Visionsudvalgets grundlag •Bredt sammensat udvalg •Borgerundersøgelse •Prognoser for samfundsudviklingen •Konsulentanalyse af dansk politi •Medarbejderundersøgelse •Ledelsesbarometer

Politiets formål Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet

Borgerne skal garanteres •En åben og tilgængelig politibetjening •Hurtig responstid – også i yderområderne •Fremsynet forebyggelse af kriminalitet •Professionel og effektiv efterforskning

Borgerundersøgelsen •Politiets ressourcer skal bruges der, hvor der er et reelt behov for politiets indsats •Borgerne ønsker målbare resultater af politiets indsats – især bedre opklaring •Borgerne efterspørger ikke ”symbolsk” synlighed i gadebilledet og hverdagen •Derimod forventes det, at politiets indsats målrettes til de områder og tidspunkter, der erfaringsmæssigt er brug for politiet

Nye og øgede krav •Politiets opgaver og arbejdsvilkår bliver vanskeligere i fremtiden •Står over for store udfordringer - kriminalitet, demografi, globalisering, teknologi, holdningsændringer osv. •Nødvendigt med en øget fokusering på kerneopgaverne

Forældede rammer •Politiets rammer har stort set været uændrede siden 1938 •I knap 70 år er der ikke sket ændringer i politiets overordnede ledelsesstruktur •Politikredsinddelingen er ikke blevet ændret siden hvor antallet af kredse blev justeret fra 72 til 54 •Allerede i 1973 blev kun 36 ud af de 54 kredse anset for politifagligt bæredygtige

En sammenhængende politireform •Hvis politiet skal kunne løfte fremtidens udfordringer - og styrke borgernes retssikkerhed og reelle tryghed – må der gennemføres en gennemgribende, samlet modernisering af dansk politi •Nye tidssvarende rammer vil sikre højere kvalitet, større effektivitet og bedre service – i hele landet

Spredt ledelse •Flerstrenget ledelsesstruktur i dag i politiet og anklagemyndigheden •Ansvar og kompetence følges ikke ad •Politimestrene har ikke ledelsesmæssige beføjelser ift. økonomi og personale •Rigspolitichefen har ikke noget overordnet fagligt ansvar for politiet •Rigsadvokaten har ikke ledelsesmæssige beføjelser ift. økonomi og personale

Klar og entydig ledelse •Symmetri mellem ansvar og kompetence •Udstrakt decentralisering af ledelses- kompetencer til politikredsene •Gennemgang af Rigspolitiets opgaver og organisering •Rigspolitichefen får det overordnede ansvar for politiets opgaveløsning •Rigsadvokaten får ansvaret for anklagemyndighedens bevilling og personale

Anklagemyndigheden •Rigsadvokaten har fagligt ansvar, men ingen sædvanlige ledelsesbeføjelser •Problematisk i forhold til:  Kravene til klar og entydig ledelse - ansvar og kompetence skal følges ad  Legalitetskontrollen med politiet •Rigsadvokaten må sikres de samme ledelsesbeføjelser som Rigspolitichefen •Mindretal: nærmere analyse og yderligere overvejelser

Reel decentralisering •Decentral opgaveløsning forudsætter, at de lokale enheder kan løse opgaverne selv •I dag er politikredsene for små til at sikre høj faglig kvalitet og rationel udnyttelse af ressourcerne •Øget reel decentralisering kræver, at kredsene sammenlægges i fagligt og ressourcemæssigt bæredygtige enheder

”Pseudo-nære” kredse •Størstedelen af de nuværende 54 politikredse er for små til selv at magte alle de opgaver, der burde løses lokalt •Borgerne får i dag en dårligere betjening, end de ville få med større, bæredygtige politikredse •Kvaliteten af politibetjeningen er alt for uensartet rundt omkring i landet •For små kredse giver falsk tryghed

Hurtig responstid •Et professionelt og fleksibelt beredskab er en forudsætning for hurtigere responstid •Beredskabsenhederne må have et tilstrækkeligt volumen til at klare flere hastende opgaver på én gang •Patruljevogne og vagtcentraler må udstyres med ny teknologi – bl.a. GPS og elektroniske kort

Det kræver fuldtidsansatte at bemande én patruljevogn i alle døgnets 24 timer. For at holde blot 3-4 vogne i løbende døgnberedskab skal en politikreds have et samlet personaletal på minimum 250.

Personaletal i kredsene

Kun 7 politikredse (13 pct.) har et stort nok personaletal til at sætte 3-4 patruljevogne eller derover på gaden. Hovedparten af kredsene i dag kan kun holde 1-2 patruljevogne i døgnberedskab.

Skal der brænde lys i vinduerne, eller skal der biler på gaden ? •Døgnåbne politistationer fremhæves af nogle som et mål i sig selv. Det siges, at der skal ”brænde lys i vinduerne”. •Men politistationerne er ikke interessante i sig selv. I dag kommer borgerne kun dér for at få fornyet pas osv. – opgaver der nu flyttes væk. •Det afgørende er døgnberedskabet – dvs. hvor mange patruljevogne befinder sig hvor ? •Sagt på en anden måde: Anvendes to politifolk bedst i et hus, hvor de ”vogter på en lampe”, eller ude på gaden i en patruljevogn ?

For en borger, der ringer til politiet, fordi der er et indbrud i gang, er det ikke interessant, om politistationen ligger 200 m eller 20 km væk. Det afgørende er, om der er en disponibel patruljevogn i nærheden. Hvis der ikke er en ledig patruljevogn, kan borgeren tæt på politistationen ikke bruge »nærheden« til noget – for vagthavende kan ikke forlade stationen.

Bæredygtige politikredse En politikreds bliver først bæredygtig, når den har: ● et samlet personalet på mindst medarbejdere, og ●et befolkningsgrundlag på mindst indbyggere

Samspil med kommunerne •Større reel decentralisering i både politi og kommuner vil styrke og kvalificere samarbejdet •Langt bedre muligheder for at tilpasse politibetjeningen til de lokale behov •Kommunerne vil få bedre muligheder for at påvirke politiindsatsen i deres område •Lokalnævnene forudsættes opretholdt i en opdateret og styrket udgave

Moderne ledelse •Øge fokus på generelle ledelses- kompetencer og personlige egenskaber ved rekruttering af politiets ledere •Ophæve af kravet om, at toplederne skal have juridisk kandidateksamen •Øge rekruttering af ledere ude fra •Opbløde stive avancementssystemer •Åremålsansættelse og direktørkontrakter

Moderne personalepolitik •Ophæve skellet mellem ordenspolitiet og kriminalpolitiet – udg.pkt. i opgaverne •Rekruttere flere medarbejdere ude fra •Øge udviklingen af specialkompetencer •Modernisere politiuddannelsen – generelt løft i kompetenceudviklingen •Opbløde stive og anciennitetsbaserede karriere- og lønsystemer •Fokus på udvikling og motivation

Fremtidssikret teknologi •Efterslæb på det teknologiske område •Presserende at udskifte it-systemer og radiosystem •Udnytte teknologien langt bedre til at effektivisere arbejdsgange og yde bedre service – f.eks. talegenkendelse •Kompetencemæssig styrkelse af politiets it-organisation

Implementering •Uden sammenligning den mest gennemgribende reform af dansk politi siden 1938 •Betydeligt frigørelsespotentiale – både i politikredsene og i Rigspolitiet •Den direkte, umiddelbare gevinst:  Der frigøres mand  300 stillinger kan flyttes fra Rigspolitiet ud i politikredsene