Stine Clasen PPR Aarhus

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Hjerterum og opsøgende funktion
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Inddrag nu Kick-off møde
Præsentation af materialer på personalemøde
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Læringsstile og lektier
Informationsmøde tirsdag den 4. december 2012
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Baggrunden for indførelsen af PALS
Folkeskole-reformen August 2014.
Fra integration til inklusion
Forældremøde X årgang.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
En god skole er en inkluderende skole.
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Den inkluderende skole
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Lærerprofessionen.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Hva er god klasseledelse ?
Et fagligt løft af folkeskolen.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Inklusion og inkluderende processer
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Drømmeskolen i fremtiden fra et lederperspektiv 10. Juni 2015 Thomas Smidt, skoleleder.
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Inklusion og Specialviden
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Politiworkshop. Humor. Præsentation. Målsætning. Hvad kan vi nå af klasser. 1., 3., 6. og gerne 8/9. klasse. Positive oplevelser med politiet. Præge børnene.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
Inklusion Fokus: Udsatte unge og samarbejde med kommunerne Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
VELKOMMEN TIL HALVÅRSMØDET DEN 16. NOVEMBER 2016
- Kom tættere på dit barns skolegang
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Ungestrategiens ledergruppe
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Strategiske pejlemærker
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Stine Clasen PPR Aarhus Introduktion til Nest Stine Clasen PPR Aarhus Præsentation af os, vi er et team

ASD – Nest programmet i NY http://steinhardt.nyu.edu/asdnest/ ASD-Nest Programmet (som programmet i USA hedder) er udviklet af New York University i samarbejde med New Yorks offentlige skolevæsen. Det er udviklet til at skabe læring og trivsel hos børn med ASF ved at skabe intensive og inkluderende læringsmiljøer. Børn med vanskeligheder, der almindeligvis segregeres til specialtilbud, blandes her med børn fra almene klasser, hvorved KOMPETENCER OG RESSOURCER almindeligvis anvendt til specialundervisning kommer alle børn i klassen til gode. Nest programmet er banebrydende i sit ophavsland, USA, hvor én klasse i 2003 har udviklet sig til 243 klasser på 35 skoler. I New York er der aktuelt Nest klasser med over 1000 autistiske børn. Ser man på, hvor mange børn uden for vanskeligheder, der er i Nest klasser, er tallet meget højere – over 3000. Da Nest programmet i New York for alvor har fået politisk medvind og vundet en platform som en afprøvet og succesfuld skolemodel, spreder programmet sig, og børnetallet i Nest klasserne stiger.

Nest i en nøddeskal 1. Niveau et er grundlæggende og omhandler den filosofiske grundholdning i programmet 2. Niveau to handler om strukturerne i organiseringen og opbygningen 3. Niveau tre om samarbejdsstrukturerne 4. Niveau fire om klasserumsstrategier og support

Filosofisk fundament Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem på, må vi undervise dem på en anden måde Børn er mere ens end forskellige

System strukturer Hvem er involveret i og har et medansvar for Nest programmet i Aarhus kommune? Børn & Unge rådmand Børn & Unge direktør Chef for pædagogisk afdeling Chef for PPR Leder/ledelsen af Katrinebjergskolen Styregruppen Lærere og pædagoger fra Katrinebjerg Skolen Psykologer og pædagogiske konsulenter fra PPR FFO gruppen ( følge, formidling og opskalering)

Samarbejdsstrukturer PPR – forvaltning/politikere PPR – skole Ledelse – pædagogisk personale Teammøder Co-teaching Forældreundervisning og -samarbejde

Klasserumsstrategier Positiv adfærdsstøtte Nedbrydning af information Visuelle støttesystemer Indretning og kodning af klasselokalet

