Beredskab på arbejdspladsen Psykisk Arbejdsmiljø APV, mm. Psykisk Arbejdsmiljø APV mm. Tidlig intervention Handle på signaler Afhjælpe medarbejder i konkret situation Tidlig intervention Handle på signaler Afhjælpe medarbejder i konkret situation Evt. Sygemelding Procedurer og muligheder Evt. Sygemelding Procedurer og muligheder Tilbage-venden til arbejde Procedurer og muligheder Tilbage-venden til arbejde Procedurer og muligheder Denne slide lægges ind i introduktionen af P1H, altså inden depression og de andre temaer,- når fokus er på P1H på arbejdspladsen. Hvad har vi lært

STRESS

HVAD ER STress? Stress er ikke en psykisk sygdom men en fysisk og psykisk reaktion på en belastning Stress må forstås i relation til: Livsomstændigheder Krav og ressourcer Stressdefinition Psykiatrifonden: Stress er en respons på belastende omstændigheder, som over tid resulterer i alvorlige vanskeligheder med at fungere. ?

Frøen der fik stress

Travlhed eller stress? Lazarus og Folkmann 1984

Hvor mange har stress? Hver 7. erhvervsaktive dansker har ofte eller hele tiden følt sig stresset Psykisk dårligt arbejdsmiljø giver hvert år 670.000 ekstra dage med kortvarigt sygefravær og 350.000 ekstra dage med langvarigt sygefravær Hyppigste årsag til stress er arbejdet Kvinder føler sig oftere stressede end mænd Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer 2016 NFA 2016

Krav – kontrol-modellen Passiv Belastede Aktiv Afslappet Høje krav Høj kontrol Lave krav Lav kontrol

Forskellige typer af stress Akut stress Kriser (Tilpasningsreaktion) PTSD Langvarig stress Udbrændthed Arbejdsmiljøviden 2015

Hvilke tegn på stress kender i? FYSISKE PSYKISKE ADFÆRDS- MÆSSIGE

Fysiske tegn Overfølsomhed over for lyde, lys og lugte Uregelmæssige spisevaner, appetitløshed Oftere hovedpine eller migræne, kvalme, mavesmerter, rumlen i maven Svimmelhed, svedeture eller frysen Rysten på hænder Hyppig vandladning, diarré Hjertebanken, brystsmerter Forhøjet blodtryk Bliver oftere syg, forværring af kronisk sygdom Nedsat seksuel lyst og potens Netterstrøm 2002

Psykiske tegn Træthed Irritabel, opfarende, ubeslutsom, nærtagende, har let til gråd og svært ved kritik Anspændt, rastløs, svært ved at slappe af og lave ingenting Ulyst og uoverkommelighed, indre uro Trist og modløs Uengageret, ubeslutsom Humørsvingninger, vrede, aggressivitet, mistro Hukommelses- og koncentrationsbesvær, nedsat præstationsevne Mere ”kort for hovedet” Lav selvfølelse Netterstrøm 2002

Adfærdsmæssige tegn Sover mindre, søvnforstyrrelser Holder færre pauser, og sidder måske ofte på sit kontor eller for sig selv, mens han/hun holder pause/frokost Trækker sig fra fællesskabet Arbejder ekstra for at nå det hele, fx. arbejder hjemmefra om aftenen Virker hektisk Kvaliteten af arbejdet daler Tager mere medicin Øget forbrug af stimulanser Kommer lettere i konflikt med andre Nedprioriterer samvær med familie og venner Dropper fritidsaktiviteter

Tegn på, at en kollega er ved at udvikle stress Glemmer opgaver, når ikke deadlines, ubeslutsomhed Er forvirret, ubeslutsom Trækker sig fra det kollegiale fællesskab Virker hektisk, larmende mere aggressiv Mangler overblik, evt. uengageret, opgivende Virker træt, uoplagt, udkørt Mindre humor

Udvikling af stress Psykisk førstehjælp Eksempler- kan også være andre eksempler fx depressive tanker/følelser..

