Vandsamarbejde i Sønderborg Kommune Susanna Esbensen, jeg har arbejdede siden 2001 med vandforsyning med nogen af vores vandværker, efter sammenlægningen i 2007 med alle vandværker 32 almene vandforsyninger fordelt på 39 vandværker . Arbejdet med indsatsplan på Nordals startede i 2010

Indsatsplan på Nordals

Baggrund for idéen om et frivilligt vandsamarbejde En lang række møde, hvor alle vandværkerne på Nordals var til stede sammen med kommunens repræsentant i 2011 og starten af 2012 Kommunikationen tilspidsede pga. blandt andet økonomien. Hvem skal dække omkostningerne ved indsatsen, var de indsatser nødvendige? I Maj 2013 blev der afholdt et informationsmøde, indkaldt af kommunen, hvor politikere fra byrådet var inviteret deltog. Vi fik Ålborg Kommune til at fortælle om deres vandsamarbejder. Vores politikere gav udtryk for at det kunne også være en løsning hos os. Løsningen skulle være en solidarisk løsning, hvor alle vandværk bidrog ligeligt, uanset om der var indsatser i der indvindingsopland, ifølge de politikere der var tiltstede. Det mødte ikke bred enighed blandt vandværkerne til stede. Efter mødet i maj, var der stadigt stor modstand mod et vandsamarbejde blandt alle vandværker.

Fra frivilligt samarbejde til påbud I september 2013, godkender vores byråd at forvaltningen anmoder Naturstyrelsen om at give et påbud om vandsamarbejde til vandværkerne i kommunen. Vandværkerne kunne ikke blive enige om et vandsamarbejde. Økonomien fylder meget. I maj 2013 forslog kommunen en model, em teoretisk model, og det beløb hænger de sig meget i. Der er ikke vilje eller ønske til at perspektivere forslaget ud til deres egen verden. De opfatter kommunen som dem, der dikterer. Der er en hel klar udfordring med kommunikationen. I oktober 2013 anmoder Sønderborg Kommune Naturstyrelsen om at udstede et påbud til kommunens vandværker om at samarbejde.

Arbejde med vandforsyingsplanen Vi hører ikke rigtigt noget fra Naturstyrelsen i 2014. Vi arbejder med vores vandforsyningsplan. I den proces har jeg været ude og føre tilsyn med hvert eneste vandværk, og holdt møde med dem afslutningsvis 10-15 vandværker af gangen for at bestemme forsyningsområderne bl.a.. I den forbindelse kom nogen konflikter op til overfladen og de blev løst ved at sætte sig om et bord med de berørte parter. Typisk forsyningen (”den store slemme”) og de mindre vandværker. Det foregik af mange omgange og de mindre vandværker fik mulighed for at komme til orde over for den ”store slemme forsyning”. De små vandværker fik ikke opfyldt alle deres ønsker, men kommunen delte de område der var på spil, ikke altid ligeligt. Det var en langvarig proces for noget, nogen vil betegne som af mindre betydning. Vandsamarbejdet skrives ind i Vandforsyningsplanen som miljømål

Arbejde med vandforsyningsplanen Forslag til vandforsyningsplan godkendes i TMU, hvor jeg får lov at deltage. 12 vandværker ud af 33 laver høringssvar angående vandsamarbejdet. Af dem stammer 6 vandværker fra Nordals, hvor debatten startede pga. indsatsplanen. Andre høringssvar lyder på bedømmelsen af vandværker ud fra en vis dato. Der er indsendt et høringssvar ind, i tilfælde af at forsyning skulle opponere mod at et mindre vandværk har fået udvidet sit forsyningsområde, Forsyningen opponere ikke mod den ændring. Der er kommet et høringssvar ind, hvor et vandværk synes de har fået en lige stort nok forsyningsområde. Ergo virker det som om fordeling af forsyningsområderne er gået rimelig smertefrit. Vandforsyningsplanen godkendes i byrådet 25. juni 2014, med vandsamarbejde som miljømål.

