Borgerens adgang til egne data - prototype

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Klar til håndtering af fritagelse af borgers fra Digital Post
Advertisements

Vil du have en fuldmagt fra en borger?
Diverse spørgsmål vedr. Digital Post
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Teststrategi Engrosmodellen
Samspil med den offentlige sektor er afgørende
1 Vil du give en fuldmagt?       Hvis du vil have, at en anden skal kunne handle på dine vegne i en digital løsning, kan du give en digital.
Læringsstile og lektier
Socialstyrelsens nye vidensnotater
Agenda Københavns Borgerservice Hvad laver Borgerservice? • Personlige henvendelser • Pas (74.000) og kørekort (70.500) • Folkeregister: flytning.
Dataindsamling og kildebearbejdning
Arbejdspladsudvikling
Teststrategi Engrosmodellen
Design og arkitektur for borger.dk
Tillid Temadag for AMIR
Vil du godkende eller afvise en forespørgsel om en fuldmagt?
Vil du se detaljer om en fuldmagt, du har givet?
Ballerup Kommune Det Gode Liv. Baggrund og set-up Ideen bag – hvorfor nu det her? fra undersøgelse til co-creation fra kontrol til tillid at drive og.
Vil du se detaljer om en fuldmagt, du har fået?
1 Vil du se detaljer om en fuldmagt, du har fået? Hvis du som medarbejder har fået en fuldmagt af en borger, betyder det, at du kan handle på vegne af.
Skal du digitalisere en fuldmagt, du har fået på papir fra en borger?
Offentlige data i spil Konference i DGI Byen Torsdag den 4. februar 2010 Kim Lindskov Knudsen Områdechef Anvendelse & Rådgivning Kort & Matrikelstyrelsen.
DEN GEOGRAFISKE INFRASTRUKTUR OG DIGITAL FORVALTNING Digital forvaltning, INSPIRE og FOT Jes Ryttersgaard.
Brugstedet.dk Eksempelsamling ”Geodata skaber værdi” Nils Bo Wille-Jørgensen Grontmij.
Michel Sassene, projektleder
video. Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi: Alle over 15 år skal have NemID og Digital Postkasse efter november.
Vil du kontrollere hvilken fuldmagt, en person har?
Vis Stedet - i kommunal sammenhæng Maj-konference 2009 Områdechef Kim Lindskov Knudsen Anvendelse & Rådgivning Kort og Matrikelstyrelsen.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
Digital Forvaltning (44405) Introduktion til Digital Forvaltning1 Digital Forvaltning ”Bedre service..” ”Lavere omkostninger…”
Hvis du vil have, at en anden skal kunne handle på dine vegne i en digital løsning, kan du give en digital fuldmagt. Det kan eksempelvis være, at du skal.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
1 Vil du tilbagekalde en fuldmagt, du har fået? Hvis du er blevet udpeget som en, der kan handle på en borgers vegne i en digital løsning, er du blevet.
Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet. OPLÆG TIL GÆSTEUNDERVISNING 2016 LØN, LÅN OG OPSPARING (Til arbejdshæftet.
Borgerservice Undersøgelse af brugertilfredsheden med Borgerservice Marts
SERVICE OG SAMARBEJDE I ØJENHØJDE. ”Den, der er nødt til at spørge, har ikke samme magt, som den, der kan selv” Margrethe Vestager Økonomi- og indenrigsminister.
Gap! Forskelligt syn på sagsbehandlingen Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd.
Fællesoffentlig brugerstyring Brugerstyringssekretariatet i Økonomistyrelsen v/ Ellen Syberg.
SAPA Præsentation til medarbejdere i kommunen April 2016.
Hvordan vi ser på SAPA i Faaborg- Midtfyn?. Vi kan være irriterende Hvorfor?
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
SPOR OM SNITFLADER Netværksmøder november 2015 Kenneth Møller Johansen.
SAPA – AKTUELLE EMNER Kenneth Møller Johansen SAPA-netværksdage 25. og 28. april 2016.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Video med Anders Bondo Christensen om formålet med mødet
Modul 2.1 – Go’dag til Cura og Fælles Sprog III
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
SUF - gevinstrealisering
Hvordan vi ser på SAPA i Faaborg-Midtfyn?
STS Administrationsmodul
Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi
Effektmåling - kvalitative målepunkter
Modul 8: ”Sådan bruger du digital post og e-boks”
Borgerservice og Biblioteker
SAPA Netværksdage 24. OG 26 NOVEMBER 2015
Fastlæggelse af brugermønstre for forskellige roller (Sagsoverblik/Partskontakt) Metodevejledning.
Borgerens adgang til egne data - prototype
Sapa snitfladestrategi
Fælleskommunale arkitekturmål 2018
Digitalisering i den offentlige sektor
Nye digitale løsninger
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Klassifikation & Organisation
Adgang til egne data IT-Arkitekturrådet d It-Arkitekturrådet
Borgerens adgang til egne data
Adgang til egne data IT-Arkitekturrådet d It-Arkitekturrådet
Fælleskommunale arkitekturmål 2018
Borgerbetjening 3.0 Den fælleskommunale strategiske ramme
Præsentationens transcript:

