Inklusionsudvikling Konsulenter fra Inklusionsudvikling

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Præsentation af materialer på personalemøde
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.
Implementering af folkeskolereform
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
At lede liv og læring Børne- og ungedirektør Jan Præstholm, Svendborg Kommune.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
LP-MODELLEN LP-modellen Hamar uge Mandag aften
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Inklusion i Børneinstitution Højme
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
En god skole er en inkluderende skole.
Del projekt i Inklusionsprojektet Aktivitetscenter Kernen Projektet er gennemført i samarbejde mellem: Helene Hansen (pædagog) Kernen Jeanette Sanderhoff.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Kompetencecenter for Hirtshals Skolecenter
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Et fagligt løft af folkeskolen.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Målstyret læringsreform
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Generelle udfordringer og perspektiver i kommunernes arbejde med kvalitet, effektivitet og styring  Oplæg ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen,
Faglige kvalitets- oplysninger 15. januar Faglige kvalitetsoplysninger - formål At udvikle og afprøve et katalog af syv redskaber for at Understøtte.
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Lederskab og organisering - Om at skabe dynamiske rammer Børnechef Kirsten Pamperin.
Program for læringsledelse Ved Birgit Lindberg, Sekretariats- og dagtilbudschef 12. januar 2016.
STATUSANALYSE BRØNDERSLEV KOMMUNE 2015 UDVIKLING I INKLUSIONINDSATSEN - PROGRESSIONEN
Ved Pauline Ansel-Henry og Dorthe Nørgaard BKF Sydjylland den 4. oktober 2013 Kort om Inklusionsudvikling L ANDSSAMRÅDET AF PPR- CHEFER 21. OG 22. NOVEMBER.
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Kvalitetsrapport 2009/2010 Nuancer og variationer - et billede af et mangfoldigt skoleområde. En afrapportering fra skoleområdet med fokus på initiativer,
Program for Læringsledelse Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Hvad er Velfærds-LAB? 1. Leder- og medarbejderønsker til BV Medinddragelse og medindflydelse Fælles tilgang til arbejdet med borgeren Understøttelse til.
Den 29. september 2009 FURESØ SÆTTER LYS PÅ BØRN OG UNGE VELKOMMEN TIL KONFERENCE OG UDSTILLING De gode overgange – det vi vil.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Ledelsens betydning for at lykkes!
SSP Årsmøde 9. november 2016 Skoleforsømmere.
Den pædagogiske læreplan
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
KLF - konference om chancelighed
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Strategiske pejlemærker
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Barnesyn og børneperspektiv
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Inklusionsudvikling Konsulenter fra Inklusionsudvikling Jesper Nielsen & Mia Michelsen, december 2013

inklusionsudvikling Udgående enhed i Undervisningsministeriet Etableret den 15. august 2012. Satspuljefinansieret i årene 2012-2015 (60 mio. kr. i alt) En daglig leder og 13 konsulenter Husk – vi arbejder fortsat med dagtilbud 16-09-2018 PRÆSENTATIONSTITEL

de nationale rammer Aftalen om kommunernes økonomi – ØA13 Der er i kommuneaftalen enighed om følgende målsætninger: 96 pct. skal være inkluderet i 2015 (i dag er det 94,4 pct.) Andelen af elever, der får 2 eller derunder i dansk og matematik, skal samtidig være reduceret i 2015 Eleveres trivsel skal fastholdes 16-09-2018 PRÆSENTATIONSTITEL

Inklusionsudviklings formål og vision At understøtte kommuners omstilling til øget inklusion i dagtilbud, skole og fritidstilbud Vision: At alle dagtilbud, skoler og fritidstilbud skaber inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn trives og opnår højt fagligt udbytte gennem aktiv deltagelse i fællesskabet

Inklusionsudviklings to ben 20 samarbejdskommuner - 20 individuelle samarbejder - Netværk og udviklingsprojekter på tværs af de 20 kommuner - 12 konsulenter med forskellige baggrunde som alle kommuner kan trække på Landsdækkende indsats - Hjemmeside (Inklusionsudvikling.dk) - Statusanalyser - Partnerskaber for de 78 øvrige kommuner - Oplæg på konferencer, oplæg mv. - Telefonisk/skriftlig rådgivning Netværk: Ledelse af inklusion sammen med Thisted, Aalborg, Lolland Hjemmeside: indeholder vidensartikler, inspiration og værktøjer til at udarbejde inklusionsstrategier og til at iværksætte forskellige inklusionsindsatser.

Samarbejdskommunerne

Status på inklusionsarbejdet i Brønderslev Kommune Mia Michelsen og Jesper Nielsen, Inklusionsudvikling

EVALUERING Statusanalyse og ekstern evaluering ved CUBION Evaluering del 1: Statusanalyse, december 2013 Formål: Status på kommunens inklusionsindsats Identificere udviklingspotentialer i forhold til det fremtidige arbejde med inklusion Evaluering del 2: Ekstern evaluering ved CUBION, januar 2014 Hvordan kommuner bedst understøtter omstillingen til øget inklusion Hvordan Inklusionsudvikling bedst understøtter omstillingen til øget inklusion

Statusanalyse -viden om… Viden i forhold til jeres mål (og mere) At der er etableret en fælles pædagogisk platform for arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR (organisering) At dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platform afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd (medarbejdere og ledere) At alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel(børn) At alle dagtilbud og skoler inddrager forældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber (forældre)

Viden i forhold til tværkommunale parametre: CUBION -viden om… Viden i forhold til tværkommunale parametre: Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejdet Kompetencer og ressourcer Politisk ansvar samt holdning til inklusion Ledelsesmæssigt ansvar samt holdning til inklusion Forældre samarbejde

