Anvendelsen af Waste identification tool Er det muligt at reducere ”spild” og samtidig forbedre patientsikkerheden? Direktør Jonatan Schloss og klinisk oversygeplejerske Tina Lynge

Spildrunder hvordan foregår det? Hospitals Direktøren deltog i alle runder. Som proceskonsulent deltog den kliniske oversygeplejerske. I opstartsfasen havde vi hjælp fra Dansk Selskab For Patientsikkerhed. Der indledes med et introducerende møde med ledelserne til værktøjet og formålet med ”øvelsen” Fra hvert afsnit deltog den kliniske afdelingssygeplejerske og den afsnitsansvarlig overlæge, som kender alle patienterne godt. Ved tavlemødet gennemgås hvert enkelt patient, vha. de udarbejdede arbejdsskemaer. Der var afsat max.1 time pr. afsnit Det er i sidste ende det kliniske personale der vurdere om der er tale om spild i den enkelte patientsituation.

Opfølgning Udarbejdet et opsamlings notat med hvilke områder der blev identificeret På et møde med afdelingsledelsen besluttes det hvilke tiltage der iværksættes på baggrund af fundene, samt udarbejdes en handleplan for de valgte områder. Metoden: Det er en metode som var tidseffektiv og en metode der er med til at åbne diskussioner internt i afdelingen omkring arbejdsgange og ressourceudnyttelse. Med til at danne overblik over hvad der går på tværs af organisationen. Det er det kliniske personale der selv er med til at definere hvad der er spild i deres afsnit

Fund i 8 sengeafsnit Der var totalt 200senge. 3o patienter var færdig behandlet (svarende til et helt senge afsnit) 8%(1-2) patient pr. afsnit kunne være behandlet ambulant. 5%(10) patienter fik infektion under indlæggelsen( kirurgiske og indlagt >8dage) 29%( 11ud af 38) af de kirurgiske patienter indlægges dagen før en operation og går hjem på orlov. Manglende tydelige behandlingsplaner for patienten samt en eksplicit udskrivnings dato Patienter venter på tilsyn, såvel fra ”egen afdeling” som andre afdelinger, på ct scanninger samt fys. vurdering. Mange patienter fik IV antibiotika i stedet for pr. os, det betød en ekstra indl.dag

Fund i 3 ambulatorier Fordelt på 70 tider. 11% Udeblivelse af patienter ( 35% i et enkelt amb.) 10% af tiderne i programmet var ikke booket I et amb. så patienten først lægen og derefter sygeplejersken, for 33% var det ikke nødvendig med besøget hos lægen først Store udfordring med manglende set prøvesvar og ikke skrevne notater Flere ambulatorier havde tider der lå mellem IT nedbrud

Hvilke tiltag har vi gjort? Lukket et sengeafsnit Dialog om kommunesamarbejde for de færdig behandlede patienter Arbejdet tværfagligt på en tydelig behandlingsplan og udskrivningsdato på patienten inden for det første døgn. IV antibiotika kontra pr.os: Sygeplejersken bruger mellem 1½ og 3 timer i døgnet på at give IV antibiotika. Audit på AMA af 94 patienter Hvor hyppigt gives i.v behandling ved indlæggelsen i AMA, og hvor ofte ville i.v. antibiotikabehandling kunne erstattes af p.o eller afvente yderlige diagnostik IV antibiotikabehandling kunne have været undladt iværksat inden for det første døgn, svarende til 10-20% af de iværksatte IV antibiotikabehandlinger.

Reducere indlæggelsestiden med 10% svarende fra 3,4 -3,1dage

Viser at den positive udvikling er opnået trods relativt færre udskrivelser direkte fra AMA.

Hvilke tiltag har vi gjort Ændret arbejdsgange for visitation af DVT patienter Oprettet flere akuttider i ambulatorierne Ændret arbejdsgange for at sikre at prøvesvar ses og patienten informeres, på hver prøve /undersøgelse der er mellem to amb. tider hæftes på en ”20tid” en telefon konsultation Ændret arbejdsgang for sekretær for at sikre at notater skrives rettidigt.

Resultatet af ændret arbejdsgang for sekretær