Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

MUDP handlingsplan for december 2017

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "MUDP handlingsplan for december 2017"— Præsentationens transcript:

1 MUDP handlingsplan for 2018 6. december 2017

2 INTRODUKTION Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2018. MUDP skal ifølge lov nr. 130 af 10. februar 2015 fremme udvikling og anvendelse af miljøeffektive løsninger på prioriterede miljøudfordringer og understøtte vækst og beskæftigelse. MUDP handlingsplanen for 2018 har ophæng i bestyrelsens strategi for MUDP Således skal handlingsplanen for 2018 bidrage til opfyldelse af bestyrelsens vision om at ”En lang række virksomheder har udviklet og demonstreret nye og effektive miljøteknologiske løsninger, som styrker en bæredygtig udvikling, fremmer ressourceeffektivitet, vækst og nye arbejdspladser i Danmark samt eksport af dansk miljøteknologi ”. Handlingsplanen er godkendt af miljø- og fødevareministeren den

3 MUDP SIGTELINJER Bestyrelsen lægger særlig vægt på, at MUDP:
fremmer bæredygtighed og ressourceeffektivitet: MUDP skal fremme udvikling og demonstration af bæredygtige teknologiske løsninger, der sikrer effektiv ressourceudnyttelse og håndterer natur- og miljøudfordringer i Danmark og globalt. sikrer konkurrencedygtige løsninger: MUDP skal have fokus på, at små og store virksomheder får de bedste muligheder for at være på forkant med teknologiske løsninger på fremtidens miljøudfordringer, så de bidrager med en positiv og målbar effekt for eksport, vækst og beskæftigelse i Danmark. har en afbalanceret risikoprofil: MUDP skal fremme danske styrkepositioner og nye teknologiske udviklingsområder ved både at støtte projekter med betydelig teknologisk og/eller markedsmæssig risiko og projekter, hvor der er større sikkerhed for, at projekter resulterer i udvikling af nye løsninger til gavn for miljø, vækst og eksport.

4 SIGTELINJER (fortsat)
fokuserer på nye miljøudfordringer: MUDP skal have fokus på projekter, som går på tværs af traditionelle sektorer og traditionelle samarbejder, og som skaber løsninger på fremtidens miljøudfordringer som fx mikroplast og miljøfremmede stoffer, og bidrager dermed til konkrete samfundsgevinster i form af bedre natur, miljø og sundhed. har et langsigtet perspektiv: For at realisere visionen skal MUDP programmet bidrage med en resultatorienteret indsats, hvor virksomhederne har gode muligheder for at planlægge deres deltagelse i programmet i et flerårigt perspektiv.

5 PRIORITERINGER I 2018 Bestyrelsen ønsker at invitere til projekter på alle de områder, som MUDP dækker. MUDP projekter skal fremme udvikling og demonstration af bæredygtige teknologiske løsninger, der sikrer effektiv ressourceudnyttelse og håndterer natur- og miljøudfordringer i Danmark og globalt. Bestyrelsen lægger vægt på, at både miljø- og erhvervspotentialerne i MUDP ansøgninger og projekter er godt dokumenteret. Bestyrelsen er også opmærksom på, at nye teknologiske potentialer som fx big data nyttiggøres i udviklingen af nye miljøteknologiske løsninger. Herudover er bestyrelsen opmærksom på projekternes potentiale i forhold til at bidrage til opfyldelse af FN’s bæredygtighedsmål. Bestyrelsen ser eksempelvis behov for nye innovative løsninger indenfor følgende områder: cirkulær økonomi ved at fremme investeringer i udvikling, test, demonstration og markedsmodning af cirkulære løsninger og teknologier, herunder: - løsninger, der fremmer reparation, genbrug og cirkulært design - bedre udnyttelse af de store affaldsmængder fra bl.a. byggebranchen. - udvikling af alternativer til de mest skadelige miljø- og sundhedsbelastende kemikalier/biocider - drage fordel af danske styrkepositioner inden for digitalisering og ny teknologi

6 PRIORITERINGER (FORTSAT)
luft, hvor der eksempelvis globalt er store udfordringer fra bl.a. marin transport, som skaber behov for bedre løsninger til håndhævelse af reglerne. Herudover er partikelforurening fra lokal opvarmning af boliger samt NOx og partikelforurening fra transport i byerne eksempler på relevante områder. vand, hvor eksempelvis forsyninger og industri stilles over for effektiviseringskrav, hvilket ny teknologi kan bidrage til at indfri bl.a. gennem digitalisering samt reduktion af uvedkommende vand og overløb. klimatilpasning, hvor der bl.a. er behov for at forebygge oversvømmelser og overløb. plast, hvor MUDP bl.a. kan understøtte den kommende nationale handlingsplan mod plastforurening og EU’s plaststrategi, herunder fremme udvikling og demonstration af teknologier til at rense for mikroplast samt projekter, der forebygger forurening fra plastprodukter.

7 OPFØLGNING PÅ EVALUERING
Bestyrelsen vil i 2018 tilrettelægge opfølgning på den evaluering og effektvurdering af MUDP, som bestyrelsen har gennemført. Bestyrelsen sætter fokus på at: følge projekterne efter afslutning, for at hjælpe med at fjerne barrierer for at lovende projektresultater kommer på markedet og bliver brugt tilskuddene går til projektansøgninger med et solidt engagement hos de af projektdeltagerne, der efterfølgende skal omsætte projektresultaterne til nye forretningsmuligheder MUDP markedsføres mere målrettet både i forhold til mulighederne for at søge støtte, men også i forhold til at fortælle om projekternes resultater

8 UDMØNTNING AF MIDLER I 2018 Bestyrelsen vil i 2018 udmønte MUDP bevillingen således: Fyrtårnsprojekter og udviklings- og demonstrationsprojekter 64,5 mio. kr. 3 mio. kr. til forsøg med måling og regulering af lattergas på renseanlæg. Grøn innovation i mindre virksomheder 19,5 mio. kr. Ansøgningsfrister er angivet i årshjulet for MUDP.

9 ÅRSHJUL 2018

10 MUDP Bestyrelsen 2018 Fra venstre:
Signe Kongebro, Partner og leder af bæredygtighedsafdeling ved Henning Larsen Architects Jonas Engberg, Bæredygtighedschef ved IKEA Jørn Jespersen, Direktør for Dansk Miljøteknologi Vibeke Svendsen, Administrerende direktør og Partner ved Envotherm Malou Aamund, formand, Country Director ved Google Denmark, Bestyrelsesformand MUDP Janicke Schultz-Petersen, Business Advisor Jesper Nerlov, Chief Technology Officer ved Haldor Topsøe Jørn Rasmussen, Direktør ved DHI (fraværende)


Download ppt "MUDP handlingsplan for december 2017"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google