Hvad får I? Statusanalyse CUBION : Rapport Rådata fortolket data i relation til jeres mål Rådata grafmateriale Bilag med kommentarer Præsentation af vigtige pointer CUBION : Kommunespecifik rapport Fortolket data i relation til tværkommunale parametre på baggrund af DCUM evt. kvalitetsrapporter eller andre styringsværktøjer Baselinerapport Benchmarking

Statusanalysen - rapportens struktur: Statusanalysen beskriver inklusionsindsatsen på fire hovedområder Ledelse og styring af inklusion Økonomisk styring, få klare mål, inddragelse og dialog, ledelse Skoleområdet Status på arbejdet, kompetencer, teamsamarbejde og respons, SFOen Dagtilbudsområdet Status på arbejdet, kompetencer, aktiviteter Samarbejde på tværs af faggrupper og institutioner Overgange, samarbejde med socialrådgivere, fælles sprog I rapporten er der lagt særlig vægt på de elementer inden for de fire hovedområder, der kan give jer viden i forhold til jeres konkrete mål (men struktur i fire områder er fatholdt). I fremlæggelsen på PP er de resultater, der giver jer viden om jeres mål fremhævet og struktureret i forhold til jeres mål. Det betyder, at jeg har kigget på tværs af de fire områder)

Præsentation af statusanalysens resultater – successer og opmærksomhedspunkter i forhold til jeres mål

1. Der er etableret en fælles pædagogisk platform for arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR (organisering) 1.1: Alle ledere arbejder målrettet på at skabe en kultur, hvor det pædagogiske arbejde bygger på en fælles systemisk tilgang   Skoleledere Skolelærere/pædagoger Daginst. ledere Daginst. pædagoger SFO Ledere/ pædagoger PPR 1. Har kommunen klare politiske mål 2. Er der opbakning til inklusionstanken? 3. Har ledelse og medarbejdere fælles drøftelser om inklusion 4. Er forvaltningen i dialog med ledere om mål, muligheder og udfordringer ift. inklusion 5. Har kommunens ledere relevante kompetencer til ledelse af inklusion noget lavere, når der spørges til om målene skaber klare retningslinjer for inklusionsarbejdet

1. Der er etableret en fælles pædagogisk platform for arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR (organisering) 1.2: Der er etableret team i alle dagtilbud og skoler, som anvender en pædagogisk analysemetode, som understøtter teamets refleksionsprocesser 1.3 PPR understøtter sammen med øvrige kommunale ressourcepersoner, dagtilbud og skolers team med målrettet, konsultativ bistand   Skoleledere Skolelærere/pædagoger Daginst. ledere Daginst. pædagoger SFO-ledere/ pædagoger PPR 1.Er arbejdet organiseret i team/ faste møder hvor der taler om børnegr. 2. Observerer hinandens arbejde   Skoleledere Skolelærere/ pædagoger Daginst. ledere Daginst. pædagoger SFO-ledere/ PPR 1. PPR føler sig klædt på 2. Får relevant vejledning og støtte hos ansatte i PPR 3. Søger medarbejderne viden hos ressourcepersoner 1.2 1. Lidt flere inst. ledere svarer ja til at der holdes faste møder end pædagoger (SFO-området ens) 2. Lidt flere inst. ledere svarer ja til at der observeres end pædagoger (SFO-området ens) 1.3 2. ingen oplysninger om SFO ledere 3. Kollegaer har første prioritet

2.Dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platform afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd (medarbejdere og ledere) 2.1 Alle ledere og medarbejdere har et fælles fagligt sprog og en fælles systemteoretisk forståelse 2.2 Alle medarbejdere har fokus på at skabe gode relationer og betydningsfulde fællesskaber   Skoler SFO’er Dagtilbud PPR 1. Fælles sprog mellem ledelse og medarbejdere 2. Fælles sprog medarbejderne imellem 3. Fælles sprog mellem skole og dagtilbud 4. Fælles sprog i samarbejdet med PPR Skoleledere Skolelærere/ pædagoger Daginst. ledere Daginst. pædagoger SFO-ledere/ PPR (om skolerne) 1. Medarbejderne har de fornødne kompetencer til at skabe inkluderende pædagogik/undervisning 2.1.2 = Fælles sprog internt i den dominerende medarbejderkategori på området, dvs. henholdsvis lærere og pædagoger. 2.1.3 = Vær opmærksom på, at en meget store andel svarer ved ikke – særligt på skolerne.

2.Dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platform afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd (medarbejdere og ledere) 2.2 Alle medarbejdere har fokus på at skabe gode relationer og betydningsfulde fællesskaber 2.3 Alle medarbejdere og ledere justerer og differentierer egen pædagogisk praksis Hvad er der behov for af kompetenceudvikling? Skoleledere Skolelærere/ pædagoger Daginst. ledere Daginst. pædagoger SFO-ledere/ PPR (om skolerne) 2. Det konkrete arbejde med inkluderende børne-fællesskaber i hverdagen 3. Relationer og sociale processer 4. Viden om børn i vanskeligheder fx viden om dianoser 5. Organisering og klasseledelse   Skoleledere Skolelærere/ pædagoger Daginst. ledere Daginst. pædagoger SFO-ledere/ PPR (om skolerne) Behov for kompetenceudv. ift. dokumentation, evaluering og opfølgning Vi har faste møder om opfølgning på det pædagogiske arbejde

Statusanalyse - opsamling Hvordan tænker I, at statusanalysens resultater kan anvendes af TUF? Sum med sidemanden 5 min.