En grøn social markedsøkonomi

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
DIO 2012 Gældskrisen.
Advertisements

Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
EU og det danske sundhedsvæsen
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Det Internationale Område
5. November 2013, Kulturstaldene, Forsamlingshuset, Halmtorvet
EU-valgets store spørgsmål
Økonomisk styring Kapitel 14.
mulige reformstrategier
Derek Beach, PhD Associate Professor Department of Political Science
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
6 fortællinger om Europa
Afløsningsopgave 2.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Økonomiske politikker
Globalisering Rige og fattige lande
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Fremtidens sundhedsvæsen i et økonomisk perspektiv Jan Rose Skaksen 24. august, 2011.
Energi på Tværs Workshop den 31. marts 2014 Velkomst ved vicedirektør Kristian Johnsen.
UD af ØMU-krisen Hvordan? Ålborg Universitet Fredag, den 25. november 2011 Jesper Jespersen
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
1 Den græske tragedie og Euroen Claus Vastrup, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 2. Juni 2010.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
EU i undervisningen – hvordan?
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
Niels Brock Handelsgymnasium Tirsdag den 3. marts 2015, kl
Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet.
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Richard B. Larsen Oplæg ved FOKUS’ gåhjemmøde ”Sammenhængende beskæftigelsesindsats – erfaringer med jobcentre”
Økonomisk globalisering
Økonomisk politik under højvækstperioden Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode The golden Age of European Growth Der igen byggede.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Gennemgang af makro-prøve, II
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
DA-forslag til en reform af kontanthjælp Den 22. februar 2013.
Hans Martens EU I HVERDAGEN – EUROPA 2020 SOM CASE.
1 CLAUS LARSEN-JENSEN EUROPA Europas Sociale Udfordringer LO Skolen marts 2009.
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
Ka´du klare det? Dialogredskab - Krav i arbejdet HR Arbejdsmiljø, O&P 2015.
Uddannelse til bæredygtig omstilling Universiteternes bidrag Ulrik Jørgensen, prof., centerleder DIST, Aalborg Universitet København 1 Ulrik Jørgensen.
Global krise – årsag, indhold og venstrefløjens svar En historisk specifik kapitalistisk krise årsag indhold løsningsforslag.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
LETLAND – Finanskrisens duks i EU Leif Beck Fallesen Europabevægelsen på Fyn
Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Fremtidens vindere Teknologi, viden og vækst Søren E. Frandsen Fødevareøkonomisk Institut.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Beskæftigelsesregion Syddanmark Nyt i beskæftigelsespolitikken Jobcenterchefmøde d. 30. maj 2012 v. Karl Schmidt, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion.
Jobcenterchefmøde 2010 Velkomst og nyt i beskæftigelsespolitikken V/ Karl Schmidt.
Det økonomiske landkort En økonomisk vejrudsigt for fremtidens landmænd 18. maj 2017.
En verdensøkonomi i opbrud?
Hvad er benchmarking Benchmarking betegner et forbillede, som udgør udgangspunktet for bedømmelsen af en præstation i en eller anden henseende. Benchmarking.
Stramning i VO Lovforslag L200 fremsat 11. juni 2014
Sælg mere, og finansier din virksomhed. Med statsgaranti.
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
EUROENS ØKONOMISKE UDFORDRINGER
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Energierhvervsanalyse
Økonomi, styring og bestyrelsesarbejde på erhvervsakademierne
Vækstforum Hovedstaden
Energierhvervsanalyse
Reformer af EU-samarbejdet Jens Blom-Hansen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 22. august 2017.
Kinas Økonomi – nu og i fremtiden
Ghanas graduation IDA arrangement 4. februar 2019
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
Præsentationens transcript:

En grøn social markedsøkonomi Nyt Europa 20.2. 2017

EU økonomiske situation Svagt opsving Lille fald i arbejdsløshed Høj arbejdsløshed og ungdomsarbejdsløshed især Sydeuropa Stigende ulighed Lavt investeringsniveau Stor offentlig gæld især i Sydeuropa Teknologisk udvikling – job løs vækst? EU-skepsis - Hollandsk, Fransk, Tysk valg Global usikkerhed, flygtninge, Brexit, Trump Der er aktuelt et lille opsving i europæisk økonomi, men der er fortsat alt for høj arbejdsløshed sær ungdomsarbejdsløshed i de syd- og østeuropæiske lande og her i sær for de unge. Der har de seneste for mange år været en stigende ulighed, et lavt for lavt både privat og offentligt investeringsniveu og så er den offentlige gæld også voksende eller i hvert fald en udfordring.

