Fotosyntese Fokus på energi

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Flashcard-spil Kost - kostråd
Advertisements

Kært barn har mange navne -
Økosystemer Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer. Det første grundprincip i økologi er, at hver levende.
Vigtige begreber i naturfag
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Fotosyntese og respiration
Energioptimering af boliger
Økologi.
Termisk energi En gennemgang af termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene. Ea, Sofie og Eva.
Skabelsen af livets molekyler (aminosyrer, sukkerstoffer)
Regnskoven.
Fotosyntese og respiration
træningsprincipper og træningsforbedringer
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
Nitrogen kredsløbet.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Fordøjelseskanalen.
Bakterie og virus.
Biologiske nicher Februar 2008 © Tommy Rasmussen.
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Øko- system Regn- skoven Ren kemisk KroppenOrganerDet mindste
Fedt, protein og kulhydrater
Økologi Florentina & Ida.
Vi skal nu snakke lidt om:
Mindsket respiration – En vej til formindsket tab af udbytte?
Biodiesel and bioethanol
1y’s samlede undervisningsmateriale om menneskets fordøjelse
Individuel og kollektiv varmeforsyning: Muligheder og begrænsninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd.
Temperatur LC Normaltemperatur Normal temperatur er 36,5-37,5 o C Temperatur under 33 o C kaldes hypotermi. Temperatur over 37,5 o C kaldes feber.
Hvordan kan kostens sammensætning og mængde have betydning for sundheden i en befolkning? Problemformulering.
© Ministeriet for Børn og Undervisning, marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan.
Træets vækst Hvordan. Stil spørgsmål 1. Et frø 2.Nærings transporten 3.Vækstperioder i tempereret egne 4.Tværsnit af stammen Disse spørgsmål er vejledende,
Energioptimering af boliger
Kulhydrater og dannelse af ATP
Hvordan nedbrydes maden ?
Noter til Klimatologi otto.
Regnskoven producerer medicin
Brombær solcellen.
Den vigtigste energikilde.
Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Program for dagen Gennemgang af mål. De næste dage. Hvad er miljø.
Tema 1: Arktis s , 154 nederst -155øverst, 203, , Kilde:
Fordøjelse af næringsstoffer
Jordens historie Fra big bang til nu.
Anatomi Lever, nyrer.
Fordøjelse Hvad betyder ordet fordøjelse? Nedbrydning og optagelse
Enzymer Består af proteiner
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Alkohol.
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Fordøjelse Hvad betyder ordet fordøjelse? Nedbrydning og optagelse
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Tørring Konservering Opbevaring
Om forurening, produktion, forbrug og genbrug
Hvad er foderkvalitet? Brainstorm
Bagehjælpemidler.
Kødets opbygning For at kunne anvende og tilberede kød hensigtsmæssigt, er det nødvendigt at kende opbygningen af kødkroppens tre væsentligste bestanddele:
Kødets opbygning For at kunne anvende og tilberede kød hensigtsmæssigt, er det nødvendigt at kende opbygningen af kødkroppens tre væsentligste bestanddele:
Fordøjelseskanalen Enmavede.
Kød og kødkvalitet Gf2 slagter.
Råvarekendskab Gær.
Kulhydrater Sine Foder Nissen, foråret 2008.
Hævemidler.
Fra mel til brød Opskrift Dejtemperatur Dejføring Køretid Liggetid
- Frøhvile, såmedier, såning og dækning
Mikroorganismers ernæring og stofskifte
Bioluminescens Alle rettigheder er forbeholdt Allumen IVS.
For skov-/gartnerholdet
Fordøjelse Rovdyr Fordøjelsessystemet der ligner hinanden Mink Kat Ræv
Vistfrøði Økologi.
Præsentationens transcript:

Fotosyntese Fokus på energi 26.10.2017 Naturfag Fotosyntese Fokus på energi KM

Morten DD Morten DD kigger på næringsfattig jord 26.10.2017 Morten DD Morten DD kigger på næringsfattig jord Link: https://www.dropbox.com/s/i5ai3h9l9skwxwb/Morten%20DD%20kigger%20p%C3%A5%20n%C3%A6ringsfattig%20jord.mp4?dl=0 Hvad handlede det om og hvilke begreber fra biologi bliver brugt? KM

