Sprogteorier om sprogforandringer Sproghistoriedag Københavns Universitet 26.1. 2017

Errata Sten Ebbesen har gjort mig opmærksom på alvorlige fejl i oversigten over sprogvidenskabens epoker. Det drejer sig om den antikke og middelalderlige sprogtænkning: For det første skulle Apollonios Dyscolos og Priscian have været med i stedet for Varro For det andet er det simpelthen forkert at den middelalderlige sprogtænkning tog udgangspunkt i teologien

Oversigt Sam- og modspil gennem historien mellem strukturelle (mere autonome) betragtninger og de socio-historiske perspektiver på sprog Udgangspunkt i sprogforandring og uniformitetshypotesen Uniformitetshypotesens konsekvenser Sprogforandring i sprogsamfund Typer af sprogforandringer, epokeinddelinger Fra brug til system og tilbage igen

Autonomi eller ej Det historiske og det systematiske Rasks særstilling N.M. Petersen som socio-historist Sprogstabilitet og sprogforandring Træge dele over for volatile Strukturalismens paradoks Sociolingvistikkens bidrag

Uniformitetshypotesen To forskellige problemer som ofte forveksles: Hvordan kan vi slutte til fortid fra nutid? og Kan vi forestille os fortidens udvikling som katastrofisk eller graduel? Overført på sproghistorien: Sproghistoriens faktaproblem og Epokeinddeling og dens kriterier

Konsekvenser Vi kan studere hvordan talesprogsforandringer foregår nu og her over et perspektiv på ca. 100 år Vi kan sammenligne med hvad vi ved om fortidens samfund På den baggrund kan vi skabe mere eller mindre troværdige hypoteser om de sprogforandringer der ligger til grund for de overleverede (skriftsprogs)data

Forholdet mellem tale og skrift To ekstremer: Tale- og skriftsprog er helt uafhængige Skrift er en direkte afspejling af hvordan der tales En (socio-historisk) sprogteori må placere sig mellem disse ekstremer eller ved en af polerne med henvisning til data, aktører og gennemslagskraft

Sprogforandringer i sprogsamfund jæger-samler-samfund blandede samfund: jæger-samlere og agerbrugere agerbrugssamfund uden og med akkumulation af overskud industrisamfund post-industrielle samfund, globaliserede informationssamfund

Set fra sprogets side Hvor og hvornår forandres sprog (mest)? Drastiske ændringer fra kasussprog til topologi-sprog Drastiske fonetiske ændringer i stavelsesstruktur Domænebrugsændringer, genreudvikling Omgangsformer, høflighed, civilisationsprocesser Forfatternes og uddannelsessystemets påvirkning

Afgrænsninger Der må skelnes mellem umiddelbart kommunikerende netværker og så Anderson’s forestillede fællesskaber (imagined communities) Her er nationsbegreber af alle arter relevante, jf. Esben Albrechtsens oplæg Nationalitetsindustrien Men også lokal og regional identitet, jf. de to nye projekter på NFI

Epoker Før og efter det sprogfeticherende nationalitetsbegreb (Herderianisme) Problemet er at tænke bag om Herderianismen Problemet ‘den første dansker’ Problemet om: hvornår dansk blev dansk (og om det holdt op med at være det under indflydelse af nedertysk) Kan vi finde en teoridannelse hvor den slags bliver meningsløst at spørge om (men som alligevel giver baggrunden for spørgsmålene som en del af analysen)?

Epoker i sprogtænkning Sproget forandrer sig men det gør tænkningen om det også. Hvordan er sammenhængen? Før og efter strukturalismen: Var Rask strukturalist? (Svaret er at det er et meningsløst spørgsmål) Det relevante spørgsmål er: Hvordan skal vi forstå sammenhængen mellem de trægere strukturer og de mere elastiske. Hvad skal der til for at ændre dem?