Temadag MV Nordic 17 maj 2017 Kompetencecenter for Læsning i Aarhus

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Status på implementering af digitaliseringsstrategi
Advertisements

Lidt om vejleder rollen
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
VEJLEDNING… … til brug af præsentationen:
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Mercantec NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Læringscentret og nye vejledningsformer
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Talentvejen Selandia CEU, Mercantec, Aalborg Tech i samarbejde med
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Skolereform august 2014………………
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Ordblindhed Hvad er det?.
Oplysningsforbund og folkebiblioteker må sammen finde nye veje Jens Thorhauge
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Kompetencer, opkvalificering og uddannelseskrav til specialundervisere og kompetencecentre i Norddjurs Kommune.
Kaptajn Karlsens skib Synlig læring med it Agerbæk Skole og
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
VISION Det bedste til vore børn! Oplæg til Pædagogisk Råd.
18. april 2002Q-udvikling af e-læring Kvalitetsudvikling af e-læring i Videregående Voksenuddannelse v. Centerchef Michael Lund-Larsen Århus
Vision og realitet E-Learning Lab Nordjylland. Program  E-learninglab visionen  Fire kerneaktiviteter  Fysiske og virtuelle rammer  Brugergruppen.
18. April 2012 Fællesskaber for Alle - Dagtilbuddets Fællesskaber Velkommen.
Hvad er specialpædagogiske kompetencer?
Inspiration til reformarbejdet
5/6 klasse Dagbog for lejrskole til Bornholm
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Misbrugsbehandling i et ungdomsperspektiv -
Den inkluderende skole
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
15. september DASYS Charlotte Rahbek Omsætning af viden – Elektronisk patientdokumentation.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Diigital læring - Den Digitale Erhvervsskole
OBS – gør som det passer dig!  Denne skabelon er med vilje ikke særlig stramt designet. Det er for at du selv kan lægge det indhold og detaljeniveau i.
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
DEN DIGITALE SKOLE Hvordan kan tablets indgå i undervisningen for at tilgodese differentiering?
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Skriv titel Skriv årgang, fag og initaler Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Selandia CEU, Mercantec, Aalborg Tech i samarbejde med Aalborg Handelsskole, EUC Vest, EUC Syd, IBC, Tietgenskolen, EUC Sjælland, ZBC, Køge Handelsskole,
3.A Dansk: Os fra Blomsterkvarteret EM
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
Billedanalyse 7. årgang, dansk – Vi, LN, AH, LP Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Elevers Rolle I Inklusion ERIS workshop Afprøvning af metoderne: Aktiv på tværs/Lege- og Læringsmakkere 12. maj 2015 Workshopvært: Karsten Juul-Olsen,
læse- skrivevanskeligheder
Indkøb af digitale læremidler - hvor skulle det ellers ske, hvis ikke på PLC? KARIN DYRENDOM.
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Kampagne 3 Tiltrække og anerkende frivillige Navn Navnesen.
Sundhed i naturen Kirsten Heide & Gitte Balle. Socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 & dagtilbud efter § 104.  Støtte, vejledning eller hjælp.
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
17. Maj 2017 v/Karina Elsig Thøgersen, UC Syd.
Temadag for TR.
NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Tips til videoproduktion i stor skala
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Strategier og værktøjer i sprogundervisningen
Hvorfor tidlig indsats?
Basiskursus 1.
– hvordan får vi de ansatte med?
Underviserne og LMS.
Velkommen Dagens program.
Velkommen Dagens program.
Præsentationens transcript:

Temadag MV Nordic 17 maj 2017 Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Præsentation VH. KCL. Visti Søvsø Hansen

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Krav til udstyr og programmer krav til elevens motivation Krav til lærerne om tilrettelæggelse af undervisningen Krav til skolevæsnet om at facilitere en stabil drift. Præsentation VH. KCL.

Præsentation af KCL Idé 2008 Start aug. 2009 Tilbud for 0 – 10 kl. Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Præsentation af KCL Idé 2008 Start aug. 2009 Tilbud for 0 – 10 kl. Alle forløb er 1½ år 0 – 3 kl. ekstern indsats (10 kl. eksternt) 4 – 10 kl. 10 uger på KCL 11 konsulenter Ca. 130 - 150 elever pr. år Vidensbaseret Kommuneaftale og elevaftale CD-ord Eksterne kurser via KCL Samarbejde med Thisted Skive Lang række samarbejdsrelationer

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Ordblindhed En forskellig udfordring for ordblinde i grundskolen og ordblinde ellers? Sikre konventionel skriftsproglig udvikling Hjernens plasticitet Videnstilegnelse som primær mål

