report from Felder 1988): 10% of what they read 26% of what they hear 30% of what they see 50% of what they see and hear 70% of what they say 90% of what they say and do passive active

Learning is how brain works - Different individual preferences (Felder 1988)

Hvad er læringsstil? En persons måde at modtage og behandle information på – og dermed at lære på. Forskellige personer har forskellig læringsstil.

How do you do reading? Some people… sometimes…

Hvorfor teste læringsstil? For at du kan blive bevidst om hvordan du lærer … og derigennem forbedre din læreproces. For at I i gruppen kan tage hensyn til jeres forskellige læringsstil … og derigennem forbedre jeres gruppesamarbejde

Læringsstil – testen (1) Sæt ring om a eller b for hvert af de i alt 44 udsagn:

Læringsstil – testen (2) Udfyld score-arket med et ’1’ ud for dine svar. Summér ’1’ere i kolonne ’a’ og kolonne ’b’ i hvert af de 4 felter. Find den numeriske difference mellem a-score og b-score og tilføj ’a’ eller ’b’ afh. af største sum.

Forskellig læringsstil 1: Informationskanal Visuel ‘Vis mig hvordan’ Billeder Diagrammer Tegninger Grafer Verbal ‘Forklar mig hvordan’ Talte ord Skrevne ord

Forskellig læringsstil 2: Opfattelse Sansende Fokus på input via sanserne Praktisk Observerende Konkret: fakta og data Repetition Intuitive Fokus på det ubevidste Imaginative Leder efter mening Abstrakt: teori og modeller Variation

Forskellig læringsstil 3: Informationsbehandling Aktiv ‘Lad os prøve det’ Bearbejder aktivt Hopper ud i det Holder af gruppearbejde Refleksiv ‘Lad os tænke over det’ Bearbejder introspektivt Arbejder roligt Starter langsomt Holder af at arbejde alene eller i par

Forskellig læringsstil 4: Forståelse Sekventiel Fungerer med delvis forståelse Stabil fremgang Har nemt ved at forklare Analyse, detaljer Global Skal have overblik for at fungere Først langsom, så store fremskridt Har ikke nemt ved at forklare Syntese, system-tænkning

Læringsstil – HUSK: Testen skal ikke bruges til at kategorisere personer. Ingen læringsstil er bedre end en anden – de er bare forskellige. Jo flere måder at lære på, jo bedre læring. Tag hensyn til forskelle i læringsstil, når I samarbejder.

Opgaveregning i grupperummene Tag læringsstiltesten: http://www.control.auc.dk/~lpj/SLP01/ILS%20Questionnaire.htm Læs artiklen: http://www.control.auc.dk/~lpj/SLP01/Strategies.htm Diskuter hvordan I ud fra jeres læringspræ-ferencer kan arbejde aktivt på at få mere ud af kurserne og projektarbejdet. Hver gruppe sender sine forslag pr. E-mail til: lpj@es.aau.dk