Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Advertisements

DANSK INDUSTRI KONFERENCE
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
13. Ikke-finansielle rapporter
Introduktion til kriterium 4 Partnerskab og ressourcer Excellence netværk 2004 Jørgen Kjærgaard.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto I nstrumenter til at.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ressourcestrategi Rethink.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Det globale ressourceforbrug
Økologiske rygsække, LCA, og MIPS Et spørgsmål om perspektiv
Produktion og Logistik
Klima og bæredygtighed
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
Kick Off Broen til bedre sundhed
Dansk produktion i globale værdikæder 14. november, 2013.
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Forskning i affald og ressourcer
Kursus i analyse af projekter med ren energi Analyse af udledning af drivhusgas med RETScreen ® software © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001.
Sundhed og vandkvalitet Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen Fremtidens drikkevand.
27 FEBRUAR 2013 XXX 1 Region Midtjylland OPP og OPI Ulf Kjellerup, COWI.
Kapitel 15 VÆKST OG/ELLER BÆREDYGTIG UDVIKLING ? – målkonflikt i den økonomiske politik?
Den bæredygtige landsby
Side Driftsøkonomi Kapitel 19 Produktion under miljø- og ressourcehensyn.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
AffaldVarme Aarhus Aarhus Katedralskole Kan du holde varmen? Samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus og Aarhus Katedralskole.
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
* Højeffektivt isoleringsmateriale til en attraktiv pris * Isoleringsevne blandt markedets bedste * Varmt om vinteren / koldt om sommeren * Fugtregulerende,
Tværfaglig undervisning
Udledninger og råderum
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
1 Ledelsessystemer Miljøbelastninger VIRKSOMHED Råmaterialer Hjælpematerialer Energi Vand Produkter Ydelser StøjLugtLuftemissionEnergi KemikalieaffaldAffaldSpildevandJord.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Forslag til Kommuneplan 2009 Klima Task Force Klimaarbejdet i Hjørring Kommune I Kommuneplanen står der: Hjørring Kommune følger den globale debat om klima.
Globalisering, side
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Sæt pris på miljøet? Per Christensen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Livslang uddannelse 2003 Mest Miljø for Pengene.
Green New Deal – en vej ud af krisen? Lindø 15.november 2010 Emilie Turunen.
Miljøprioritering ? Per Christensen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Rørvig 2. oktober 2003.
Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Ole Laursen Danmarks Naturfredningsforening Uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling.
En grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet Borgmestermøde i Energi på Tværs 13. april 2015 Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.
Kan man erstatte desinfektionsmidler med rent vand? Ja - med Viima!
En Bæredygtighed Fremtid mobiltelefonen
Danfoss ligningen og dilemmakort CO 2 Emissions = GNP/Population Population  Energy/GNP CO 2 /Energy  
Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!
Får vi Bæredygtige hospitaler? Lars Kaalund/Orbicon Bæredygtighedskoordinator Nyt Hospital Herlev.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Opstartsseminar i projektet Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering Bygherreforeningen den 4. juni kl Bygherreforeningen ∙ Borgergade 111 ∙
Egetæpper a/s Respekt for mennesker og miljø Jan Ladefoged Kvalitets- & miljøchef Bæredygtig udvikling Brian Kristensen Sikkerhedsrepræsentant.
ATV temamøde Den Danske Fødevaresektor – globale og fremtidige muligheder 10. december 2012 Flemming Nør-Pedersen Direktør, Landbrug & Fødevarer.
LEIF and FOOD SCIENCE Research – Management - Innovation Dr. Leif Kjaergaard Den danske fødevaresektor Globale og fremtidige muligheder.
Præsentation af Refurb
Hvordan løser vi klimaknuden og hvad kan forbrugerne gøre?
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
Klimaneutral landbrugsproduktion og fødevarerpræferencer i 2050
Program for dagen Gennemgang af mål. De næste dage. Hvad er miljø.
MUDP handlingsplan for december 2017
Jenny Braat, adm. direktør for Danske Maritime
Om forurening, produktion, forbrug og genbrug
Undersøgelse Fase 1: Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser af forbrugsvarens vej fra ressource til butik. Eleverne skal her.
Fokuseret Værdikædesamarbejde – design for optimal ressourceanvendelse
Bæredygtige indkøb i Gladsaxe Kommune
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
som mennesket anvender til at genskabe / udvikle
Overordnet beskrivelse af initiativ Verdensmål-nummer
Miljøvurdering Life Cycle Assessment – LCA Gennemførelse af en LCA
Herunder typisk med en MEKA-opgørelse
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
Præsentationens transcript:

Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer Michael Hauschild Danmarks Tekniske Universitet Institut for Systemer, Produktion og Ledelse Afdeling for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering

Indhold Bæredygtighedsmål 12 Hvad er udfordringen? Løsninger Kan teknologiudvikling klare det for os? Samspil mellem de centrale aktører

FN’s bæredygtighedsmål

SDG 12 Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer … herunder: sikre bæredygtig og efficient brug af naturens ressourcer halvere mængden af madaffald fra jord til bord affaldsforebyggelse, reduktion, genanvendelse og recirkulering miljømæssigt forsvarlig håndtere kemikalier gennem hele deres livscyklus signifikant reducere udledninger til luft, vand og jord

Bæredygtighedsudfordringen “Hovedligningen” (the Master Equation): (Graedel and Allenby, 1995) MB er miljøbelastningen Bef er det globale befolkningstal er den gennemsnitlige materielle velstand er teknologiens gennemsnitlige miljøintensitet

Det økologiske fodaftryk Det landjordsareal der beslaglægges gennem livscyklus (fra vugge til grav) for at Producere de (biologiske) ressourcer der bruges i produktion, transport, brug og bortskaffelse Binde den mængde CO2, der udledes

Det økologiske fodaftryk http://www.footprintnetwork.org/ecological_footprint_nations/

Det økologiske fodaftryk

Planetariske grænser

Befolkningstal

Materielt forbrug Bæredygtig udvikling ”… opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare” Hvilke behov? Opfyldes hvordan?

Materielt forbrug

Levestandard og miljøbelastning

Et bæredygtigt forbrug? 2050: → miljøeffektiviteten skal forbedres 8 gange frem til 2050!

Effektivitetsudvikling

Forbrugsudvikling – rebound effekt “Gennem de sidste tre århundreder har verden brugt 0.72% af BNP på lys og 0.54% af BNP på energy til belysning” Tsao et al., 2010

Udfordringen globalt og i Danmark Verden Befolkningstal væsentlig faktor i miljøbelastningen Velstand vil (og bør mange steder) stige Forbrug må fokusere på økoeffektive løsninger Fødevarer, energi og transport Danmark Befolkningstal stabilt Velstand langt over det Bæredygtige på globalt plan Afkobling af forbrug og miljøbelastning

Det store samspil Udvikling af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre kræver samspil mellem Virksomheder Myndigheder Forbrugere/borgere

Virksomhedens rolle En kæmpe forretningsmulighed Understøtte bæredygtig produktion Værdikædeperspektiv, ansvar for outsourcing og underleverandører Understøtte bæredygtigt forbrug Livscyklusperspektiv på egne produkter – fra vugge til grav Hvornår er det godt nok? True cost assessments Science-based targets for miljømæssig bæredygtighed

Myndigheder, borgere og forbrugere Myndigheder (og borgere): Sætte rammerne og sikre deres overholdelse Stabile og ambitiøse mål (science-based targets) Transparente markeder Regulere forbrug, forebygge rebound effekt Forbrugere: Bæredygtigt forbrugsmønster Efterspørge øko-effektive produkter

Verdensmål med ketchupeffekt? Store muligheder i innovation, men… kræver fokus på bæredygtighed frem for kortsigtet indtjening bæredygtighedsmålene kan hjælpe med at skabe dette fokus i markedet samspillet mellem myndigheder, virksomheder og forbrugere skal drive det … og vi har ikke megen tid!