Formler Fotosyntese: Respiration Kuldioxid (CO2) + Vand (H2O) + Lysenergi → Glukose (C6H12O6) + Ilt (O2)   Hvis vi også vil afstemme reaktionsligningen, kommer det til at se således ud: 6 CO2 + 6 H2O + Lysenergi → C6H12O6 + 6 O2 Respiration Glukose (C6H12O6) + Ilt (O2) → Kuldioxid (CO2) + Vand (H2O) + Energi C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O + Energi

Hvordan kommer energi ind i planten Solen skinner Blad indeholder celler Cellerne indeholder grønkorn Grønkorn indeholder klorofyl

Hvor kommer stofferne fra? Vandet kommer fra jorden, Det optages gennem rødderne via osmose. Forbruget af vand skaber et undertryk, som trækker vandet ud i blade. CO2 optaget fra luften gennem læbeceller i bladet. Læbecellerne åbner kun, når der er behov for CO2 . Derved mindskes fordampning

Tværsnit af blad

Hvad bruger planten energien til? I mitokondrierne, som er cellen ”kraftværk”, sker der en respiration, hvor forbrug af glukose og ilt giver energi til dannelse af ATP. Men samlet set optager den CO2 og udleder ilt

Hvad bruger planten energien til? ATP kan planten anvende til ”daglig drift” i f.eks. rødder Men ATP kan også omdanne glukosen til vækstmateriale i planten. Dette gøres ved at sætte glukosen sammen til kæder. Disse kæder kaldes for kulhydrater, som er en form for ”energipakker”

Enkelte molekyler – monosakkarid Eks: Glukose og Fruktose

Kæde med to molekyler – Disakkarid Eks. Sakkarose

Kæder med mange molekyler – Polysakkarid Eks. Stivelse og Cellulose

Frigivelse af energi fra kulhydrater Jo længere kæder  Jo mere vanskeligt at hente energi (kæder skal ”klippes i stykker”, inden man kan hente energi) Jo mere komplekse kæder  Jo mere vanskeligt at hente energi. Lette at hente energi: Glukose, Fruktose og Sakkarose Mellem: Stivelse (Skal klippes op af enzymer) Svært: Cellulose (Skal forarbejdes af f.eks. bakterier + enzymer)

Hvor finder vi kulhydrater Glukose (C6H12O6) omdannes i hvede til Frø (korn) – Stivelse (Lange kæder – som er skabt til at kunne nedbrydes) Energi til frø  mellem-let at nedbryde Stængel (halm) – Cellulose (Lange kæder, som ikke er skabt til at nedbrydes) Skal holde sammen på planten  Svært at nedbryde

Andre planter Frugt indeholder glukose C6H12O6, fruktose C6H12O6 eller sakkarose C12H22O11 Let at nedbryde Kartofler er plantens oplagring af energi i rødderne i form af stivelse (lange kæder). ”Mellem-let” omsættelig.

Kulhydrater indeholder kulstof og kan derfor brænde Fordøjelse: Mennesker Kan let og hurtigt fordøje glukose, fruktose og sakkarose Det tager længere tid at fordøje stivelse Da de lange kæder skal klippes i stykker Brug af enzymer Vi kan ikke fordøje cellulose (aka kostfibre), men det er godt for vores tarmsystem. Dyr F.eks. køer har bakterier i fordøjelsessystemet, som kan nedbryde cellulosen. Derfor kan de spise græs

Energi til samfundet Varme Der er ikke mange steder man brænder stivelse og glukose af (da det spises af dyr eller mennesker). Men mange steder bruges cellulose til at skabe opvarmning Halm Træ Bioethanol Når man tilsætter gær til glukose, kan man i iltfrie forhold omsætte glukosen til alkohol. Problemet er bare at det er svært at nedbryde cellulosen til glukose, hvilket ellers kunne være fint, da man så kunne bruge f.eks. halm til at lave bioethanol. Fordel ved at kunne lave bioethanol er, at man let kan opbevare energi f.eks. til transport.

Energi til samfundet Olie, kul og naturgas Stammer også i bund og grund også fra glukose, men har været ude af systemet i millioner af år og danner derfor en ubalance, hvis det brændes af.

Fotosynteseforsøg Forsøgsbeskrivelse https://www.dropbox.com/s/mot487r16f1jhl6/Fotosyntesefors%C3%B8g.jpg.docx?dl=0 Video https://www.dropbox.com/s/23ccz0w6zcnwknf/Fotosyntesefors%C3%B8g.mp4?dl=0