SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 2: Den redegørende skrivemåde.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan skabes samfundsfaglig viden?
Advertisements

Evolutionens historie
 Engelsk er et valgfag – det strækker sig fortrinsvis over sammenlagt 10 dage fordelt over de første to skoleperioder  Det betyder, at du har mulighed.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 3: Den analyserende skrivemåde.
Del 2:Rammer for en professionel samtale med en patient ETABLERE EN RELATION, ANERKEND E OG SKABE TRYGHED 2 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indlede samtalen,
Skriv tekster, der fænger – 7 tips der toptuner din rapport Rikke Dinnetz
Skriv den gode tekst ”Det er ikke sin mor, man skriver til. Hvis læserens opmærksomhed ikke bliver fanget i de første fem linjer, når han aldrig den sjette.”
Gallup om Madspild © TNS Dato: Maj 2016 Projekt: Gallup om Madspild.
SKRIVEFAGET - overordnede rammer. Hvorfor skrivefag? ”Det brede perspektiv”: Det er vigtigt, at du kan udtrykke dig skriftligt som borger i et moderne.
KNÆK KODEN Samfundsfaglige område Opgaveformulering 4 – Danmark i en globaliseret verden.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
Skriftlighedsforløb Fokus på eksamensgenren kronik (redegørelse). Slutter af med en skriftlig opgave. Vi skriver på denne opgave i timerne. I skal være.
Den populærvidenskabelige artikel
SRO SKRIV!. OVERORDNET STRUKTUR SRO SKRIV Gunvor Severinsen GREVE GYMNASIUM, 2016 OPGAVENS HOVEDDEL FORSIDE ABSTRACTABSTRACT INDHOLDS- FORTEG- NELSE INDLEDNING.
Kvalitetsudviklingsprojektet ”Faglig Sammenhæng” Camilla Rump Om undersøgelse af studerendes forståelse.
SO-Eksamen På kanten af Danmark – Teknologiprojekt B Casper Ovesen og Andreas Olsen.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Studieretningsprojekt. SRP Skrives i ét af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau Lærerne udleverer en opgaveformulering.
Jeres produkt er i eksamenslokalet Din præsentation skal gemmes på j-drev + usb/papirudgave som ekstra sikkerhed Eksamenstiden er 30 minutter,
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Danskopgaven Struktur. Opgavens struktur (Forside(r) Indholdsfortegnelse) Indledning – hoveddel – Konklusion (Fodnoter Litteraturliste evt. bilag) 5-7.
Skabelsesberetningen – forstået ud fra den moderne videnskabelige ramme Niels Pauli Nónstein.
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Topskattelettelser
Den populærvidenskabelige artikel
Opgave: Webside analyse
SRO SKRIV!.
ORGANISATION workshop
Det gode liv og den etiske fordring
VVM-screening ENVINA 1 October 2015 COWI Powerpoint presentation
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 2: Den redegørende skrivemåde
Dronninglund 2/2-05.
Sso SKRIV!.
SRP SKRIV!.
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE (AT) - Hvad er det egentlig?
Læring gennem registrering og indberetning
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Hvad betyder den enkelte betegnelse Lønarter,
Forløb: Unge identitet, socialisering og sociale medier
Præsentationsportfolio

UDDANNELSE OG JOB 8. klasse
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Er 25-timers reglen i strid med EU-retten?
PROBLEMFORMULERING | SYNOPSIS | METODEAFSNIT
- Fælles forståelse af kerneopgaven
Programmering.
FAKTISKE TEKSTER PÅ NETTET
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Karl Henrik Flyums model
AT og humanistiske metoder
Taksonomi – hvad er det? Per- spekti- vering
SO-Eksamen På kanten af Danmark – Teknologiprojekt B
Demokrati og medborgerskab
Krav til informationsformidling
MUNDTLIG FREMSTILLING
Videnskabeligt projekt
Om feedback til terapeutisk arbejde på SEOP
Videnskabeligt projekt
SRO SKRIV!.
En introduktion af Otto
- og hvordan du undgår dem…
- En genre som alle andre
Skrivedag 3: Fra skriftlig opgave til mundtligt oplæg
Miljøvurdering Life Cycle Assessment – LCA Gennemførelse af en LCA
Quiz Uge 2 – mandag.
Hvordan opnår vi bedre kommunikation og dermed trivsel?
Danmarkspanel uge
Biologi, geografi og kemi på HF
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 2: Den redegørende skrivemåde

Den redegørende skrivemåde Denne skrivemåde bruges i et afsnit, hvor formålet er at videregive information til læseren om den teori eller viden, du har benyttet dig af i din undersøgelse Det kan være viden om: –et emne: fx industrialiseringen (historie) –teorier om socialisering (samfundsfag) –viden om stofskiftet (biologi) –beskrivelsen af en forsøgsopstilling (fysik eller kemi) –synspunkterne i en artikel (dansk) –et matematisk bevis

Redegørelsens kendetegn En objektivt informerende skrivemåde. Flet ikke dine egne synspunkter ind En udvælgelse af de væsentligste informationer. Ikke alt skal med – kun det vigtige En gengivelse af disse informationer i en struktureret rækkefølge: –Start med de vigtigste definitioner og beskrivelser –Bevæg dig videre mod præciseringer, uddybende eksempler og afgrænsninger

Redegørelsens sprog Sprogbrugen skal vise kendskab til faglige begreber og signalere objektiv beskrivelse ”Det kopernikanske verdensbillede er betegnelse for…” (faglig begreb + definition) ”Karakteristisk for Hansens argumentation er…” (beskrivelse) ”Til forskel fra Hansen er Jensen…” (præcisering gennem brug af sammenligning – påpegning af forskel><lighed) ”DNA er et spiralformet molekyle, som findes i cellens…” (fagligt begreb + beskrivelse) ”Det moderne gennembruds interesse for kønspolitiske spørgsmål kommer bl.a. til udtryk i en række noveller af Herman Bang, fx den berømte Foran Alteret fra 1880” (uddybning og eksemplificering)

Eksempel 1: Redegørelse fra SRP Udvandringen fra Danmark til USA kan forklares ved opstilling af nogle generelle teorier omkring, hvilke forhold der påvirker et lands befolkning til at foretage de såkaldte ’vandringsbeslutninger’. En af de mest brugte forklaringer er det klassiske push- and-pull-begreb, der er betegnelsen for læren om indvandringslandets tiltrækningskraft (pull- effekten), og udvandringslandets bortstødningskraft (push-effekten).

Eksempel 1: Redegørelse fra SRP Udvandringen fra Danmark til USA kan forklares ved opstilling af nogle generelle teorier omkring, hvilke forhold der påvirker et lands befolkning til at foretage de såkaldte ’vandringsbeslutninger’. En af de mest brugte forklaringer er det klassiske push- and-pull-begreb, der er betegnelsen for læren om indvandringslandets tiltrækningskraft (pull- effekten), og udvandringslandets bortstødningskraft (push-effekten).

Eksempel 1: Redegørelse fra SRP Udvandringen fra Danmark til USA kan forklares ved opstilling af nogle generelle teorier omkring, hvilke forhold der påvirker et lands befolkning til at foretage de såkaldte ’vandringsbeslutninger’. En af de mest brugte forklaringer er det klassiske push- and-pull-begreb, der er betegnelsen for læren om indvandringslandets tiltrækningskraft (pull- effekten), og udvandringslandets bortstødningskraft (push-effekten).

Eksempel 2: Redegørelse fra SRO Udviklingen af det moderne menneske Homo Sapiens, altså menneskets evolution, er sket gennem processen, man kalder naturlig selektion. Naturlig selektion er et begreb, der stammer fra Darwins evolutionslære. Det er et udtryk for den proces, der sker, når et individ med en særlig fænotype (egenskab udtrykt af gener) er særlig godt tilpasset et givent miljø og dermed har forbedrede levevilkår sammenlignet med individer med andre fænotyper.

Eksempel 2: Redegørelse fra SRO Udviklingen af det moderne menneske Homo Sapiens, altså menneskets evolution, er sket gennem processen, man kalder naturlig selektion. Naturlig selektion er et begreb, der stammer fra Darwins evolutionslære. Det er et udtryk for den proces, der sker, når et individ med en særlig fænotype (egenskab udtrykt af gener) er særlig godt tilpasset et givent miljø og dermed har forbedrede levevilkår sammenlignet med individer med andre fænotyper.

Eksempel 2: Redegørelse fra SRO Udviklingen af det moderne menneske Homo Sapiens, altså menneskets evolution, er sket gennem processen, man kalder naturlig selektion. Naturlig selektion er et begreb, der stammer fra Darwins evolutionslære. Det er et udtryk for den proces, der sker, når et individ med en særlig fænotype (egenskab udtrykt af gener) er særlig godt tilpasset et givent miljø og dermed har forbedrede levevilkår sammenlignet med individer med andre fænotyper.

Redegørelsens sprog Redegørelsen skal indeholde markører, der minder modtageren om, at idéerne ikke er afsenderens, men en andens, fx –”Forfatterens hovedsynspunkt er…” –”Forfatterens væsentligste begrundelse er…” –”Skribenten mener endvidere…” –”Centralt i Hansens forståelse af begrebet er…” –”Det er, ifølge Jensen, karakteristisk for…” – osv. Det er en god idé at bruge sådanne markører, hver gang man begynder på et nyt afsnit i redegørelsen

Øvelse 1: Lav en redegørelse Du skal lave en redegørelse for appelformer i retorikken på baggrund af følgende materiale: Jimmy Zander Hagen: Uddrag fra Sprog og tale Aristoteles: Uddrag fra Retorikken Selvvalgt materiale fra internet Redegørelsen må max fylde 300 ord (ca. ¾ side).