En ordblind i grundskolen. Kompetencecenter for Læsning i Aarhus En ordblind i grundskolen. Krav om synkron læring Krav om skriftsproglighed på lige fod Krav om at anvende ekstra ressourcer for at opnå det samme som peer Krav om større tidsforbrug Krav om at automatiserer anvendelse af læse-skriveværktøjer Krav om teknisk indsigt i programmer og udstyr Krav om mentale struktur kompetencer Krav om opmærksomhed på træning af konventionel læse-skrivekompetence Krav om modulering og stilladsering, for at aflaste mentale ressourcer Krav om at synliggøre evner og vilje (modgå indlejret forståelse) Måske udfordringer i forhold til den sociale arv Den dobbelte udfordring – viden og skriftsproget Mentale ressourcer er udfordret Hukommelse alle aspekter En meget større indsats for at nå de samme mål Viden om strategier, modullering

Udvikling af konventionel skriftsprogskompetencer Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Udvikling af konventionel skriftsprogskompetencer Udviklingen af den konventionelle skriftsproglige kompetence, skal bæres af sikkerhed om inklusion og sikkerhed for læring på (næsten) lige vilkår. Den usikre afkodning og besværede produktion af det skriftsproglige, gør at LST skal være et centralt redskab for ordblinde. Fra It som kompenserende redskab til It som kvalificerende redskab.

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus It som kvalificerende redskab: (hvorfor har det en effekt på konventionel læsning?) Den præcise præsentation af ikon – lyd, ikonfølge – ord, sætningsdannelse, tekstsammenhænge. Markant øget ordpræsentation og ordkendskab Flow Synkron læring. Cooping – at kunne det samme som peer Den mentale rejse fra handicappet(tillært hjælpeløs) til kompetent deltager i læringsmiljøet. Effekten af miljø-self efficacy. Stikprøve: 80 % på normal læseudviklingskurve 60% mere end normal kurve = de indhenter noget Massive gode tilbagemeldinger fra alle Dette kalder på at nogen undersøger effekten af vores indsats!!!

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Ordblinde elever, der anvender Læse og Skrive Teknologier i undervisningen, har brug for en inklusionstilgang, der baserer sig på, at de skal leve op til de samme faglige krav som deres kammerater. Specifik udfordring omkring afkodning af skrifttegn Skolen = skriftsproglig tilgang til videnstilegnelse En udfordret hverdag En udfordring omkring videntilegnelse som dyslektiker. Hverken den specifikke udfordring omkring skriftsproget eller de tiltag der igangsættes må være en hindring for videntilegnelse

Det stiller krav til udstyr og programmer Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Det stiller krav til udstyr og programmer Det stiller krav til elevens motivation Det stiller krav til lærerne om tilrettelæggelse af undervisningen Det stiller krav til skolevæsnet om at facilitere en stabil drift. Oversigt følger

Det stiller krav til udstyr og programmer Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Det stiller krav til udstyr og programmer Stabilt Intuitivt i brug Universel Understøtter udvælgende oplæsning Lokal tilgængelig på device On time Afprøvede opdateringer Udstyr og programmer: Et værktøj der understøtter det universelle i anvendelse Et værktøj der understøtter stabilitet Et værktøj der understøtter at videntilegnelse foregår altid. Ikke bare i klasserummet, skolen og afgrænsede digitale platforme.

Det stiller krav til elevens motivation Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Det stiller krav til elevens motivation Mattæus effekten Self efficacy Troen på den aktuelle opgave Troen på opgaver Læringsmiljøets tro på cooping Dette på trods!! Viljen! Elevens motivation: Elever vil stå på mål hvis de har mulighed for det. Motivation er pædagogisk dynamisk og dermed er lærernes viden om dette afgørende. Det er opnåelse af de synlige mål og de synlige succeser der skaber motivation ”Ja vi ved godt at du ikke er god til præstere omkring konventionel skriftsproglighed, men det er et livsvilkår – du må videre. Fra en offerrolle til en kompetent deltager i læringsmiljøet

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Det stiller krav til skolen og lærerne om tilrettelæggelse af undervisningen Evaluering omkring oplevet inklusion Viden om skriftsproglighed og videnstilegnelse Fokus på faglige krav (frem for hensyntagen til skriftsprogskompetencer) De fysiske rammer Materialevalg – digitale Scannings faciliteter Tilrettelæggelse af undervisningen: Materialevalg og anvendelse der ligestiller en digital tilgang. En fokus på den oplevede inklusion En fokus på effekt

Det stiller krav til skolevæsnet om at facilitere en stabil drift. Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Det stiller krav til skolevæsnet om at facilitere en stabil drift. Øje for brugerperpektiv Defineret udstyr Netværk Support Onsite On time Scannings procedure for lærerne/pædagogerne. Synlige rammer. Strategi Opgradering af udstyr Opdatering af programflader Stabil drift. Læring foregår overalt Ethvert nedbrud er en oplevet eksklusion Support skal være ”On-site” og ”On-time” En indsats designet ud fra brugerperspektivet.

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus

Links. Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Links: KCL Skoleporten http://kcl.skoleporten.dk/sp MV Nordic Thomas og Frederik https://www.mv-nordic.com/dk/artikler/laese-skrivestotte-i-undervisningen/fa-tips-fra-unge-superbrugere-af-cd-ord FaceBook https://www.facebook.com/kclaarhus/