Tema 1: Arktis s. 44-50, 154 nederst -155øverst, 203, 181-184, 162-163 Kilde: http://theawesomedaily.com/wp-content/uploads/2016/01/kazirasarcticantarctic16.jpg.

Præsentationer af emnet: "Tema 1: Arktis s. 44-50, 154 nederst -155øverst, 203, 181-184, 162-163 Kilde: http://theawesomedaily.com/wp-content/uploads/2016/01/kazirasarcticantarctic16.jpg."— Præsentationens transcript:

1 Tema 1: Arktis s , 154 nederst -155øverst, 203, , Kilde:

2 Gruppearbejde Vælg 1 arktisk dyr Nævn faktorer der påvirker dyret

3 Biotiske og abiotiske faktorer
Biotiske faktorer (levende) Abiotiske faktorer (døde) Andre organismer Ilt Konkurrence Vand rovdyr Lys Parasitter Vind m.m jordtyper pH Temperatur saltkoncentration Næringsstoffer Jordbundsforhold m.m. Oversigt over vigtigste abiotiske og biotiske faktorer og deres indflydelse på organismen og hinanden. Kilde: Introduction to Advanced Biology af C.J. Glegg, John Murray, 2000.

4 Økosystemer Et økosystem er en genkendelig afgrænset enhed (fx Arktis, en sø eller en skov) der omfatter de levende organismer (biotiske komponenter) og den omgivende døde natur (abiotiske komponenter).

5 Fødenet -netværk af fødekæder
-Lineær Fødenet -netværk af fødekæder

6 Trofiske niveauer (=fødetrin)
Respiration fra dyr og planter C6H12O6 + 6O2 + 30(ADP+Pu) → 6 CO2 + 6H2O + 30ATP Glukose + Dioxygen + (ADP+Pu) → Kuldioxid + vand + ATP Bruges / optages Dannes / afgives Fotosyntese fra planter 6 CO2 + 6 H2O (+lys) → C6H12O6 + 6O2

7 Energitab mellem trofiske niveauer
På grund af det store energitab ved respirationsprocessen bliver de trofiske niveauer (fødetrinene) mindre jo længere op i fødekæden man kommer Det er den primære årsag til de få led i en fødekæde.

8 Bioakkumulation Sammenhængen mellem koncentrationen af PCB i dyrenes fedtvæv og dyrets placering i havets fødekæde. På 1. aksen er angivet det trofiske niveau. Primærproducenterne (planter) er nr. 1, og primærkonsumenter (planteædere) nr. 2. Jo højere op i fødekæden vi kommer, desto højere nummer. Bemærk inddelingen af 2. aksen, fx er koncentrationen af PCB 50 gange så høj i isbjørnen som i polartorsken. Kilde Miljøministeriet, DMU, 2007.

9 Det arktiske klima og liv
Tundra-landskab

10 Det arktiske klima og liv
På trods af der i sommermånederne i Arktis er sol døgnet rundt, er der kun lidt sol over et år Den lave temperatur begrænser også fotosyntesen Derfor vil fotosyntesen ikke kunne skabe nær så meget liv, som længere sydpå.

11 Plantelivet: Polarkæruld

12 Dyrelivet: Dyrene i arktis er isoleret af tykke spæklag (=fedt) og pels, der holder på varmen

13 Modstrømsprincippet Mange dyr, bl.a. fule og sæler, reducerer deres varmetab ved hjælp af modstrømsprincippet Modstrømsprincippet fungerer ved at blodårerne med det varme blod, der løber fra kroppen mod arme og ben (arterier), ligger meget tæt op ad de blodårer der bringer det køligere blod tilbage til hjertet (vener). Hermed overføres varmen fra arterierne til venerne, og blodet bliver varmet op, inden det løber tilbage i kroppen og samtidig køles det varme blod end, før det kommer ud i den kolde fod. På denne måde afgiver dyrene ikke så meget af varmen til de kolde omgivelser

14 Forbrændingen af glucose i respirationen opbygger ATP

15 Dyrelivet: Fedtsyresammensætning
Fisk, der lever i de kolde egne, har en anderledes fedtsyresammensætning i kroppen Umættede fedtsyrer stivner ved lavere temperaturer end mættede fedtsyrer

16 Menneskets temperaturregulering og livet i arktis
Respirationen giver som sagt energi til arbejde, men varmen der er et biprodukt ved processen er lige så afgørende for opretholdelse af livet          C6H12O6 + 6O2 + 30(ADP + Pu)  → 6 CO2 + 6H2O 30ATP + varme Mennesket har ikke naturligt hverken isolerende fedtlag eller pels, men vores opfindsomhed har alligevel gjort det muligt for os at sprede os til de arktiske egne

17 Nye afgrøder i Grønland pga. klimaforandringer

18 UV-strålingen er højere i de arktiske egne fordi ozonlaget er tyndere og jordens magnetfelt er svagere

19 Cellers opbygning og funktion

20 2 overordnede celletyper
Prokaryot Eukaryot (mennesker og dyr, planter, svampe) Bakterie Dyre- eller menneskecelle Plantecelle

21 Prokaryote celler Ingen cellekerne Er meget mindre end eukaryoter
Ingen ”indre organer” (organeller) Encellede organismer Arvematerialet udgøres af et stort ringformet kromosom (DNA-molekyle) Indeholder plasmider, der ligeledes er et ringformet DNA-molekyle, men er meget mindre og kun indeholder få gener. Generne er ikke livsvigtige, men kan være meget nyttige for bakterien. Plasmiderne kan deles med andre bakterier!

