Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolereform august 2014………………
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Læring i bevægelse - hvorfor?
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
På vej mod folkeskolereformen
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Invitation til skolebestyrelserne
Folkeskolereformen - generel information
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Vibeholmskolen august 2014 Den nye skolereform Indskolingen.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Inspiration til reformarbejdet
Den ny Folkeskolereform. MÅL 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Vibeholmskolen august 2014 Den nye skolereform Udskolingen.
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereformen Malling Skole - så langt er vi nu 14. maj 2014.
Folkeskolereform 2014.
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
 Andelen af elever i den almindelige undervisning skal i 2015 være 96% af det samlede elevtal i FSK – mod 94,4% i dag.  Det svarer til ca elever,
Velkommen.
Folkeskolereform 1.August Overordnede mål for folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Informationsaften på den nye distriktsskole i Skovlunde.
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
FOLKESKOLEREFORM FELDBORG SKOLE JUNI TRE MÅL  FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN  FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Målstyret undervisning
Højere kvalitet gennem forøget brug af læringsmål?
Historie i udskolingen Gyldendal 8. april 2015 FFM – historie – historie.gyldendal.dk v/Jens Aage Poulsen
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Skolelederforeningens årsmøde 24. oktober 2013 v/adjungeret professor, tidl.kommunaldirektør Jens Christian Birch Hvor går ledelsen hen? fri agent Jens.
S KOVBYSKOLEN – DEN NYE SKOLE - FORMANDSBERETNING Skolebestyrelsen årsmøde Skovbyskolen 18. marts 2015.
Skolebestyrelsens arbejde Præsentation til forældremøde.
Folkeskolereformen en god skole skal gøres endnu bedre Velkommen til et nyt spændende skoleår på Vibenshus Skole Forældreinformation om FSR – lærernes.
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU ved Birgitte Bækgaard 30 min Et eksemplarisk undervisningsforløb ved Birgitte Bækgaard 20 min Pause 15 min Vejlederrollen og next step ved Nikolaj Schnurre 50 min Afrunding med Eva og Mette 5 min

Styringskæde med passion

Fokuserende ledelse

Fokus på alle elevers læring

Hvad en elev i 0. klasse skal kunne læse i Ontario

Elevernes inddragede forventninger til skolen

Personal leadership resources

Fokus rettes mod vejlederrollen

Udfordringen  ”Jeg vil gerne det her, men hvordan skal jeg, som har 25 lektioner om ugen, 25 elever i hver klasse og syv hold i alt kunne nå både at planlægge målstyret læring for eleverne, evaluere mine elevers udbytte og udarbejde dynamiske elevplaner, som bidrager til et kvalitativt skolehjemsamarbejde?”

Folkeskolereformens tre mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Elevcentreret skoleledelse

Dimensionerne sat i en sammenhæng  Historien er, at elevcentreret ledelse (1) sætter klare mål for elevernes læring, (2) tilvejebringer resurser til at opnå disse mål, (3) arbejder tæt sammen med lærere i forhold til at planlægge, koordinere og monitorere, hvordan målene opnås. Gennem dette overblik finder de sandsynligvis ud af, at målopnåelse kræver kapacitetsudvikling af lærerne. (4) Ledelsernes tætte involvering i at opbygge sådan en kapacitet giver dem en klar forståelse af de omstændigheder og den støtte lærere har behov for for at udvikle elevernes læring. Disse fire former for ledelse er baseret på og bidrager til (5) et ordentligt og trygt skolemiljø

Fokus på elevens læring Tre ledelseskompete ncer – eller hvordan leder man elevcentret At inddrage og ANVENDE relevant viden At løse og analysere komplekse problemstillinger At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER For i FÆLLESKAB at kunne udføre det HÅRDE arbejde med at forbedre og udvikle elevernes læring

Distribuering af ledelse

Vejlederrollen - målstyret undervisning  At anvende viden og teorier om god undervisning og effektiv læring  At udvikle og udfordre antagelser om sammenhænge mellem undervisning og læring – i relationer.  At analysere komplekse problemstillinger i forhold til elevernes læringsudbytte

Opmærksomhedspunkter  Har vi viden om forskellen på tegn på deltagelse og tegn på læring hos den enkelte elev.  Med hvilken hyppighed skal vi have indsigt  Viden om elevens reelle læringsudbytte medfører ændrede læringsmål  Hvordan bør skolelederen, læsevejlederen eller kollegaen observere elevernes læring og med hvilket formål?  Hvem er bedst at spørge om udbyttet af lærerens undervisning – læreren eller eleverne?  Hvornår bør skoleledelsen være tæt på lærernes kompetenceudvikling, planlægning og undervisning?

3K modellen

Opmærksomhedspunkter  At bruge data til at analysere og diskutere sammenhængen mellem unv og læringsudbytte  Vi vil forsøge at lede på noget der er svært at se. Husk at data er andet end tal.  Data er der hvor vi starter analysen – ikke der hvor vi slutter  Data – kvalitet-kapacitet-kultur  Hvordan får vi lavet data vi ønsker at måle på.  At skaffe tilgængelighed til data vi kan arbejde med.

Spørgsmål til drøftelse  Hvilke former for data om elevernes læring har eller producerer I på jeres skole?  Hvordan ville de data kunne bruges til at udvikle viden om undervisning og fokus på elevernes læring?  Hvad er udfordringerne for i højere grad at omsætte data til viden om elevernes læring?  Hvad er henholdsvis ledelsens og vejledernes rolle i at bearbejde data så det bliver til viden om elevernes læring? Gå sammen 2-4 personer fra samme skole og tag afsæt i et af spørgsmålene. Tidsramme 10 min