Interprofessionel læring og samarbejde (IPLS):. Hvad er det Interprofessionel læring og samarbejde (IPLS): Hvad er det? Hvad kan det bruges til? Hvorfor gør vi det ikke bare?

Definition af IPLS Når to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af patienten Patientinddragelse Interprofessionelt/tværfagligt samarbejde Fælles viden Fælles mål Gensidig faglig respekt Rettidig, tillidsfuld og problemløsende kommunikation

I dag kræver man patientinddragelse og godt tværfagligt samarbejde! Sundhedsvæsenet opleves komplekst, fragmenteret og uden den nødvendige effektivitet og kvalitet. Patienternes forventninger og holdninger er ændret.

En nylig case En patient som netop har fået amputeret sit ene underben, er bekymret for, hvordan livet skal blive derhjemme. Hvad vil han kunne lære at klare selv? Og hvad skal han have hjælp til? Patienten får ingen genoptræning på afdelingen postoperativt, og ved stuegang spørger patienten lægen om behov og plan for genoptræning. Lægen er overrasket over den manglende genoptræning, fortæller den er afgørende, og ordinerer nu intensiv fysioterapi – og går videre. Det er dagen før påske, hvor fysioterapeuterne holder fri…..

Vi vil have sammenhængende patientforløb, men hvad er det? Et samlet glat forløb lige fra første henvendelse til afsluttet rehabilitering – uden unødig ventetid. Et forløb, hvor patienten hele tiden er velinformeret, medinddraget og med til at sætte målene. Et forløb hvor det samlede behandlingsteam konstant er samstemt og leverer en velkoordineret kommunikation og behandling.

Hvorfor er det så svært i et land med lav magtdistance og tradition for samarbejde? Sundhedsvæsenet er presset: Misforhold mellem ressourcer og efterspørgsel Krav om stigende aktivitet Højere tempo med kortere indlæggelser og ambulante kontakter Større specialisering og kompleksitet

Misforhold mellem ressourcer & efterspørgsel Sundhedsvæsenet er tilført betydelige ressourcer gennem de sidste 10-15 år, men de sundhedsfaglige muligheder og efterspørgslen er steget endnu mere. Fx ny medicin, robotkirurgi, nye scannere, protonterapi og personalized medicine. Resultatet er bedre behandling men flere og dyrere hospitalsopgaver!

Krav om stigende aktivitet (2% hvert år) Antal indlæggelser: 1,2 mio i 2004 og 1,4 mio i 2014 (17%). Antal opererede patienter: 517.000 i 2007 og 579.000 i 2014 (12%).

Højere tempo Gennemsnitlig liggetid i 1935: adskillige uger med lange rolige faser. Gennemsnitlig liggetid i 2016: ganske få dage med aktivitet stort set hele tiden. Danmark er tæt på at have verdensrekord i hurtig behandling på hospitalerne!

Større specialisering og kompleksitet Flere faggrupper og flere interpersonelle relationer 20 senge i 1935: 100 mulige relationer 20 senge i 2016: 4000 mulige relationer Komplekse forløb med krav om tæt koordination mellem: Den præhospitale virksomhed Indsatsen i hospitalsvæsenet Praksissektoren Den kommunale opfølgning Apoteker

Den store udfordring Et stigende antal fagspecialister skal koordinere deres indsats i komplekse patientforløb gennem en lang række adskilte og korte kontakter. Kompleks information skal gives til patienten i løbet af kontakter, som er blevet så korte, at patienten dårligt kan nå at fordøje beskeden. Og samtidigt skal patienten så medinddrages!

Et kig i krystalkuglen Kompleksiteten i sundhedsvæsenet vil fortsat vokse. Kravene om stigende aktivitet, højere tempo og nye effektiviseringer vil fortsætte. Samtidigt vil den ”kulturelle” udvikling medføre et øget krav om fuld fokus på den enkelte patient, markant patientinvolvering og ingen ventetid.