22 Overførsel af plasmid med fx antibiotikaresistens

23 Eukaryote celler - dyrecelle

24 Respirationsprocessen - lær den
Respirationsprocessen foregår i cellernes mitokondrier C6H12O6 + 6O2 + 30(ADP + Pu)  6CO2 + 6H ATP Glukose + dioxygen + 30(ADP + Pu)  Kuldioxid + vand + 30 ATP Dannes Bruges

25 Eukaryot celle - planteceller

26 Fotosyntesen - lær den Fotosyntesen foregår i plantecellernes grønkorn
6H20 + 6CO2 + lys  C6H12O6 + 6O2 Vand + kuldioxid + lys  glukose + dioxygen Bruges Dannes

27 Eukaryot celle - svampe
Har cellevæg men ingen grønkorn

28

29 Hvad er forskellen på diffusion og osmose
Hvad er forskellen på diffusion og osmose? Osmose er vands diffusion fra høj til lav vandkoncentration Diffusion er spredning af molekyler fra en høj til en lav koncentration. Frugtfarve dryppes ned i et glas vand. Efter et stykke tid vil mole-kylerne have fordelt sig jævnt i glasset, og hele væsken er farvet ensartet. Osmose er vands transport over en semipermeabel (halvgennem-trængelig) cellemembran. Store molekyler som glucose (de blå prikker) kan ikke passere en cellemembran. Det kan vandmolekylerne derimod. Som det ses, falder vandstanden til venstre og stiger til højre.

30 Cellemembranen styrer stoftransporten
Molekyler, der umiddelbart kan og ikke kan passere cellemembranen ved diffusion.

31 Plantenæringsstoffer

32 Formål og nøgleord At kende de vigtigste plantenæringsstoffer og betydningen af disse for planten. Nøgleord Plantenæringsstoffer Nitrat Phosfat Næringsstofbegrænsning

33 Plantenæringsstoffer
Foruden vand, kuldioxid og lys har planten brug for: Nitrogen (N) til opbygning af DNA og ATP og protein Phosfor (P) til opbygning af DNA og ATP Planten optager disse stoffer fra jorden i denne form: NO3- (nitrat) PO43- (Phosfat)

34

35 DNA Thymin Adenin Cytosin Guanin N fra f.eks Nitrat (NO3-)
P fra f.eks Phosfat (PO43-) Cytosin Guanin

36 ATP molekylet

37 Aminosyrer

38 Næringsstofbegrænsning
NO3- og PO43- findes normalt i jorden. Er der ikke nok, kan man tilføre dem i form af gødning Hvis bare en af de nødvendige næringsstoffer mangler, siger man, at den er den begrænsende faktor. Figurerne viser situationer, hvor henholdsvis NO3- og PO43- er begrænsende for plantens ”produktionsloft”. Så længe de er i underskud, hæmmes plantens vækst.

39 Celledeling

40 Arvematerialet DNA står for deoxyribo-nucleic-acid
DNA er opbygget af 4 baser: adenin (A), thymin (T), guanin (G) og Cytosin (C) A sidder altid overfor T, og C sidder altid overfor G. Dette kalder man for baseparrings-reglen Når cellen skal deles, skal begge celler have den samme genetiske information. Derfor kopieres DNA i en proces, der kaldes DNA replikation

41 Mitose (almindelig celledeling)
DNA-trådene er udrullede. DNA har lavet en kopi af sig selv. De to kromatider sidder sammen på midten og er rullet op om proteiner. Kromosomerne lægger sig i midterplanet, ækvatorialplanet. 4.Tentråde trækker de to halvdele til hver sin ende af cellen. 5.Der dannes to nye, identiske celler. Kernemembranen gendannes. 6.Cellerne er nu helt adskilte, og DNA trådene atter udrullet. Fase 6 svarer til fase 1.

42 Meiose (kønscelledeling)
Cellens DNA er udrullet og kopierer sig selv. DNA rulles op om proteiner. Kromosomerne lægger sig parvist. I denne fase kan der forekomme overkrydsninger, hvor kromosomerne bytter DNA-stykker (gener). 4.Kromosomerne lægger sig i midterplanet. 5.De homologe kromosomer trækkes fra hinanden. 6.I anden del af meiosen trækkes kromatiderne fra hinanden, og der dannes fire celler. På grund af overkrydsninger er de fire cellers DNA ikke helt ens.

43 Fejl i meiosen

44 Opgave celler Undersøg på nettet emnet celler. Udvælg 3 forskellige celletyper i menneskets krop og beskriv opbygning og funktion af disse celler. Hvilke opgaver udfører celletypen i kroppen? Hvordan hænger formen af cellen sammen med funktionen? Hvordan udfører cellen sine opgaver? Hvilke konsekvenser har det for individet, hvis celletypen (organet eller lign.) ikke fungerer ordentligt? Eksempler på celletyper: Alfa-/beta-celler i bugspytkirtlen Røde blodceller Hvide blodceller Muskelceller Celler i mundhulen

45 Sådan afstemmes fotosyntesen
Atomer C Carbon H Hydrogen O oxygen Molekyler H20 Vand CO2 Kuldioxid C6H12O6 Glukose O2 Dioxygen (ilt) Sænkede tal angiver hvor mange der er af molekylet H20 + CO2 + lys  C6H12O6 + O2