Stine Reinholdt Hansen, Stig Toke Gissel og Morten Puck

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skoleforhold og Læring. Barnet som social aktør Barnets deltagelse i sociale sammenhænge Barnets sociale kompetencer Kontekstens betydning for trivsel.
Advertisements

Forankring af projekter Hvad sker der, når et projekt slutter? Aktiv Fritid for alle april 2016.
- Er dine rettigheder Foto: Ken Hermann Børns rettigheder.
Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet HVAD SKAL VI MED ET BRUGERRÅD? Alexandra B. R. Jønsson Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
Madkamp - DM i madkundskab OVERSKRIFT MADKULTUREN INTRODUKTION TIL MADKAMP.
Skriv den gode tekst ”Det er ikke sin mor, man skriver til. Hvis læserens opmærksomhed ikke bliver fanget i de første fem linjer, når han aldrig den sjette.”
Verdens bedste klasse. Working on What Works LØFT-SKOLEN Verdens bedste klasse.
Tanken efter dig – leg og læring i det sociale internets tidsalder Lotte Nyboe Spinderihallerne Torsdag den 9. februar.
Eva Thune Jacobsen, strategisk sundhedskonsulent Lasse Rye Rasmussen, idrætskonsulent Borgermødet på Tibberupskolen 16. marts 2011 Børn, bevægelse og læring.
PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE På forældremøde.
1. klasse skriver fagbøger - eksempel på undervisningsforløb fra Hattingskolen 2007.
Børns Beredskab mod vold og overgreb Kuno Sørensen | Psykolog Gitte Jakobsen | Socialrådgiver, cand.scient.soc. Stærke sammen i resiliente læringsmiljøer.
Europæiske Kulturbørn gentænk Kunst og kultur i dagligdagen med de 0-8 årige børn A developing and research project of Nordic/Baltic and European dimensions.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Forældremøde om motorik og sprog. PROGRAM Velkommen Sammenhængen mellem motorik og sprog Cafésamtaler Fælles afrunding.
Lagoni SFO Skoleåret 2015/2016.  Vi er et aktivt hus med nærværende voksne og vi vægter børnene har en god eftermiddag i samværet med deres kammerater.
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Med læreplanstemaer som fokusområder Pædagogisk idræt Alsidig personlighedsudvikling At arbejde med barnets alsidige personligheds-udvikling er basis,
Den åbne innovative folkeskole
AULA.
Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse.
STX Uddannelse.
Ungdommens Folkemøde
Fordybelse i et projekt
Hvor gør du af din bekymring for dit barns skolegang?
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Find trafikpolitikken her: (skriv URL)
Hvad er Projekt Sund Skole? Projekt Sund Skole er et nyt EU-støttet projekt, som koncentrerer sig om næring til læring i indskolingen. Projektet.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Hvordan kommer vi af med fordomme og stigmatisering? Anne Lindhardt
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Da ulven endelig kom … Aabenraa maj 2007.
Forberedelse til eksamen
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Elevernes evaluering af grundforløbet
Projekt i Grontmij | Carl Bros VVS-afdeling (35 medarbejdere)
Stine Reinholdt Hansen, Stig Toke Gissel og Morten Puck
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Bevægelse i skolen Fysisk aktivitet med høj intensitet øger BDNF i hjernen. Læring fremmes bedst, hvis aktiviteten er udfordrende, varieret og indebærer.
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Velkommen til DGI Miniton
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Velkommen til DGI Miniton
Erfaringer fra virksomhedsbanken
Et virtuelt community er et socialt fællesskab bestående af:
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Skal vi ha’ lov til nye rammer?
Tendenser i forældresamarbejdet
Rum for uformel læring, 28. april 2011
Pointer fra resultater på dagtilbudsområdet
Boostcamp for unge med autisme – erfaringer og refleksioner
SIKKERHED ONLINE.
Find trafikpolitikken her: (skriv url)
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
STUDIEUNIVERS.
Danskernes digitale bibliotek
Velkommen til forældremøde
På vej mod en national læsestrategi for børn og unge - og en konference om strategien Møde i Danmarks Biblioteksforenings Lærings- og Digitaliseringsudvalg,
Indhold - Religionssociologisk viden om børnefamilier
Intro til proces Alle børn læser af lyst Alle børn læser mere
Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Det hele begyndte i de dage, hvor disse rapporter udkom fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Danskernes digitale bibliotek
Introduktionskursus på ungdomsuddannelserne
Velkommen til forældremøde
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Præsentationens transcript:

Stine Reinholdt Hansen, Stig Toke Gissel og Morten Puck Børns Læsevaner 2017 - En kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden Illustration: Stine Illum Stine Reinholdt Hansen, Stig Toke Gissel og Morten Puck

1. En generation af stærke læsere - Greb til læselyst Et samarbejde mellem: Tænketanken Fremtidens Biblioteker (projektleder) Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læsning Københavns Biblioteker Finansieret af: Kulturministeriet Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond Illustration: Stine Illum

8721 børn fra 3.- 7. klasse Skoler: 110 Køn: 4332 drenge 4389 piger Sprog: 6995 etsprogede 1726 tosprogede Skoletype: 6851 fra folkeskoler 1870 fra privat/friskoler

Hvad tænker du om at læse?

Læselyst/læseulyst

Hvor ofte læser du bøger i din fritid Hvor ofte læser du bøger i din fritid? (Børn der læser mindst flere gange om ugen i %) Hansen, Gissel og Puck 2017

Udviklingen af hyppige læsere fordelt på klassetrin 2010-2017

Når du læser, hvad kan du så bedst lide at læse? Serier Humor Fantasy Faktabøger/Eventyr

Når du læser, hvad kan du så bedst lige at læse?

Inspiration til fritidslæsning?

Hvor på nettet finder du inspiration til, hvad du skal læse i fritiden?

Jeg ville nok læse mere hvis: 1. Jeg havde mere tid (50%) 2. Min skoledag var kortere (46%) 3. Det var emner, jeg interesserer mig for (46%) 4. Jeg syntes bedre om at læse (40 %) 5. Jeg vidste hvad jeg skulle læse (32 %) 7. Jeg måtte læse flere tekster i skolen, som jeg selv valgte (29 %) Der er et hav af muligheder. Det må vi have fortalt dem…

Tid brugt på forskellige medier dagligt

Brug af sociale medier fordelt på køn:

‘ Hvor tit låner du bøger? På skolebiblioteket: På biblioteket uden for skolen: På skolebiblioteket:

63 % 64 % 86 % 27 % 44 % 35 %

49 % 47 % Jeg snakker aldrig med bibliotekarerne: 44----> 49 = 5 % Jeg ser dem næsten aldrig: 35-----> 47 = 12 %

Konklusioner: Mange børn mangler tid, rum og lyst til fritidslæsning Mange børn synes at mangle viden om god og inspirerende litteratur Børn har deres egne præferencer og vil gerne selv have indflydelse på deres læsestof Børn nævner, film, venner og fritidsinteresser som inspiration til læsning, men de er også afhængige af voksnes initiativer Mange børn bruger en stor del af deres fritid på digitale medier Mange børn kommer ikke på bibliotek og i mindre grad, jo ældre de bliver.

Lærere og PLC-medarbejdere: Skab rum for dialog om læsestof Mellemtrinnet og udskolingen skal også på biblioteket Skab grundlag for samarbejde med folkebiblioteket om tiltag rettet mod både lærere, forældre og elever Tilbyd kurser og arrangementer i samarbejde med folkebiblioteket, der kan bidrage til at skabe læselyst Tænk læsning bredt (fagbøger, aviser, tegneserier, e- og lydbøger) Gør læsebånd til en aktiv og spændende aktivitet

Anbefalinger til folkebibliotekarer rettet mod større børn: Lav flere fantastiske formidlende læsekonferencer som denne! Biblioteksansatte kan måske være mere opsøgende i forhold til de større børn og unge, der kommer på biblioteket.   Udvikling af digitale formidlingstjenester kan ske i samarbejde med børnene selv, så der tages hensyn til deres behov, sprog og måder at orientere sig på. Biblioteket kan udvikle indretning, rum og aktiviteter, så det også taler til en gruppe bestående af tweens og teenagere. Fx kan repræsentanter fra målgruppen indgå i arbejdet med indretning og planlægning af aktiviteter, så der skabes et bredt ejerskab.

Nye undersøgelser har vist, at læselysten hos de unge er under stærkt pres, hvilket er en af årsagerne til, at Danmarks Biblioteksforening har foreslået undervisningsministeren og kulturministeren at de sammen med skoler, biblioteker og forældre skaber en national læsestrategi, for at få flere børn og unge til at læse.

National læsestrategi på vej Foreløbige temaer:  Læsekultur i en digital og analog verden Tilgængelighed Fagprofessionelles betydning for børns læsning Forældre som rollemodeller   www.fremtidensbiblioteker.dk

http://www.fremtidensbiblioteker.dk/fem-greb-til-lselyst

www.laeremiddel.dk