Tandlægernes rolle i det nære sundhedsvæsen Christian Harsløf, kontorchef, Social og Sundhed, KL 16-09-2018

Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom; dvs. flere med nedsat livskvalitet, flere uden for arbejdsmarkedet, flere med behov for overførselsindkomst mv. Nye supersygehuse med stadig mere specialisering og kortere indlæggelser, endagskirurgi og mere og bedre ambulant behandling; dvs. flere syge i det nære sundhedsvæsen, flere med behov for pleje

De store tal Antal personer hhv. 65+ år og 80+ år, 1992-2049, i 1000. Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Den demografiske udvikling betyder, at der vil komme flere ældre. I 2020 vil antallet af ældre over 65 år være steget med 22 pct., mens antallet af ældre over 80 år vil være steget med 16 pct. Den demografiske udvikling er en betydelig udfordring for det danske sundhedsvæsen, fordi ældre borgere har større sygelighed og større plejebehov end den øvrige befolkning. Presset fra de ældre patienter kan aflæses direkte i sygehusregnskaberne. Opgøres sygehusudgifterne på aldersgrupper bliver det tydeligt, at de ældre er mest omkostningstunge, jf. figur 5.2. Her udgør udgifterne til borgere over 65 år 40 pct. af de totale sundhedsudgifter. Opgørelsen dækker over såvel indlæggelser som ambulante besøg. Samlet set har sygehusene udgifter til de ældre over 65 år på ca. 24 mia. kr. i 2010. Heraf udgør indlæggelser af ældre medicinske patienter omkring 1/3-del af udgifterne. Hertil kommer udgifter til bl.a. ambulante besøg for denne gruppe. Kilde: eSundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Note: Udgifterne er opgjort ved produktionsværdien Kilde: Danmarks Statistik 16-09-2018

Sundhedsfagligt personale 16-09-2018

Dårligt mentalt helbred Forekomsten er lavest blandt personer med en lang videregående uddannelse (7,5 %) Generelt er andelen i perioden 2010 til 2013 steget med 0,7 procentpoint. Andel med dårligt mentalt helbred Spørgsmål (SF-12) Der er defineret en standardafgrænsning for den mentale helbredskomponent. Gruppen, der har dårlig mentalt helbred, er afgrænset til de 10 pct. med den laveste score på den mentale helbredskomponent. Dette svarer til en score på 35,76 eller derunder. Grænsen er den samme for mænd og kvinder.

Storrygere Der er en større andel blandt mænd end blandt kvinder, der er storrygere Andelen er markant større blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau end personer med lang videregående uddannelse Andel storrygere, dvs. ryger 15 eller flere cigaretter om dagen. Spørgsmål: Hvor meget ryger du i gennemsnit pr. dag? Antal cigaretter: ___

Andel svært overvægtige Overordnet ses ingen forskel blandt mænd og kvinder Andelen er markant større blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau end personer med lang videregående uddannelse 14,1 % af den voksne befolkning er svært overvægtige Kommunekort i procent Svær overvægt (BMI>30) BMI betyder body mass index (kropsmasseindeks) BMI under 18,5 = undervægtig BMI mellem 18,5-24,9 = normalvægt BMI mellem 25-29,9 = overvægtig BMI mellem 30-39,9 = fedme BMI over 40 = svær fedme BMI udregnes ved at dividere kropsvægten i kg, med højden, i meter, i anden potens.

Kronisk syge – og potentiale i de kommunale kasser … Serviceydelser: Plejehjem Genoptræning Hjemmehjælp og hjemmesygepleje Hjælpemidler Overførselsindkomster: Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp

Kommunens forebyggende arbejde Kommunen kan medvirke betydeligt til at fremme befolkningens sundhed ved at: 1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne 3) etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov Mange af de sygdomme, der fører til behov for ydelser i såvel det nære som det øvrige sundhedsvæsen, er livsstilsbetingede og kan forebygges. Vi bliver nødt til at sikre, at der fremover ikke bare bliver flere og flere, der bliver syge og har brug for sundhedsydelser; der skal derfor satses på sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne må fortsat orientere sig mod at tænke sundhed ind i hele kommunen, at etablere sunde rammer til alle borgere og skabe tilbud til borgere med særlige behov. Forebyggelsesarbejdet skal foregå i og på tværs af alle kommunale forvaltningsområder og i alle kommunens kontakter med borgerne. Der er stor ulighed i sundhed og socialt dårligt-stillede har oftere usunde vaner end socialt bedre-stillede. Det er nødvendigt at tænke forebyggelse i forhold til dem, der har størst behov. Barneårene danner i vidt omfang grundlaget for den sundhedstilstand, vi kommer til at leve med senere i livet. Børns opvækstvilkår har betydning for de muligheder, barnet som voksen vil have for at få et sundt liv. Det er i børne– og ungdomsårene, at sunde vaner generelt grundlægges. Kommunerne skal fremme sunde vaner hos børn og unge. Det handler først og fremmest om at skabe sunde rammer i børnenes hverdagsliv i daginstitutioner, skoler og på fritidsområdet.   Samtidig skal kommunerne have særlig fokus på børn, der ikke trives, og børn, som vokser op i sårbare og udsatte familier.

Den brede dagsorden på social- og sundhedsområdet Forebyggelse og tidlig indsats Styrket inddragelse og deltagelse af borgerne Styrket sammenhæng – på tværs i kommunen, mellem kommuner, og mellem kommuner og regioner, frivillige, erhvervsliv osv. Fokus på kvalitet og evidensbaserede indsatser Ny børnepolitik på vej

Next practice - sundhedsuddannelserne De sundhedsfaglige grunduddannelser skal ruste de nyuddannede til at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde At uddannelsen sikrer, at den nyuddannede tandlæge kan anvende metoder til effektevaluering og kvalitetssikring At uddannelsen til tandlæge styrker fokus på det hele menneske og det samlede sygdomsbilledes betydning for tandsundheden 16-09-2018

Ønsket for fremtiden En integreret kommunal sundhedstjeneste – med borgeren i centrum Et system, hvor de forskellige kompetencer spiller sammen Sammenhæng mellem social- og sundhedsindsatsen 16-09-2018