Borgerens adgang til egne data - prototype 28. februar 2018 It-arkitekturrådet Borgerens adgang til egne data - prototype KL- Huset, d. 28. februar

Agenda Status siden sidst Præsentation af findings og brugerbehov 28. februar 2018 Agenda Status siden sidst Præsentation af findings og brugerbehov Præsentation af prototype Løsningskoncept Erfaringsopsamling It-arkitekturrådet

28. februar 2018 Siden sidst Projektbeskrivelse er godkendt for Initiativ 1.2 ‘Borgerens adgang til egen data’ Formål at udarbejde en fælleskommunal metode til at udstille borgerens data. 5 kommuner deltager i pilotprojekt for udstilling af data via den fælleskommunale infrastruktur Favrskov Kommune, Aarhus Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Vejle Kommune og Esbjerg Kommune Udarbejdet prototype og brugerinddragelse af Peytz & Co. Indsamlet erfaringer i spørgeskemaundersøgelse It-arkitekturrådet

28. februar 2018 It-arkitekturrådet

Prototype og brugerinddragelse Formål med Peytz & Co. 28. februar 2018 Handlingsorienteret forside Prototype og brugerinddragelse Formål med Peytz & Co. Udarbejde en gap-analyse mellem borgeres præferencer og muligheder via indekserne Identificere borger præferencer, som løbende kan være rettesnor i projektet Udarbejde en prototype der starter bredt og slutter med minimumsmodel for overblik over sager og ydelser It-arkitekturrådet PROCES FOR BORGERINDDRAGELSE: Indledende opsætning af brugerpanel (pop-up) Uge 3: 11 brugerinterviews eksplorative 45 min varighed Uge 4: Sprint – udvikling af prototype samt tænkehøjt test (6 borgere) Uge 5: Opsætning af prototype og afprøvning af konceptet (21 borgere igennem test) Uge 6: Afprøvning af hop og links til eksterne sider (tænke højt test 5 borgere) Uge 8: Udarbejde skrabet site, skitse til computer, afprøvning af forventninger til data og overblik via spørgeskema (ca. 200 besvarelser)

Klassisk Borgerservice 28. februar 2018 Klassisk Borgerservice Ansvar for pårørende Sagsdrevet kontakt Borgerbehov Lavfrekvent kontakt med det offentlige Services bruges fra gang til gang (puljes ikke) Samlet set oplever borgerne, at selvbetjeningsløsninger og forløb fungerer godt og med meget få fejl og gener NemID er blevet borgernes garanti for tryghed i kommunikationen med det offentlige Borgerbehov Lav- til højfrekvent kontakt med det offentlige Kontakt med det offentlige på vegne af andre, f.eks. børn, forældre, svigerforældre Sætte sig ind i nye regler og lovgivning Ofte sværere at have overblik på andres vegne Ofte kontakt med forskellige dele af det offentlige, inkl. forskellig kultur og logik Borgerbehov Højfrekvent kontakt med kommunen Fra ’service’ til krav. Hvem styrer mit liv? Ønske om at tage kontrol over eget liv Relationen og situationen bliver mere kompleks – opleves sværere at rumme i ’systemerne’. It-arkitekturrådet Behov til løsning At undgå at blive en umyndiggjort, herunder: At få en platform, man kan handle fra. Ønske om at kunne agere selv. At samtalerne foregår på et oplyst grundlag. At kunne tale til en kommune som har ”ét sæt ører, én mund”. Begge parter skal have adgang til den samme information, krav til et fuldt overblik i bredden og i dybden. Følelsen af at få det hele med Sagsbehandlere kan se data på tværs. Behov til løsning Afvikling af opgaven så hurtigt og effektivt som muligt. Kræver let overskuelighed og overblik over data fra forskellige kilder Tilgængeligt overblik for retsfølelsen (nice to have) Behov til løsning Behov for et mere fuldendt overblik Få et samlet overblik, man kan handle på

