KØBENHAVNS UNIVERSITET

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Advertisements

Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Møde i Det Grønne Råd den 12. september 2012 Orientering om Natur- og Parkpolitikken.
Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA.
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter
Planlægning i det åbne land under nye vilkår
Regionernes rolle Foto: Ole Malling Oplæg til møde i Friluftsrådet d. 29. oktober 2011.
Anbefalinger til et fremtidigt samarbejde
Hvad kan København som hovedstad?
Udviklingsplaner Sønderborg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Udvikling og Centerservice Nyt Landdistriktsprogram – nye muligheder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning,
Planstrategi, lokal Agenda 21 og Kommuneplan. Forventet tidsplan •Planstrategi ikke som forslag •Kun temarevidering af kommuneplanen Obligatorisk min.
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv BLÅ FLAG OKTOBER 2011 Brian Samuelsson.
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Landdistriktspolitik - i en ny forvaltningsstruktur?
Planlovsdage 2004 Nyt fra Landsplanafdelingen Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.
Klimatilpasning som vækstdriver - regionen har en vigtig rolle Dorthe Selmer, vicekontorchef i Regional Udvikling ,
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Alle har ret til en rig natur.
- Fri adgang til naturen - Befolkningens ønsker til adgang og mulighederne herfor Frank Søndergaard Jensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Foto:
Det Sociale Kapitel
Fremtidens Landskaber på Nordfjends
DN - Hvem? Hvad? Hvordan? Forstå organisationen Forstå organisationen DN’s ”hovedstol” DN’s ”hovedstol” Afdelingsbestyrelsens rolle Afdelingsbestyrelsens.
Mobilitetsplanlægning i en dansk sammenhæng Johan Nielsen Danske Regioner GATE marts 2010.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Landdistriktspolitik i Mariagerfjord kommune - En vision for fremtidens landsbyer.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Strategiproces Fællesmøde 29. oktober 2011
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
PROCES OG TIDSPLAN Godkendelse af forslag i Byrådet den 22. april Offentlig debat i maj og juni måned Udstilling i Utzon Centeret Endelig godkendelse.
Akureyri kommune Biologisk Mangfoldighed Oslo 25. oktober 2006 Jón Birgir Gunnlaugsson Kristín Halldórsdóttir.
Sven Allan Jensen as Perspektiver i forhold til regional og kommunal planlægning Den regionale dialog Den regionale erhvervsudviklingsstrategi Den regionale.
Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.
Argumenterne Motorvejen betyder: Tilgængelighed, erhvervsudvikling og konkurrenceevne Lige muligheder for Midt- og Vestjylland Grundlag for serviceniveau.
Sven Allan Jensen as – Kbh. Landskabsmæssige interesser i regionale landbrugsstrategier Hvad er en regional landbrugsstrategi? Hvad kan den bruges til?
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Af Tommy Dalgaard, Inge T
Naturplaner på ejendomsniveau
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Forslag til Kommuneplan 2009 VELKOMMEN. Forslag til Kommuneplan 2009 Planens principper På skuldrene af Planstrategi 2007 Bæredygtig byudvikling Inde-fra.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Arealanvendelse – Hvilken.
Planlovsdag 2004, 2., 3. og 9 marts Fælles planstrategi for Sønderborg-området Opgaven fra Landsplanafdelingen Hvordan organiseres samarbejdet mellem kommunerne?
KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Unge og Misbrug, Socialforvaltningen Model U-turn Konference den 27. april 2015 Unge & Rusmidler –
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED EN NY POLITIK FOR BYLIV BYER & BYGNINGER I HOLBÆK KOMMUNE?
Udviklingsstrategi 2012 Kommuneplan 2013 Udviklingsstrategien er den overordnede udviklingsplan, der justeres og udvikles hvert år og revideres hvert 4.
Kulturrådet i Slagelse Hvordan sikre vi de bedste rammer? Næstformand Troels Brandt Diplom i ledelse Master i ledelse af forandringer - Erfaringerne fra.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
1 Strategisk planlægning i Randers Politik, Planlægning og Bullshit.
Natur og Landskab i Kommuneplan 2009 – efter første temamøde i Miljø-, Teknik-, og Flyvestationsudvalget den 4/ November 2008 John Ingemann.
Kultur Idræt Bevægelse
Behov for et servicetjek Fællesmødet 31. oktober 2015
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Leder af natur og Plan, Guldborgsund Kommune
Tema: Landdistrikter Arbejdsgruppe Regional Erhvervspolitik 18
Lokale eksempler på tiltag der skaber positive forventninger.
DET ÅBNE LAND eller Arven fra amterne
Kommende bebyggelse i i Helsingør kommune
01/01/2019 Hvordan bruges miljøportalens data i rådgivende virksomhed ? Maria Douglas Stilling.
MEDARBEJDER-INDDRAGELSE
Præsentationens transcript:

