Føderalisme, intergovernmentalisme eller EU i flere hastigheder? Konference om EU's fremtid for undervisere på gymnasiale uddannelser Tirsdag den 27. september 2016 Mads Dagnis Jensen Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv

Overblik 1.Hvad er føderalisme? 2.Hvad er intergovernmentalisme? 3.Hvad betyder EU i flere hastigheder? 4.Fortiden som indikator for fremtiden 5.Lissabontraktaten som indikator for fremtiden 6.Rygter fra Bruxelles som indikator for fremtiden 7.Svaret på spørgsmålet 8.Spørgsmål fra salen

1. Hvad er føderalisme? Definition: System, der samler folk og skaber en fælles identitet, men samtidigt efterlader en delvis autonomi til de regionale enheder i politikdannelsesprocessen, som sikres af forfatningen. Mere præcist er føderalisme en tilgang, der arbejder for at EU skal opbygges som en føderation. Eksempler på føderationer: Tyskland og USA Lever EU op til den føderale model? Nej, der er grundlæggende mangel på en fælles identitet, der kan legitimere fælles beslutninger. Kompetencefordelingen mellem det føderale niveau og staterne er også uklar.

2. Hvad er intergovernmentalisme? Definition: System hvor magten så vidt muligt udgår fra og bevares i medlemsstaterne. Mere præcist er intergovernmentalisme en tilgang, der søger at udvikle EU i en retning, så medlemsstaterne bevarer mest mulig autonomi. Eksempler på mellemstatslige samarbejder: IMF, WTO og NATO. Lever EU op til den intergovernmentale model? Nej, EU er mere end en traditionel international organisation bl.a. på grund af EU rettens forrang og direkte virkning.

3. Hvad betyder ‘EU i flere hastigheder? Definition: System med forskellige grader af integration, hvor nogle medlemsstater øger integrationen mellem sig på nogle områder indenfor traktaten, mens andre ikke gør Benytter EU sig af integration i flere hastigheder? Ja, i et vist omfang, da der eksisterer et hav af forbehold, tilvalg og undtagelser.

4. Fortiden som indikator for fremtiden EU’s historiske udvikling viser, at ingen af de tre tilgange har været i stand til at dominere EU’s opbygning. Resultatet er EU’s unikke struktur, der indeholder en blanding af forskellige stilarter. De forskellige stilarter (føderal, mellemstatslig og flerhastighed) er den vigtigste årsag til, at EU ofte får kritik for ikke at være tilstrækkelig demokratisk i klassisk forstand. Forenklet kan man sige, at ved at forsøge at gøre alle tilfredse har man gjort ingen tilfredse.

5. Lissabontraktaten som indikator for fremtiden Lissabon-traktatenDen Amerikanske forfatningTyske forfatning His majesty the king of the belgians, The president of the republic of bulgaria, The president of the czech republic, [Etc.] DESIRING to complete the process started by the Treaty of Amsterdam and by the Treaty of Nice with a view to enhancing the efficiency and democratic legitimacy of the Union and to improving the coherence of its action, HAVE RESOLVED to amend the Treaty on European Union, the Treaty establishing the European Community and the Treaty establishing the European Atomic Energy Community. We the People of the United States, in Order to form a more perfect Union, establish Justice, insure domestic Tranquility, provide for the common defence, promote the general Welfare, and secure the Blessings of Liberty to ourselves and our Posterity, do ordain and establish this Constitution for the United States of America. Conscious of their responsibility before God and man, Inspired by the determination to promote world peace as an equal partner in a united Europe, the German people, in the exer­cise of their constituent power, have adopted this Basic Law

6. Rygter fra Bruxelles som indikator for fremtiden Magtbalancen i EU som følge af Brexit tippes til de protektionistiske medlemsstaters og medlemsstater, der ønsker flere EU udgifters favør. Læg dertil stigende euroscepticisme. Derfor har særligt Tyskland men også andre medlemsstater en interesse i at flere beslutninger træffes mellemstatsligt.

7. Svaret på spørgsmålet er mere intergovernmentalisme (for en tid)…

8. Spørgsmål fra salen