Senmodernismen. Fordele og ulemper i relation til unges identitetsdannelse.

1 Præ-moderne samfund. 2 Moderne. 3 Senmorderne samfund.

Personlighedstyper.

Den moderne forståelse af identitetsbegrebet udvikledes af Erik Erikson i 50 og 60´ erne. Barndommens identifikationer videreudvikles som identitetselementer i en helhedsmæssig identitet, som bliver et alment grundlag for voksentilværelsen

I senmoderne tid ses det “almene grundlag” som udgangspunkt for videreudvikling. Videreudvikling i spændingsfeltet mellem stabilitet og fleksibilitet.

Kulturelle tendenser i tiden: Øget refleksivitet hos individet Individets evne til at formes. Individualisering. Kulturel frisættelse. Unge er indfødte i en ny kultur.

Den unge forholder sig til sig selv. (Spejler sig og bliver spejlet). Refleksivitet. Den unge forholder sig til sig selv. (Spejler sig og bliver spejlet). Der findes ingen umiddelbar autoritet. Tolkninger og personlig sårbarhed er vigtigere: “Hvordan bliver jeg vurderet? Egne behov sættes i fokus. “Hvad skal jeg bruge det til?”, “Hvorfor skal jeg vide det?” Den sociale situation har overtaget den ydre autoritets domæne.

Formbarhed. Fysisk. Man er ikke længere “den, man er”. Livsstil.

Individualisering. Den indre verdens subjektive betydning øges. Beslutningskonflikter i forhold til tidligere mønstre. Alt ligger åbent med indbyggede begrænsninger. Traditionsbestemte livssammenhænge er under opløsning (sted, slægt, social klasse, osv.) Behov for nye former for fællesskab.

Kulturel frisættelse. Frigørelse fra traditioner. (frihed) Tab af traditioner. (tab af tryghed og målbestemmelse). Man former sit eget liv og sin egen identitet.

Unge er vokset op - ind i en ny kultur. Ældre generationer er indvandrere i en ny kultur.

Identitetsudvikling i ungdommen. Selverdenen. (kultur) Behov for nye rammer. (samfund). Selvobservation. (personlighed)

Selvverdenen. Den unges verden bygges op – skabes - i forhold til behov og genkendelighed. Det, der føles fremmed afvises som ikke brugbart. Tabet kan være viden om interessante ting, som ikke har med den unge at gøre.

Behovet for nye rammer. Unge i dag er børn af 68-generationen.(de-strukturering). Behov for nye rammer, der giver stabilitet, nærhed, sandfærdighed. Opbygning af egne strukturer i privatlivet. Gennemsigtighed.

Selvobservation. Skam. Bekræftelse. (sociale medier). Fusion. (tætte parforhold, venskaber og gruppefællesskaber). Selfies. Egne følelser bekræftes og er derfor gode nok. Privatisering af relationer til omverdenen.