KØBENHAVNS UNIVERSITET Jørgen Primdahl Center for Skov, Landskab og Planlægning Temadag om planlægning, Miljøcenter Århus, 29.11 2007 Aktuelle tendenser i det åbne land og udfordringer for kommuneplanlægningen Indledning Hovedbudskaber Tre slags landskaber: bynære, Skov- og naturlandskaber, intensive landbrugslandskaber Det multifunktionelle landskab og ”Odderbæk-modellen” Kommuneplanen og det åbne land – et par centrale udfordringer PS: Oplysninger om nye kurser indenfor landdistriktspolitik, planlægning i det åbne land og landskabsforvaltning findes på www.landmaster.dk

Hovedbudskaber Det lokale landskab er blevet mere varieret – de regional forskelle vokser Et attraktivt og velfungerende landskab vinder i konkurrencen om nye beboere og virksomheder Forskellige slags landskaber kræver forskellige planstrategier – formuleret i samarbejde med lokale.

Aktuelle tendenser i det åbne land Landbrugserhvervet udvikler sig mod færre, større og mere industrielle brug Voksende differentiering af landskabsfunktioner imellem de forskellige regioner Stigende konkurrence imellem kommuner og lokalområder om tiltrækning af beboere, arbejdspladser og turister Uklare tendenser omkring prisudviklingen for fødevarer og andre landbrugsprodukter – liberaliseringen af EU’s landbrugspolitik skulle give billigere varer men kornprisen stiger af andre grunde

Aktuelle tendenser i det åbne land Omdriftsarealet bliver mindre – overalt bliver landskabet mere vådt og mere låddent Beskyttelsen og plejen af højt prioriterede naturområder styrkes Den offentlige landskabsforvaltning bliver mere pro-aktiv - incitamenter og rådgivning spiller en voksende rolle

Naturen og friluftslivet Naturen er under pres – den biologiske mangfoldighed er på retur Byer Bebyggede omr Landbrugsomr Skov Natur Årsager: - ødelæggelse og fragmentering af levestederne - næringstofbelastning, pesticider - ophør af græsning - invasive arter Ifølge målsætningen skal udviklingen vendes inden 2010 – det kræver både centrale og lokale indsatser

Naturen og friluftslivet Udfordringer: - beskyttelse af de eksisterende værdier - forbinde de værdifulde områder i naturnetværk - sikring af pleje - forvaltning af den lokale natur

Naturen og friluftslivet Natur og landskab Skov Strande Bibliotek Biograf Kunstmuseum Andre museer Teater Koncert (pop/rock) Koncert (classic) Opera Ballet Andel af den danske befolkning som deltager i de listede rekreative aktiviteter mindst én gang om året (1994) (Kilde: Jensen 1998, p. 25)

Naturen og friluftslivet Forandringer i skovbesøg 1976-1994 Steget i antal besøg med 15-25% Forandringer i længde, afstand fra bosted og transportform (Kilde: Århus kommune 2007, s. 26 < 2 min. 2-5 min. 5-10 min. 15 min. Afstand (i tid) walking horserinding On bike On moped Transportform ½ hour 3/4-1 hour 1½ hour >1½ hour On motorbike By car By bus By train (Kilde: Jensen and Koch 1997)

Udfordring: Hvordan sikres der adgang og støttepunkter til det bynære friluftsliv?

Det multifunktionelle jordbrugslandskab

Udfordring – hvordan skal fremtidens jordbrugslandskab se ud?

Udfordring: Natur- og landskabsplanlægning nedefra Styrkelse af lokalt samarbejde om landslandsforvaltningen

Lokale landskabsstrategier – er det vejen frem? Overordnede planmål (landsplandirektiver, regionale udv.pl. mv.) Landdistrikts-programmet Diagnose: Tilstand og karakter Strategiske mål: bevaring og udvikling Konkrete planer og projekter Kommune-planlægningen Andre støtteordninger NATURA 2000 og vandramme-direktiv. Jordbrugerens egen forvaltning og lokale visioner

Udfordring – en helhedsorienteret planlægning med udgangspunkt i landskabskarakterkortlægning

Udfordring – en sikring af multifunktionelle landskaber i områder med stor husdyrtæthed

Byudvikling og værdifulde naturområder og landskaber Eksempler: Holstebro 1969-1994 Viborg 1973-2000 Næstved 1972-1997

Udfordring: Hvordan sikres værdifulde natur- og landskabsområder imod byudvikling?

Udviklingen i bynære områder

Udviklingen i bynære områder

Udfordring: Hvordan sikres relativt stabile og klare bygrænser med god kontakt de omgivende landskaber?

Udfordring: Hvordan sikres velfungerende multifunktionelle bynære områder?

Tak for opmærksomheden