SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
    Tro på dig selv!     Tro på dig selv!.
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
I dag er temaet Visualisering
Og hvordan man håndterer den.
Psykoedukation til unge i OPUS
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
Arbejdspladsudvikling
Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Ambulatorium for Spiseforstyrrelser PC Stolpegård
TERM modellen Introduktion til øvelse
Supervision og faglig feedback
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
Velkommen.
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Bipolar affektiv sindslidelse
...Slap af... HJGHK. Hvis du er rigtig træt af af den daglige stress som du skal til at gå igennem..
Præstationsangst!.
Session 13: Advarselssignaler på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Tema: Depression – Hvad er det
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Vejlederens kommunikation
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvad er psykomotorisk terapi. Den kognitive model Tanker FølelserKrop Adfærd.
Session 6: Symptomer på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Symptomer Kernesymptomer: Dårligt humør, nedtrykt og trist
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG.
Eksamensangst v. psykolog Mehrak Salimi Studenterrådgivningen CSS – november 2013.
Afgangsprojekt om sygefravær 2013 Lystrup skole Morten Fjord.
Patientundervisning 1. session Bipolar lidelse Generelt om Bipolar Affektiv sindslidelse.
Patientundervisning 6. Session Unipolar depression Håndtering af kognitive vanskeligheder.
Stress, anmeldelse og behandling Nanna Eller Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, BFH.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Patientundervisning 3. Session Bipolar lidelse Symptomer ved depressive episode.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.
Patientundervisning 6. Session Bipolar lidelse AKTIVITETSPLANLÆGNING ved mani og depression.
Patientundervisning 4. Session Unipolar depression Håndtering af depressive tanker.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Den professionelle samtale Ilulissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen, Danmarks Læreforening.
SPEAM, stress, juni 2016 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri.
Misbrug, psykisk lidelse og recovery
Psykoedukation skizofreni
At motivere til forandring
Program Velkommen Siden sidst Fagligt oplæg om behandling:
Guide til flygtningeforældre i asylfasen
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
GEB (Guidet egen beslutning) til hæmodialysepatienter
Stresshåndteringsgruppe
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Præsentationens transcript:

SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri måle instrument: Oversat til dansk af læge Anders Jørgensen fra Perceived Stress Scale: Cohen S, Kamarck T, Mermelstein R (1983): A global measure of perceived stress. J Health Soc Behav 24: 385-396. Hvor ofte indenfor den sidste måned: aldrig næsten aldrig ind imellem ret ofte meget ofte   1) Er du blevet oprevet over noget, der skete uventet?      2) Har du følt, at du ikke kunne kontrollere de betydningsfulde ting i dit liv? 3) Har du følt dig nervøs og ”stresset”? 4) Har du følt dig sikker på din evne til at klare dine personlige problemer? 5) Har du følt, at tingene gik, som du gerne ville have det? 6) Har du følt, at du ikke kunne overkomme alle de ting du skulle? 7) Har du været i stand til at håndtere dagligdags irritations-momenter? 8) Har du følt, at du havde styr på tingene? 9) Er du blevet vred over ting, som du ikke har indflydelse på? 10) Har du følt, at dine problemer hobede sig så meget op, at du ikke kunne klare dem? SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri TEST DIN STRESS Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. TEST DIN STRESS Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Forskellige personer kan have forskellige tegn på langvarig stress, og mange af disse gener kan skyldes andet end stress. Hvis du har 5 krydser eller flere i den røde kolonne, skal du overveje at gå til din læge og blive undersøgt. Inden for de sidste fire uger – hvor tit har du da ... (Sæt et kryds for hvert spørgsmål) Hele tiden eller ofte Somme tider Sjældent eller slet ikke An- spændt- hed ... haft problemer med at slappe af? ... været irritabel? ... været anspændt? ... været træt? ____________ ____________ ____________ Søvn ... sovet dårligt og uroligt? ... haft svært ved at falde i søvn? ... vågnet for tidligt uden at kunne falde i søvn igen? ... vågnet flere gange og haft svært ved at falde i søvn igen? ____________ ____________ _________ ___ Humør ... været trist til mode? ... manglet selvtillid? ... haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? ... manglet interesse for de ting, du foretager dig i dagligdagen? ____________ ____________ ____________ Krop ... haft ondt i maven? ... haft ondt i hovedet? ... haft hjertebanken? ... haft muskelspændinger? ____________ ____________ ____________ Tanker ... haft koncentrationsbesvær? ... haft svært ved at tænke klart? ... haft svært ved at træffe beslut- ninger? ... haft svært ved at huske? SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

Differentialdiagnoser: Psykiatriske: Depression Angst Somatiske: BT, blodprøver: TSH, rødt og hvidt blodbillede. SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri Hvem får stress Angstlidelser ADHD Personlighedsforstyrrelser Misbrug SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri Stress og angst SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

Kognitiv Adfærds Terapi Tanker – Følelser – Kropssignaler – Adfærd Vi kan IKKE selv bestemme over vores følelser Vi kan IKKE selv bestemme over vores krop MEN: VI KAN modificere VORES TANKER OG ADFÆRD og derigennem ændre vores følelser og kropssignaler SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri Sokratisk dialog: Eller vejledt opdagelse Terapeuten spørger: venligt, åbent, nysgerrigt og roligt til betydningen af centrale begreber som patienten selv anvender fx ’have det dårligt’, angst, selvtillid, ”gå i baglås”, ”sammenbrud” m.m. SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri Vurdering Få patientens historie og tanker om hvordan tingene hænger sammen for at forstå deres specifikke og unikke situation- Herunder også vurdering af humør, søvn, angst. Identificer belastninger - det der tærer Identificer ressourcer – det der nærer SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri Problemliste og mål: husk at være situationsspecifik og konkret!!! Mål skal være realistisk og handlingsorienterede. Problemer: Mål: Aftal hjemmearbejde – en handling i retning af mål. SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

Dagsorden ved hver samtale Siden sidst/symptomtjek kort 1 minut Hjemmearbejde fra sidst Hvordan gik det? Forhindringer? Problem skal der arbejdes med i denne session og nyt hjemmearbejde Forhindringer for mål? Lad patienten tænke handling igennem og se om der er hindringer. Hjælpe med at finde måder at overkomme forhindringen på. SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri Problemløsning Brainstorme løsninger: vær kreativ, skriv alle ideer ned sorter i dem til sidst ved at undersøge fordele og ulemper ved hver enkelt forslag Sygemelding kan også drøftes SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

Hvis mere alvorlig belastningstilstand Henvisning gennem CVI SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri

SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri Øvelse Gå sammen to og to. Den ene er læge, den anden patient. Brug 5 minutter, skift så roller. Lav problemliste og mål med et enkelt problem. Du kan bruge noget fra din egen arbejdsdag, der stresser eller belaster (noget der ikke er for alvorligt eller omfattende og det skal være noget du har det okay med at tale om). Alternativt tag problem fra en af dine patienters stress-historie. Drøft kort hvordan det var at tale under denne ramme. Vi samler op i plenum. SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri