Toksikologi med agenter – et forløb i matematik (og bioteknologi)

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
 Engelsk er et valgfag – det strækker sig fortrinsvis over sammenlagt 10 dage fordelt over de første to skoleperioder  Det betyder, at du har mulighed.
Advertisements

Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
”Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejds- markedet”
Gymnasierne i Vejen, Kalundborg og Hjørring. Projektets titel Synliggørelse og anvendelsesorienteret medialisering i sprogundervisningen med fokus på.
Praktiske eksempler i samarbejde biologi ↔ matematik Erfaringer fra faget Matematik i Tværfaglige Sammenhæng (TværMat)
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVAD ER REFLEKSIONSKOMPETENCE? AMU EPOS, 13. AUGUST, 2015 PER FIBÆK LAURSEN.
Skriftlighedsforløb Fokus på eksamensgenren kronik (redegørelse). Slutter af med en skriftlig opgave. Vi skriver på denne opgave i timerne. I skal være.
Statistik og sandsynlighedsregning DLF-Kursus Ringsted Eva Rønn UCC.
Samarbejde mellem matematik og samfundsfag. Disposition Indledning Hvorfor skal vi bruge 2 i samfundsfag? Hvordan kan matematikken bruges? Eksempel. Oplæg.
Tomms spørgsmålstyper - Du får svar som du spørger!
Lineære funktioner og udviklingsforløb. Tillægsspørgsmål  Tillægsspørgsmål 1: En særlig linje er tangenten. Redegør for hvordan man bestemmer tangentligningen.
Læring og it Spørgeteknik Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1.
Symmetri-drager Undervisningsforløbet leder eleverne igennem en verden af symmetri, sjov med drager og svære udregninger - et undervisningsforløb i 3.a.
Frederikshavn, september,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Fremtidens matematik, marts 2015 Carl P. Knudsen Hvad er DASG ?
Center for læring i natur, teknik og sundhed Den naturfaglige prøve.
Lyst til at lære – Skabe lyst til at lære – Lyst til at lære fra os TUP Lærergruppemøde den © ZBC BusinessCenteret 2011.
Kandidatspeciale Klinisk Biomekanik Institut for Idræt & Biomekanik.
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Hvad lærer eleverne i 1g på Gefion gymnasium?
Er samarbejde med virksomheder og universiteter afgørende for at sikre interessen og relevansen i gymnasiets undervisning? Anvendelsesorientering i de.
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Studieretningsprojektet
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Anvendelse.
Studieretningsprojektet
Velkommen.
Gymnasiernes samarbejde med eksterne læringsmiljøer
Tre lags arkitektur hardware i systemer
PORTFOLIO i skriftlig biologi
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
SRP - Skriveperioden ÅSG 2017.
Et samarbejde mellem CMU og DASG
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
IBSE & matematik til småbørn i naturformidling Hvad skal vi bruge det til? Og hvordan? Læreplaner – Sprog – Noget med ud ad døren.
Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)
Bevægelse i skolen Fysisk aktivitet med høj intensitet øger BDNF i hjernen. Læring fremmes bedst, hvis aktiviteten er udfordrende, varieret og indebærer.
‘CT-Mnat’ Workshop 1 Opsamling på ”lektierne” og erfaringer fra coachingmøderne Adam Etches, Line Have Musaeus, CCTD.
Walt Disneys kreativitetsmodel
Immunsystemet.
SRP - Skriveperioden ÅSG 2018.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse,
Digitalisering af prøver i grundskolen
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring
1. Hvordan kan vi bruge dem som undervisere?
Igangsættelse af tankeprocesser – at formulere spørgsmål i forbindelse med flerfaglige projekter 7-trinsmodellen Karl Henrik Flyums model.
Satellitter – bevægelse i tyngdefelt
Climate Change, STX Fysik C
SIR – epidemimodeller med NetLogo
Binomialfordelinger i NetLogo
Jagten på det logistiske dyr!
Fusionsprocesser i stjerner
Rækkevidde af skråt kast
Væksttyper Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
MENSTRUATION OG TRÆNING
Kemisk Ligevægt Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
Reaktionshastighed Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
Simulering af binomialforsøg
Det lydløse terningekast
Brydning af lys Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
Parameterfremstilling og punktmængde
Geometriske Steder Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
LightAtomsBasic Introduktion: atomer og fotoner (fysik)
Enzymers virkemåde og aktivitet under forskellige forhold
Undervisningsplanlægning
Radioaktiv henfald med NetLogo
Enzymer og enzymreaktioner
Hvorfor slå lyn ned i spidse genstande – FY?
Præsentationens transcript:

Toksikologi med agenter – et forløb i matematik (og bioteknologi) Introduktion Beskrivelse af aktiviteten Hvad siger eleverne? Forløbet er her udelukkende gennemført i matematikfaget: Eleverne opstiller to modeller for udskillelse af giftigt stof, som befinder sig i blodbanen og nedbrydes i vævet. I systemet blod-væv bliver giften introduceret gennem maven enten på én gang eller løbende som funktion af tiden. Model 1 er koblede differentialligninger, hvor giften er jævnt fordelt i blodet og dermed vævet. Model 2 som ses nedenunder, er agentbaseret stokastisk computersimulering, hvor gift (agent 1, de grønne) bliver transporteret af blodlegemer (agent 2, de røde) til det statiske i rummet væv (agent 3, de gule). Giftmolekylerne forbindes til blodlegemer og senere til væv kun, når to agenter mødes. Derfor er der yderligere komplekserne (to agenter) blod+gift (mobile), væv+gift (statiske) - sammenhængende grøn-røde hhv. gul-grønne Eleverne i grupper á tre skal under vejledning opstille compartment-model for nedbrydning af gift i kroppen (uden og med mave-input), på baggrund af compartment-modellen opstille de koblede differentialligninger for systemet, foretage numerisk løsning af ligningerne i Excel - først den simple model og derefter den model, hvor giftkoncentrationen introduceres som funktion af tiden, undersøge den numeriske løsning ved tidskridtlængder, samt forskellige scenarier afhængigt af startgiftkoncentration, få introduktion til NetLogo simulering, samt elementerne deri (graf og agenter). Præsenteres for NetLogo-eksempel – sammenhæng mellem interface og kildekode ved læsning af koden (Læse-forstå øvelse, som ses i sprogfagene), lave ændringer i NetLogo-koden under vejledning, indsamle data fra computereksperimenter (dvs. simulering), lave en plakat indeholdende deres ændringer i koden og simuleringsresultater. ”(Jeg) har lært en ny matematikmodel og programmeret i NetLogo. Især interessant omkring programmet og fremtiden (SRP)” ”Vi har lært noget om differentialligninger og deres funktion + NetLogo” ”Jeg har lært compartment modellen og at programmere. Det har været sjovt at prøve NetLogo” Lærerrefleksioner Gennem forløbet observerede vi: høj aktivitet blandt eleverne andre elevtyper kom i spil (motivationsfaktor). agentbaseret algoritmer og stokastiske processer i rummet kræver en anden tankegang, end den som eleverne bliver trænet i gennem matematik. det er ikke svært at sætte sig ind i NetLogo. der er et stort bibliotek af færdige forløb samt forklaringer på NetLogos hjemmeside. Den centrale del af koden Didaktiske overvejelser Ved tilegnelse af et programmeringssprog inddrages fagdidaktiske erfaringer fra både sprogfag og matematik. Eleverne har mulighed for at opstille hypoteser og forhandle sig frem til løsninger, der bliver afprøvet med hurtig tilbagemelding. Algoritmer er i fokus og der kan evt. laves transfer mellem programmering og matematik. Altså gøre det klart at man nedbryder et komplekst problem til mindre problemer (algoritmer). Eleverne skal hjælpes til at forstå at de samme algoritmer kan beskrive forskellige virkelighedsudsnit. Elevtyper, der normalt ikke er aktive i undervisningen, tager initiativ og arbejder kontinuerligt. Mål med aktiviteten Eleverne skal gennem forløbet få indsigt i forbindelsen mellem matematik og bioteknologi, anvendelsen af compartment-modellering som effektiv matematisk modelleringsredskab for opstilling af differentialligninger og computeralgoritme, koblede differentialligninger, simuleringer til løsninger af komplekse problemstillinger, Endvidere skal eleverne lære at bruge enkelte kodeelementer herunder algoritmer, at træne matematikmodellering ud fra et ”computational thinking” synspunkt. Den valgte del af koden er central, idet den beskriver processen, hvor et giftmolekyle bindes til et blodlegeme. Dvs. omdannelse fra de separate blodlegeme- og giftmolekyle-agenter til komplekset blod+gift, som sker med en vis sandsynlighed K1 (som svarer til raten for ændring i differentialligningsmodellen) ved ”møde” En af elevernes opgaver ved læsning af koden var at finde konstanten K1og beskrive dens betydning. Kreditering NetLogo-modellen og undervisningsmaterialet er udviklet af Jan Boddum Larsen, HTX Næstved Albena Nielsen, N. Zahles Gymnasium, i forbindelse med deltagelse i udviklingsprojektet Computational Thinking i Matematik og Naturfag i skoleåret ‘18/’19. Projektet køres i samarbejde mellem Danske Science Gymnasier og Center for Computational Thinking & Design, Aarhus Universitet.