Vandsamarbejde med Naturstyrelsen Den 24. november 2014 tager vi til Naturstyrelsen for at høre hvorfor vi ikke får det påbud. De synes ikke vandværkerne er så ufrivillige, som vi siger. De vil gerne lave en skrivelse, hvor de opfordrer dem til et vandsamarbejde. De vil gerne møde op til et eventuel møde med vandværkerne i kommunen. Vi rykker Naturstyrelsen for reaktion på mødet den 20. januar 2015. Naturstyrelsen skriver til vandværkerne i kommunen den 30. januar 2015. De opfordrer dem til at etablere et frivilligt samarbejde, og vandværkerne har til den 1. april 2015 at komme med deres bemærkninger til Naturstyrelsen. Naturstyrelse skriver også til os at de om nødvendigt er parate til at meddele påbud i tilfælde at uenighed om frivilligt vandsamarbejde.

Naturstyrelsen skriver til alle vandværker, også de der har vist interesse for det frivillige vandsamarbejde, at påbudet kan foregå i 2 tempi. 1. Påbud om vandsamarbejde 2. Påbud om vilkår hvis de ikke kan blive enige om vilkår. - Møde den 3. marts. Kommunen er vært for et møde mellem vandværkerne og Naturstyrelsen. Emnerne er hjemmel til at udstede påbud og hvem kan blive omfattet.

Forbedret kommunikation i arbejde med indsatsplaner I forbindelse med sidste revision af indsatsplan for Nordals i foråret 2015 begynder kommunen at arbejde ud fra sammen metode som ved vandforsyningsplanen. Vi tager ud til hvert enkelt vandværk og foreligger indsatsplanen over ”køkkebordet” og snakker om det. Vandværkernes reaktion er positive. Nogen af dem er stadigt uenige om indsatsen, men de føler, at det er en forbedring fra før. De føler de forstår bedre det, der ligger til grund for indsatsplanen. Det er hvad vi hører når vi efterfølgende komemr på tilsyn. Det tager tid. 16. april 2015 under et vandrådsmøde opfordrer Ole Wiil fra Danske Vandværker vandværkerne i Sønderborg Kommune til at indgå i et vandsamarbejde og opfordrer dem til at finde en økonomisk løsning hvor forbrugerne ikke bliver ramt. Et stort vandværk melder ud ”Alle eller ingen”

Vandrådet udarbejder vedtægter til vandsamarbejdet Vandrådet for Sønderborg kommune arbejder på en vedtægt til vandsamarbejde og økonomi er baseret på følgende:

Dialog med vandværkerne I efteråret 2015 er der stadigt vandværker, der ikke er med på idéen om et vandsamarbejde. Vi mødes med dem. De siger de endnu ikke har nogen indsatsplan og derfor ikke ved hvilke indsatser, de vil blive ramt af. Vi mødes nogen gange 3 vandværker sammen, nogen gange med et enkelt. Informationen er god, vi møder forståelse, men enkelte vandværker VIL ikke. Januar 2016 overgår påbudsmuligheden fra Naturstyrelsen til Kommunen Stiftende generalforsamling for vandsamarbejde i Sønderborg Kommune i april 2016 I efteråret 2016, har vi brugt lang tid på at informere. Vandrådet har også brugt lang tid på at informere. Der er stadigt 2 vandværker, der ikke vil med i vandsamarbejdet.

Slutning af 2016

Kommunes arbejde med påbudet bliver forsinket blandt andet, fordi vi ikke ved, hvordan påbudet skal strikkes sammen. Jeg havde en indledende ide om det bare var vedtægterne vandrådet havde fundet frem til, som skulle påbydes til alle vandværker. Men jurist mindede os om at det kun var enkelte områder vi kunne komme ind på.

Økonomisk perspektiv I efteråret 2016 melder landmændene sig i debatten. Hidtil har det været muligt for dem at trække den statslige afgift fra i momsregnskabet. Den nye afgift, som vandrådets forslag arbejder med, er kun fradragsberettigede. Derfor ender de som erhverv, med en stor regning i forhold til boligejerne. På et vandrådsmøde i efteråret 2016 foreslår nogen vandværker at landmændene slipper helt for udgift til et kommende vandsamarbejde. Det bliver nedstemt. Til gengæld bliver vandværkerne gjort opmærksom på følgende. Vandværkerne afregner ved vandsamarbejdet ud fra det antal kubikmeter, de pumper op. Vandværkerne indkræver ved forbrugerne- boliger og erhverv- ud fra deres takstblad. Hvordan vandværkerne opkræver pengene ved forbrugerne er de selv herre over. Sålænge kommunen kan godkende det. Så vandværket kan konstruere et takstblad, hvor landmændene måske ikke betaler de fulde 28 ører/kubikmeter, men måske kun halvdelen eller ingenting. Boligejerne får så lov at betale mere.