Kortlægning af proces og behov 28. februar 2018 Kortlægning af proces og behov Mange forskellige indgange/udgange Digital post/E-boks Selvbetjeningsløsninger SKAT/Jobnet.dk/Sundhed.dk Kommune.dk/borger.dk/udk.  Fleksibel løsning ift. kontekst Overblik for både borger og sagsbehandler  Skal kunne håndteres for sagsbehandler, så borger ikke bliver sagsbehandler It-arkitekturrådet Behov for et samlet overblik Min profil Ydelsesoverblik Sagsoverblik  Sikre navigation til mange steder Stå på data vi har – stor omstilling at udstille journalnotater/sagsakter  For lidt vs. for meget

Overblik over en enkelt sag (journalnotater og sagshistorik) 28. februar 2018 Overblik over en enkelt sag (journalnotater og sagshistorik) Overblik over en enkelt sag (journalnotater og sagshistorik - fortsat) Sendes videre til udk (borger.dk) Sagsoverblik It-arkitekturrådet

Overblik over en enkelt ydelse Ydelsesoverblik Detaljeret overblik 28. februar 2018 Overblik over en enkelt ydelse Ydelsesoverblik Detaljeret overblik It-arkitekturrådet

Let navigation til personer man har fuldmagt til (top banner) 28. februar 2018 Let navigation til personer man har fuldmagt til (top banner) Profil – mulighed for at redigere og få notifikationer Profil – mulighed for at logge ind for pårørende It-arkitekturrådet

Findings Stort behov for overblik i bredden 28. februar 2018 Findings Stort behov for overblik i bredden ”Det skal gerne give et fyldigt overblik – ellers vil jeg ikke bruge det” ”Skridt i den rigtige retning med lidt overblik” ”Vil gerne have det hele samlet. Vigtigt at man ikke skal mange steder hen” Det er uhensigtsmæssigt at skulle mange steder hen for at finde data Dejligt det er let overskueligt ”Godt med overblik og ikke en e-mail” ”Er overskueligt – godt der ikke er så meget støj på siden” ”Lethed og ikke så bureaukratisk” Godt det vigtigste er først ”Dejligt at man ser det vigtige og aktuelle – jeg får en huskeliste” Tilfredshed med data ”Jeg vil gerne vide hvad man får netto og brutto – også godt at man kan se hvad man har fået tidligere” ”Godt med journalnotat” ”Let navigation med fuldmagt” Generelt forstår borgeren godt begreberne ydelser og sager (ydelser er dog anset som økonomiske og ikke enkeltydelser) Navigation – behov for at kunne komme videre til relevante steder fx se afgørelser mv. ”Vil kun se det vigtigste – ex afgørelsen” ”Ville være dejligt at man også havde overblik over digital post” ”vil gerne kunne se mere data, når man klikker på det” ”gerne notifikationer” Træls at skulle logge ind igen med Nem-ID Jeg vil bruge et over It-arkitekturrådet    

Centralt CPR # NemID Lokalt Sag/ Dok Ydelse Klassifikation Egenskaber <Titel> <Sagsbehandler> <OrgEnhed> <Dato> <Status> <Journalnote> <Økonomi> HOP <CPR> <Parametre> Klassifikation Organisation Lokalt HOP <CPR> <Parametre> HOP <CPR> <Parametre> Et af de områder der er fokus på i løsningskonceptet er spørgsmålet om dels hvordan vi håndterer den data der ikke er i støttesystemerne og navigation til disse. Det vil være et område der vil blive undersøgt.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse 28. februar 2018 Spørgeskemaet blev besvaret af 46 kommuner, hvoraf 17 har erfaring med at udstille data og 29 kommuner ikke udstiller data De områder, som flest kommuner udstiller data på er Børn og Unge (10) og Teknik og Miljø (11) (som ikke er Byg og Miljø-løsningen, som samtlige 98 kommuner anvender). På tværs af områderne bliver Sagsdata udstillet 18 gange og Grunddata udstilles 17 gange, det er de områder, der ofte udstilles data på. It-arkitekturrådet For 19 (65%) ud af de 29 kommuner, der ikke udstiller data, har planer om at udstille data i fremtiden. 4 af dem (23%) allerede i 2019. For ca. halvdelen af de 17 kommuner som udstiller data, gøres det kun på et eller to områder. Kun 5 kommuner udstiller på 5 områder eller mere. Den primære årsag der ikke udstilles data er usikkerhed om data er i en tilstrækkelig kvalitet, til at blive udstillet for borgeren automatisk. 5 kommuner angiver, at de afventer det fælleskommunale projekt, som årsag til ikke at udstille data. De årsager kommunerne har angivet for at udstille data og de gevinster som kommunerne oplever drejer sig i høj grad om at skabe øget gennemsigtighed i sagsbehandlingen, samt gøre det lettere for borgeren at overskue sine sager. Der umiddelbart ikke er et systematisk fokus på at kortlægge gevinster eller udfordringer ved udstilling af data.