Forskellig situation, muligheder og instrumenter Nogle lande har råderum til ekspansiv politik Flere lande har et mindre råderum En grøn social markedsøkonomi Fælles koordineret differentieret ekspansiv politik Strukturreformer Grøn omstilling Social lighed De enkelte landes situation og muligheder er forskellige Flere lande har store offentlige gældsproblemer som giver store dilemmaer, hvor en ekspansiv finanspolitik kun på længere sigt giver mening, hvis flere lande koordineret går i samme retning. Ellers bliver gældsproblemerne bare større. Den ekspansive politik skal også være rettet mod omstilling af produktion, distribution og forbrug til cirkulær økonomi for at være bæredygtig på længere sigt. Vi har brug for en grøn europæisk social markedsøkonomi version 2, hvor de fælles europæiske økonomiske tiltag bør omfatte: en fælles koordineret men også differentieret ekspansiv politik kombineret med strukturreformer, grøn omstille og mere social lighed.

Grønne beskæftigelsesfremmende investeringer Infrastruktur og uddannelse Vedvarende energi sammen med udviklingen af en energiunion med et fælles energimarked Fornyelse af transportsektoren til grøn trafik Omlægning af landbrugspolitikken Særlig indsats i mindre udviklede områder og udsatte brancher. Offentlige investeringer og offentlig-privat partnerskab - forøgelse af Junckerplanens midler. Offentlig og forbrugernes grønne efterspørgsel Brexit, Flygtninge

Finans- og pengepolitik Lempelse af finanspolitikken - differentieret Pres på Tyskland Fastholde reformer Grækenland: Lempe saldokrav, gældssanering, tid – bedre beskatning, ændre pensionssystem, arbejdsmarkedsreformer/arbejdsløshedsunderstøttelse Flere ellers forsigtige siger at der er plads til en differentieret lempelse af finanspolitikken på kanten af vækst og stabilitetspagten eller med en om formulering. Tyskland med Schäuble i spidsen har været modstandere og DK har været med. Budgetdisciplin er en nødvendig ting og jeg har forståelse for de tyskere som løber en risiko, men der skal pres på tyskerne og andre for en kombimodel med lempelse og fortsat krav om budgetdisciplin og reformer af skat, pension, arbejdsmarked, miljø uddannelse. IMF's model er fornuftig.

Styring af finansmarkederne Beskatning af hurtige spekulative handel med aktier, obligationer og valuta (Financial transaction tax). Bankunion - etablering, drift og afvikling af banker Kapitalmarkedsunion? Det er godt at ECB holder obligationsrenterne nede – i sær for sydeuropæerne, men det er på længere sigt noget der skal ændres – det sætte jo så aktiekurserne op, så man skal set at få obligationsrenterne opad renterne kommer op ad i gen. ECB/Euroen skal have sin formåls paragraf revideret så den også omfatter beskæftigelse, miljø og social lighed. Fælles styring af finansmarkederne for at modvirke usund spekulation og udvikle sund kapitalformidling til investeringer i jobs og grøn vækst. Ja – noget er simpelt og noget andet er meget kompliceret. Der skal indføres af beskatning af hurtige spekulative handel med aktier, obligationer og valuta (Financial transaction tax). Saxo banks højfrekvente handel er på 150 mia. om dagen – svarende til 50 gange det offentlige danske budget – der er måske lidt risikodeling, men ellers er der ikke værdi. EU må begynde – og selvom odds er dårlige så søge at få det udvidet til andre lande. DK burde tilslutte sig bankunonen. Der er implementeret en bankunion med fælles europæiske regler for etablering, drift og afvikling af banker + fælles tilsyn – for at skabe finansiel stabilitet og undgå at landene konkurrerer mod hinanden med mere eller mindre skjult statsstøtte til finanssektoren. Og hvis der skal gives statsstøtte eller garantier at der sker under så gennemsigtige vilkår som muligt. Kapitalmarkedsunionens formål.