Økonomisk eksempel Eksempel. Vandværk oppumper 100.000 kubikmeter. 50.000 kubikmeter går til 10 landejendomme, resten går til 450 boliger. Uden differentiering: 2016 hvert landbrug skal betale 1400 kr., hver bolig skal betale 31 kr. 2018 hvert landbrug skal betale 2400 kr., hver bolig skal betale 53 kr. 2021 hvert landbrug skal betale 3350 kr. hver bolig skal betale 74 kr. Boligejerne kommer ikke til at mærke det på grund af modellen, mens det bliver en ren meromkostning for landmændene, uanset om det er fradragsberettigede lige som andre driftsudgifter er.

Slutning af 2016 Efterår 2016: jurist har gennemgået vedtægterne for vandsamarbejdet. Han konkluderer ud fra Karnovs noter blandt andet, at jeg ikke kan påbyde vedtægterne, som vandrådet har fundet frem til. Vi kan kun påbyde et vandsamarbejde, og/eller formålsvilkårene. Han synes umiddelbart at vi lige så godt kan udvide formålene til det lovgivningen giver adgang til. December 2016 Situation: 2 vandværker vil ikke samarbejde, vi har fået overblik over de økonomisk konsekvenser for de berørte parter, juristen i kommunen har kigget vedtægterne igennem.

Varsel om påbud om vandsamarbejde 19. december 2016 udsteder jeg varsel om påbud om vandsamarbejde efter § 48 i vandforsyningsloven til alle vandværker, hvor jeg også varsler at formålsparagrafferne ændres. Frist 20. januar 2017. Fremlagt ved vandrådsmøde i efteråret 2016. Varslet formålsparagraf: ”varetage og fordele udgifterne i forbindelse kortlægning, overvågning og beskyttelse af drikkevandressourcer i kommunen”. Vandrådets vedtægt ”at medvirke til at medfinansiere de til enhver tid vedtagne indsatser i Sønderborg Kommune til beskyttelse af drikkevandressourcer i kommunen. Beskyttelsen omfatter indsatsområder (IO) boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)og beskyttelse ved overvågning”

Reaktion på varslet Jeg har modtaget 2 høringssvar fra vandværker, 1 fælles fra vandrådet og et telefonopkald. Til gengæld er direktøren og chefen blevet voldsomt bekymret over at jeg varsler påbud til så mange vandværker. Der har været udskiftninger i ledelsen siden 2010 1 vandværk er kommet med i det frivillige samarbejde, 1 er stadigt ude. En del snak med formanden for vandrådet.

Hvad gør vi? Det bliver ved det frivillige samarbejde. Det vandværk, der ikke ønsker at deltage, har indvindingsopland inde i nabokommunen (måske også indsatserne). Det pumper ca. 25.000 kubikmeter op. Det har ikke den store betydning for grundvansbeskyttelsen i vores kommune. Formanden VIL ikke fordi han endnu ikke har en indsatsplan, og fordi han IKKE vil. Vi har taget snak om ”køkkenbordet” med ham i god tone. Han siger selv han er stædig og han har taget sin beslutning. Hvad er formålet med at have ham med? Jeg har snakket med det store vandværk, der sagde det var ” alle eller ingen” Formanden for vandrådet har sagt at de vil gerne have denne chance for at køre det frivillige vandsamarbejde. De forbereder sig på, hvis det sidste vandværk vil med efterfølgende, hvad kræver det så.

Formanden for vandrådet udtaler at de er parate til et påbud, hvis de ikke kan få det til at fungere Vi er heldige med den kommunikation vi har med nuværende formand for vandrådet i Sønderborg Kommune

Er vi blevet klogere? Nu har Sønderborg Kommune et frivilligt vandsamarbejde Påbud til alle eller kun til de der ikke vil? Hvad sker der nu, hvis der er nogen, der siger de ikke vil være med mere? Intern kommunikation i egne administration Prøve at få lov at deltage i TMU Bedre dialog med parter. Vi bliver ikke sure. Vi bliver klogere  Nu er vi i gang på landsplan