Risikofaktorer Mangel på indflydelse og oplevelse af mening i arbejdet Natarbejde, akkordarbejde, højt arbejdstempo Mangel på anerkendelse af ens arbejdsindsats Nedskæringer, tidspres, lang arbejdstid Dårligt socialt netværk Oplevelse af uretfærdighed, chikane, mobning, trusler Traumer fx seksuelt misbrug Pleje af syg pårørende Skilsmisse, sygdom/ kronisk sygdom, dødsfald, flytning til andet land Katestrofer og krig Trang til at leve op til andre og egnes forventninger Netterstrøm 2014 + Hultberg 2008

Behandling af Stress Lægebesøg skal udelukke fysiske sygdomme: Stofskiftesygdom Tilstrækkelig optagelse af jern og vitaminer fra maden (hos kvinder) Hjertesygdom Alkoholforbrug/ misbrug (abstinenser kan fysisk minde om en stressreaktion) Anden psykisk lidelse (angst, depression m.fl.) Netterstrøm 2014

Behandling af stress – fortsat 1. Identificere og fjerne belastningen/stressoren Psykoedukation om stress Kognitiv eller anden terapi Helt eller delvist sygemeldt fra arbejdet Hvile og restitution af kroppen Moderat motion Afslapningsøvelser og mindfulness Adfærds- og livsstilsændringer Netterstrøm 2014

behandling af stress – fortsat 2. Stress behandles som hovedregel ikke med medicin Søvnløshed – sovemedicin Har man udviklet anden sygdom fx hjertekarsygdom, depression eller angst symptomer kan medicinsk behandling ligeledes komme på tale Netterstrøm 2014

Ligheder mellem stress og psykisk sygdom Ligheder med stress Angst Hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed, kvalme, svedeture, rysten, træthed, søvnforstyrrelser Ubeslutsomhed, irritation, koncentrations- og hukommelsesbesvær, øget forbrug af stimulanser Depression ændringer i spisevaner/søvnmønster, hoved-, mavepine, nedsat seksuel lyst, Ulyst, træthed, trist, hukommelses- koncentrationsbesvær, lav selvfølelse, social tilbagetrækning

Stress og psykisk sygdom Længerevarende stressbelastning øger risici for at udvikle psykisk sygdom 20-25 % af de mennesker, som oplever større stressbelastninger vil udvikle depression 50-80 % af personer med første depression oplevede i løbet af de foregående 6 måneder større stressfyldte begivenheder. Til sammenligning oplevede 20-30% blandt mennesker uden depression stressfyldte hændelser over samme periode Stress forværrer sygdomsforløbet

HANDLEPLAN FOR STRESS Kontakt Kontakt personen, vurdér og afhjælp evt. krise Lyt Lyt opmærksomt til personen uden at dømme Informer Tilbyd passende information om Stress og udvis omsorg Professionel hjælp Opfordre og støt personen til at få passende professionel hjælp Støtte Opfordre og støt personen til at søge andre støttemuligheder

1. KONTAKT Kontakt personen, vurdér og afhjælp evt. krise Kontakt og give udtryk for din bekymring. Find et passende tidspunkt og sted. Respekter personens grænser og ret til at sige fra. Pres ikke personen til at tale om emnet med det samme. Vær forberedt på at tale med personen igen på et senere tidspunkt. Hvis personen giver udtryk for ikke at ville tale om emnet med dig, bør du opfordre personen til at tale med en anden, som vedkommende føler sig tryg ved.

2. LYT Lyt opmærksomt til personen uden at dømme Lytte opmærksomt uden at dømme, så personen føler sig hørt og forstået Udtryk din bekymring respektfuldt og tag udgangspunkt i egne iagttagelser Tilskynd personen til at tale om sine følelser, tanker og oplevelse af sin situation Det er vigtigt, at du ikke Udtrykker negative vurderinger eller reagerer negativt på det, personen siger Fortæller personen, at der ikke er noget at være stresset over

3. INFORMER Tilbyd passende information om stress og udvis omsorg Behandl personen med respekt og værdighed Kom ikke med bebrejdelser Hav realistiske forventninger – vis forståelse for, at personen muligvis ikke kan overskue selv dagligdags gøremål Spørg person, om han eller hun kender til eller ønsker viden om stress Tilbyd: Stabil og vedholdende følelsesmæssig støtte og forståelse Nøjagtig og passende information om stress Håb om bedring Praktisk hjælp (eksempelvis med at strukturere arbejdsopgaver) Opmærksomhed og omsorg, også selvom vedkommende ikke kan gengælde det på nuværende tidspunkt

4. PROFESSIONEL HJÆLP opfordre og støt personen til at få passende professionel hjælp Spørg om vedkommende har brug for/vil have hjælp Opfordre personen til at tage kontakt til egen læge Diskuter muligheder for hjælp Tilbyd din assistance til at søge hjælp Tag ikke over Opfordre personen til ikke at give op

5. STØTTE opfordre og støt personen til at søge andre støttemuligheder Spørg til, hvordan leder kan hjælpe og hvordan (om) du kan hjælpe med at give besked Spørg til, om andre personer kan hjælpe (venner, familie, støttegrupper) Tilbyd din viden om stress - henvis til relevante hjemmesider Informer om gavnlig effekt af Evt. moderat fysisk aktivitet og Afspænding/mindfulness