Indre marked med højere miljø og sociale standarder Handel og investeringer - højere standarder for miljø, klima mod cirkulær økonomi og lavemission + forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd, lønmodtagerrettigheder. En social søjle med mål og principper og minimumsløn i de enkelte lande Omlægning af landbrugspolitikken Det indre marked skal udvikles, så lettere og bedre vilkår for handel og investeringer på tværs af landegrænser går hånd i hånd med fælles politikker, der sikrer stadig højere standarder for miljø, klima, forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd med en markant styrkelse af lønmodtagerrettigheder. De tanker der foreligger i Europa-Parlamentet om en styrkelse af samarbejdet med en social søjle skal, der arbejdes videre med bl.a. med sikring af minimumsløn i de enkelte lande med respekt for de enkelte landes traditioner. Spillereglerne for det indre marked skal suppleres med et overordnet formål, så det fremmer gennemførelsen af en inklusiv cirkulær økonomi og den store transition til et lavemissionsamfund. Der bør oprettes en særlig institution, der giver EU's politiske organer råd om hindringer og kommer med forslag til overgang til en cirkulær økonomi. Reglerne skal som udgangspunkt være minimumsregler.  Omlægning landbrugspolitikken mod et mere miljøvenligt landbrug og nedbringelse af udgifterne til støtteordningerne til erhvervet – penge, som kan bruges langt bedre på andre områder.

Handels- og investeringsaftaler med højere miljø og sociale standarder Væk fra protektionisme mod en friere verdensøkonomi med stadig højere standarder for miljø, klima, forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd og styrkelse af lønmodtagernes rettigheder. WTO forhandlingerne står i stampe, Trump sætter aftaler i fryseren og går derfor ind for regionale/bilaterale aftaler med ovenfor nævnte mål. Gennemsigtige, klare procedurer for konfliktløsning og domstole niveau. Svagere økonomier – midlertidig beskyttelse. Den internationale handel og investeringer bør fortsætte vejen væk fra protektionisme med en friere verdensøkonomi kombineret med stadige højere standarder for miljø, klima, forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd og styrkelse af lønmodtagernes rettigheder. Det er en selvfølge at disse aftaler ikke må forringe det indre markeds regler. Vi beklager, at WTO forhandlingerne står i stampe og går derfor ind for regionale aftaler med ovenfor nævnte mål. De internationale handelsaftaler bør være gennemsigtige, have klare procedurer for konfliktløsning og domstole på et højt niveau. Det skal være således at svagere økonomier i perioder kan beskytte deres markeder indtil de er modne til at konkurrere på normale vilkår.

Fair beskatning af virksomheder og personer Beskatningen hvor værdierne skabes Udveksling af informationer, fælles databaser, virksomhedsregnskaber land for land, sanktioner over for mellem- og stråmænd og whistleblowerordninger Gulv for virksomhedskatten i EU’s medlemslande, og også gerne mere globalt. Beskatning af hurtige spekulative handler. Beskatning af emissioner fra landbruget – så den belastende produktion bliver dyrere. Nyt Europa går ind for en forbedret og mere fair beskatning af virksomheder og personer med forstærket samarbejde for at bekæmpe skattely og skatte unddragelse og hvor beskatningen finder sted i de lande, hvor værdierne skabes. Ophævelse af bankhemmelighed, Der skal være en bedre udveksling af informationer myndighederne i mellem, fælles databaser, virksomhedsregnskaber land for land, sanktioner over for mellem- og stråmænd og whistleblowerordninger. Der er så også brug for at få lettet skatten på arbejde i alle lande så der er brug for bidrage til at finansiere velfærdsstaterne. Virksomhedsskatternes ræs ned ad skal standses ved en minimumsprocent for størrelsen af virksomhedskatten i EU’s medlemslande, og også gerne mere globalt. Afgifter på C0 emissioner i landbrug og mere på flybrændstof. Indførelse af beskatning af hurtige spekulative handel med aktier, obligationer og valuta (Financial transaction tax). Preben Wilhjelm skriver i Politiken, a Saxo banks handel løber op i 150 mia. om dagen hvilket på årsplan er ca. 50 gange det årlige offentlige budget i DK - EU må begynde – og selvom odds er dårlige så søge at få det udvidet til andre lande.