Bæredygtigheden i Nest Forståelse af ASF Fokus på styrker og positiv adfærd Co-teaching og teammøder Visuelle støttesystemer Individuel støtte Social støtte Forældreinvolvering ‘Specialundervisning for Alle’ Viden om autisme og ressourcefokus: Viden om og vidnesbyrd fra autistiske børn er afsættet for programmets indhold. Børn med autisme tænker og lærer forskelligt fra andre børn. Derfor tager alle Nest praksisser afsæt i en anerkendelse af børnenes individuelle forskelle, som manifesterer sig som fx forskelle i social forståelse, sensorisk sensitivitet, og udfordringer i selvregulering. Mennesker er mere motiverede, når de laver noget, de er gode til. I Nest anerkender og inkorporeres børnenes styrker og interesser i stedet for at fokusere udelukkende på deres vanskeligheder. Undervisningen tager løbende afsæt i en udforskning af, hvad der optager og interesserer børnene, så børnenes motivation og læring styrkes. Inklusion er både en ret og en oplevelse af at have betydning: Børn i Nest er anerkendt som fuldt bidragende medlemmer af både klasse- og skolefællesskabet, og det er centralt, at de også oplever sig som sådan. Hvis børn ikke lærer med den måde, vi underviser, må vi undervise dem på en måde, så de lærer. I Nest samarbejder teams for at udvikle individualiseret støtte til børn, der har det svært. Børnenes tryghedsbase er deres klasseværelse. Nest klasseværelser anvender støttesystemer, der typisk er anbefalet af eksterne specialister, så børnene har et trygt miljø, hvor de kan interagere med deres klassekammerater. Social udvikling er central for børn med ASF. I Nest bliver social kompetenceudvikling støttet gennem udvikling af færdigheder, udvikling af relationer, og ved at adressere indre motivation, der igen understøtter udvikling af selvstændighed og selvregulering. Kompetenceudvikling gennem positiv forstærkning fører til meningsfuld, vedvarende forandring. Nest programmet er optaget af at skabe et læringsdesign, der fremmer forældrenes mulighed for at støtte op om deres børns læring og udvikling. Programmet retter sig derfor ikke kun til børnenes skolekontekst; programmet tager højde for, at børnene i vanskeligheder har brug for sammenhæng mellem skole og hjem, og at læringsresultater er afhængige af forældrenes inddragelse og opbakning. I Nest ses samarbejdet med familierne som en forudsætning for, at det pædagogiske personale kan skabe et trygt, sikkert og inkluderende læringsmiljø i klassen. Forældre kan bidrage med central viden om deres børn, og forældrene kan også have behov for kompetenceudvikling i forhold til at løfte opgaven med at udvikle deres børn. Forældrene betragtes derfor som en vigtig del af det samlede team omkring børnene. Derfor vil der også være et involverende og inkluderende samarbejde med forældrene, dels i forhold til forældre til børn med ASF, dels i forhold til forældre med børn uden vanskeligheder (se mere herom under Skole-hjem samarbejde under Samarbejdsstrukturer).

Trin 3: Individuelle indsatser Tretrinsmodellen Trin 3: Individuelle indsatser Trin 2: Mindre grupper Trin 1: Klassen/SFO’en Introduktion til Nest klasser Hvordan får vi så vidt muligt indsatser til at være i klassens miljø? Tør vi ændre på noget, der fungerer for 80% af alle børn for at få det til at virke for flere? Eller vil vi lave særtiltag for de 20% (med de ekskluderende bivirkninger, som det nu engang har). At det grundlæggende er udviklende og beskyttende faktor at kunne begå sig i det miljø og det fællesskab, som man er en del af. Arbejdsmiljøpointe i forhold til at det lader sig gøre at have ansvaret for en klasee

CO-TEACHING

Skema for dagen

Stemmeskala

Hvordan har jeg det 5 4 3 2 1 JEG BLIVER NØDT TIL AT GÅ! Jeg har brug for afstand! 3 Vær sød ikke at tale. 2 Jeg er en smule nervøs/utilpas. 1 Jeg har det fint

Hvor stort er problemet 1 Ingen problem: taber i et spil, svarer det samme som en klassekammerat, en kammerat støder ind i mig, jeg opdager noget som ikke ligger sin plads Ting som jeg skal ignorere – vær fleksibel, ignorer problemet, træk vejret dybt. 2 lille problem: jeg har diskuteret med en af mine venner, jeg spilder noget på dit bord ex vand, en kammerat prøver mine sko, Ipadbatteri dør Ting jeg selv kan fikse: Ryd op, vær fleksibel, løs problemet 3 middelproblem: Jeg har glemt min madpakke hjemme, jeg har et mindre uheld i skolen (tisser i bukserne), Nogle kalder mig et øgenavn, nogle bliver ved med at drille mig Ting jeg skal bede om hjælp til at få løst - Vil kun have betydning for mig i dag. Vær fleksibel, Fortæl det til en voksen, forbliv rolig 4 stort problem: Jeg falder i skolegården og slår mig, jeg ser en kammerat komme alvorligt til skade, mine forældre er ved at blive skilt Ting som jeg har brug for hjælp til – Noget der vil have betydning for uge i en uge og måske længere: Find en voksen så hurtigt som muligt, tal om hvordan jeg har det til en voksen 5 et kæmpe problem: En tonado har ramt mit hjem, jeg har været med i et biluheld, jeg er i alvorlig farer, jeg vågner fordi der er et jordskælv Der findes ingen nem og hurtig løsning på problemet, forbliv rolig og lyt til de voksne

Indretning og kodning af lokalet

Pausehjørne

Tæppet

Tæppet i brug

Stemmeskala

Dagsprogram

Hvordan finder jeg ro? Selv regulering

Adfærdsstøtte ”Tier 1” Tydelig rammesætning af lektionen Brug af forskellige visuelle støttesystemer for alle i klassen Indrette lokale som understøtter børnenes behov Tydelighed omkring skift Fokus på positiv adfærd Brug af belønningssystemer individuelt/for gruppen Brug af time timer Skabe overblik og forudsigelighed for alle

RUBBERBAND BALL

Skalering af Nest Inspiration Workshops Kompetenceudviklingsforløb mhp oprettelse af Nest klasser

Bæredygtigheden Vedholdenhed, vedholdenhed og vedholdenhed

Hvem følger Nest Aarhus? Udviklingen sker i tæt samarbejde med programudviklerne i New York Programmet følgeforskes af professor Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet og professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet. Programmet støttes af Egmontfonden.