VELKOMMEN TIL EU-RET v/Michael Pitzner-Brunn & Jakob Hans Johansen

Præsentationer af emnet: "VELKOMMEN TIL EU-RET v/Michael Pitzner-Brunn & Jakob Hans Johansen"— Præsentationens transcript:

1 VELKOMMEN TIL EU-RET v/Michael Pitzner-Brunn & Jakob Hans Johansen

2 Jakob Hans Johansen Advokatfuldmægtig hos Kromann Reumert
Underviser i EU-ret siden 2005 Tel

3 Hvad skal vi nå i dag? Hvorfor skal man lære EU-ret som dansk jurastuderende? Praktiske oplysninger om faget EU-ret på 2. år Hvad skal I kunne? EU-retslitteratur Kaffepause Repetition: Introduktion til EU-retten

4 Hvorfor skal vi lære EU-ret?
Juridisk synsvinkel; Fordi EU-retten er en del af dansk ret Samfundsmæssig/politisk synsvinkel; EU-retten udgør fundamentet for Den Europæiske Union, og dermed også for nogle af de vigtigste ændringer i det internationale samfund siden Anden Verdenskrig. Eksempler fra vores dagligdag Se blot hér

5 Praktiske oplysninger
EU-ret på 2006-studieordningen Forelæsninger StudieGrupper Jakobs undervisningsform Michael underviser fra den 15. oktober Forelæsningsplan Jur.ku.dk/fag Eksamen: 4 timer skriftligt Karaktervægt 1(ECTS 7½)

6 Pensum EU-retten på 2. år fokuserer især – men ikke udelukkende – på den fri bevægelighed for varer, arbejdskraft og kapital samt den fri udveksling af tjenesteydelser og retten til etablering. De institutionelle og retskildemæssige sider af EU-retten er allerede behandlet i Forfatningsret på 1. år, men vil også blive inddraget i undervisningen på 2. år, i det omfang det har betydning for behandlingen af reglerne om de fire friheder.

7 Pensum MATERIEL EU-RET Fri bevægelighed for Varer Arbejdskraft
Etableringsfrihed Tjenesteydelser Kapital INSTITUTIONEL EU-RET Institutionerne Retskilderne og lovgivningsprocessen Retsgrundsætninger PROCESSUEL EU-RET EF-Domstolen Søgsmålstyperne

8 Pensum Pensum afgrænses af Pensumdomme, jf. forelæsningsplanen
Pensumnoter (Se fagets hjemmeside) Inspiration kan tillige findes i målbeskrivelsen for faget. (Hvad kræver et 12-tal?)

9 Litteraturforslag Hjalte Rasmussen, EU-ret i Kontekst, 5. udgave 2003
Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielsen, EU-retten, 3. udgave (2004) Traktatsamling (EU-oplysningen) Domme/Domssamling Morten Broberg & Nina Holst-Christensen, EU-domme med bemærkninger og spørgsmål, 4. udg. (2007) Trevor Hartley, The Foundations of European Community Law

10 Introduktion til EU-retten (Repetition)
Hvad er Den Europæiske Union? En organisation af stater, der beskæftiger sig med en række politikområder, men ikke en international organisation i gængs forstand. EU er et retssystem ”sui generis”; Hverken folkeretligt eller nationalt.

11 Hvad er Den Europæiske Union?
I sag 26/62 Van Gend en Loos udtalte Domstolen: ”Fællesskabet udgør et nyt folkeretligt system, til hvis fordel staterne, om end inden for begrænsede områder, har indskrænket deres suveræne rettigheder, og hvis retssubjekter ikke blot er medlemsstaterne, men også disses statsborgere.” (unummererede præmisser)

12 Hvad er Den Europæiske Union?
Medlemsstaternes overladelse af suverænitet til Fællesskabet giver sig udtryk ved Fællesskabet lovgiver på en række områder med umiddelbar gælden for såvel medlemsstaterne som disses borgere. Medlemsstaterne er undergivet domstolskontrol fra EFD EU’s institutioner udøver magt direkte i medlemsstaterne overfor borgere/virksomheder

13 Hvad er Den Europæiske Union?
TEMPLET (Søjlestrukturen) Templet illustrerer traktatgrundlagets opbygning (har udspring i TEU’s bestemmelser), og kan siges at besvare 2 spørgsmål: Hvilke politikområder reguleres helt eller delvist af EU-retsakter? Er det enkelte politikområde reguleret indenfor det overstatslige (kommunitære) eller mellemstatslige samarbejde?

14 Traktatgrundlaget Traktaten om Det Europæiske Fællesskab (”TEF”)
Den kommunitære EU-regulering (Søjle 1) Indeholder reglerne om Det indre Marked Traktaten om Den Europæiske Union (”TEU”) Rammetraktat Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik Det Retspolitiske Samarbejde

15 Institutionerne og Retskilderne
Farvel og på gensyn! Næste gang: Institutionerne og Retskilderne