Hvad kan vi gøre? Modernisere de fysiske rammer Optimere den organisatoriske struktur Øge åben og politisk accepteret prioritering Optimere det tværprofesionelle samarbejde gennem IPLS og relationel koordinering

Interprofessionel læring og samarbejde Udviklet i sundhedsvæsenet og bygger på patientinddragelse og på fælles værdier, fælles mål og gensidig respekt i teamet. Definition: Når to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af patienten

Relationel koordinering Udviklet i en management-verden og har en stærk empiri

Relationel Koordinering og IPLS Relationel koordinering er udviklet i en managementverden uden særlig fokus på bruger eller patientinddragelse. Medtager man patientinddragelse, er IPLS og relationel koordinering i praksis det samme. IPLS og relationel koordinering er en model for tværfagligt samarbejde. Modellen kan øge effektivitet, faglig kvalitet og tilfredshed hos både patienter og personalet.

Hvad kan IPLS bruges til? Optimere et teams leverancer i bred forstand: Bedre tværfagligt samarbejde med større viden om hinanden Koordineret og afstemt kommunikation Bedre sammenhæng i patientforløbet Bedre patientinvolvering Øge patientsikkerhed og faglig kvalitet Bedre arbejdsmiljøet Øge effektiviteten, fordi opgaverne håndteres i den rigtige rækkefølge med færre fejl og behov for færre gentagelser.

Hvorfor gør vi det så ikke bare? Hvad er barriererne? Overgange: forskellige incitamenter og ringe gensidigt kendskab Fra projekt til forankring i kulturen Ledelsesmæssig forankring og opbakning Fagprofessionernes autonomi, status og kompetencer Fysiske rammer Infrastruktur En del af organisationens samlede værktøjspakke Den konstante strøm af nye opgaver gør det svært at implementere i bund.

Overgange Forskellige incitamenter Rigide økonomiske modeller (fx drg og eksterne ydelser) Ringe kendskab til hinandens kompetencer og arbejdsvilkår Vanskeligt at mødes, at kommunikere og at opbygge gode relationer

Fra projekt til en del af kulturen IPLS som projekt: IPLS-projekt → Hvad kan det bruges til? → Løsning Effekten forsvinder ofte, når projektet er slut. IPLS som en del af kulturen: Konkret problemstilling → IPLS værktøj → Løsning

Fra projekt til en del af kulturen Hvordan får man anvendt IPLS i de løbende opgaver? IPLS kompasset IPLS som værktøj i fx Kvalitetsafdelingen Ledelsesmæssig opbakning Engagement i forhold til interprofessionelt samarbejde De understøttende strukturer til interprofessionel læring De understøttende strukturer til interprofessionelt samarbejde Engagement i forhold til interprofessionel læring

Ledelsesmæssig forankring og opbakning Ledelsesmæssig viden om og opbakning er på alle niveauer: Topledelse: tydelig støtte, ressourcer, infrastruktur Afdelingsledelse: interesse, opbakning og ressourcer Teamledelse: insistere på IPLS-værdier og IPLS-arbejdsgange

Fagprofessionernes autonomi, status og kompetencer IPLS skal være et fælles projekt for de forskellige faggrupper – det må ikke blive en magtkamp mellem dem. IPLS-kompetencer skal fremmes, og de skal vægtes ved ansættelser og forfremmelser.

Fysiske rammer Kontorer og arbejdspladser fælles for teamet Kontorer og arbejdspladser tæt på patienterne Gode rammer til stuegang, konferencer og møder

Infrastruktur IPLS uddannelsesprogram: facilitatoruddannelse IPLS udviklingsforløb for afdelings- og mellemledere IPLS-koordinatorer centralt i hospital/kommune IPLS-nøglepersoner i alle afdelinger

En del af den samlede værktøjspakke Lean Kvalitetsarbejde Uddannelse og kompetenceudvikling Kommunikation og patientinformation Patientforløbsbeskrivelser IPLS

Nye opgaver gør det svært at implementere IPLS i bund Et kæmpe problem! En ledelsesmæssig opgave på højeste niveau at skærme organisationen

Nogle gode eksempler Den involverende stuegang Tværfagligt rygseminar Fælles morgen- og planlægningskonferencer

IPLS i de sundhedsfaglige uddannelser Professionsbachelor-uddannelserne er positive og ret langt Universiteterne stort set ikke startet (Aalborg en undtagelse) En spirende interesse på hospitalerne. Meget positive erfaringer, der hvor man har prøvet.

Hvor kan man høre mere? Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i sundhedsvæsenet www.ipls.dk Uddannelsesaktiviteter og 2 årlige seminarer Seminar i Aalborg den 5/12 om interprofessionelle kompetencer NIPNET: En nordisk konference hvert år All Together Better Health: International konference hver andet år