Andelsselskaber i en global økonomi vs. Fortællingen om Andelslandet Danmark Dansk Energi 11/6 - 2014 Mads Mordhorst Associate Professor Historie, CBS.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Advertisements

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
Med særligt henblik på Ludvig Holberg
Kulturmøder og kulturforskelle
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Præsentation af mig selv
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
Kan Netværkstedet drives som socialøkonomisk virksomhed?
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Administrative pejlemærker i BUF
DEMOKRATISERING : SFUs Martstræf 2011 : Gry Poulsen.
Det Internationale Område
Fagets formål, fokus og fagmål
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Der er penge i kommunikation
Kultur i organisationer
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og.
En dansk vækstsucces (jf. Peder J. Pedersens Tabel 17.2 fra første time) Både landbrug og byerhverv viste høje vækstrater fra 1880, jf. næste.
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE AT Hvad er det nu AT er? AT er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af gymnasiets tre faglige hovedområder:
Danmarks Naturfredningsforening Velkommen til årsmøde.
AFVIKLING ELLER UDVIKLING? Kirker i ‘udkants-Danmark’ mellem lokalt fællesskab, romantisk symbol og effektiv service Henrik Halkier, Institut for Kultur.
MADHISTORIE. De følgende dias stammer fra en workshop for historielærere, som blev afholdt i Odense i november Mit oplæg handlede om global madkultur.
Enhed i arbejderbevægelsen - Det handler om magt.
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
Søren Møller Opvokset i Grauballe på en gård Læreruddannet i 1980, Silkeborg Lærer i Nyborg, bosiddende i Aunslev Konsulent DDGU Højskoleforstander, Gerlev.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Kontrakten og partnerskabet som grundlag for samarbejde Anders la Cour og Holger Højlund, Kofoeds Skole, den 30. november 2005.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?

Uddrag af politiske principprogrammer
Internationale Studier
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
KIRKERNES ROLLE I FRIVILLIGHEDSSAMFUNDET Nyborg Strand den 4. november 2011 Centerleder Laust Kristensen 1.
Krig og terror Gruppe 5.
Introduktion til Den Kolde Krig
Revolution og Romantik
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab? Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode. Ellere rettere metoder.
Avantgarde, modernisme og realisme
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Idoler og arketyper som argument Vi køber produktet, fordi det har symbolværdi Produktets værdier formidles via fortællingen og helten til forbrugeren.
Ludvig Holberg DAnsk forfatter.
Niger. Fakta om Niger  Verdens fattigste land*  Befolkning 18 millioner  Højeste befolkningstilvækst 3,8%  Yngste befolkningsgennemsnit 15,1 år 
Unge og frivillighed Claes Horne Kjældgaard National Konsulent Ungdommens Røde Kors.
Efterskoleforeningen Kursus for nye forstandere Liselund 2014 Anette Ingemansen Vicedirektør Nye forstandere 2014.
Landbruget for godt 100 år siden. Landbruget krævede meget arbejdskraft. De fleste maskiner, vi kender fra landbruget i dag, var endnu ikke opfundet.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Globalisering ANNE ROSENDAHL KRISTIANSEN 1.B NGH.
Fællesskabernes Fællesskab Indledning til LØS’s efterårsseminar 2015 af Henrik og Niels.
Juridisk Forening, 28. november 2011 Dias 1 Korruptionsproblemets årsager og konsekvenser – internationalt og nationalt Morten Broberg Det Juridiske Fakultet.
Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder Gøre dine ord og billeder til.
I kan begynde med at fortælle om det! Den måde, I vejleder på efterskolerne, er unik! I gør det i ”det skjulte” – og taler ikke højt om det Få det frem.
Ungdomsliv.
Hvad kan du gøre for at få jobbet?
Nye medlemmer og frivillige i aftenskolen
Forskningens bud på mulighederne i landdistrikterne
OPLEVELSER MED MENING BREDT ERHVERVS- NETVÆRK
OPLEVELSER MED MENING BREDT ERHVERVS- NETVÆRK
OPLEVELSER MED MENING BREDT ERHVERVS- NETVÆRK
OPLEVELSER MED MENING BREDT ERHVERVS- NETVÆRK
Historisk oversigt fra antikken til 2010’erne
Fundraising i Propa Inspiration til en fremtid med flere indtægter til projekter og aktiviteter I udgaven af Propa Nyt vil.
Energiens infrastruktur – ejerskab og demokrati
Biblioteket og integrationsopgaven: historie og teorier
Præsentationens transcript:

Andelsselskaber i en global økonomi vs. Fortællingen om Andelslandet Danmark Dansk Energi 11/ Mads Mordhorst Associate Professor Historie, CBS

Andelsselskaber i en global økonomi vs. Fortællingen om Andelslandet Danmark

Den danske encyklopædi om Andelsbevægelsen En forståelse af andelsbevægelsen kan ikke alene baseres på særegne juridiske og økonomisk- organisatoriske træk, men må tillige omfatte det historisk betingede kulturelle og sociale fællesskab, der har rødder i landbosamfundets struktur og værdier fra slutningen af 1800-tallet. I den almindelige bevidsthed står andelsbevægelsen som en særegen dansk økonomisk-demokratisk tradition, som tillægges betydning for fremkomsten af det moderne Danmark.

Innovationsrådet om ”andelsbevægelsen”: Andelsbevægelsen var en unik dansk social innovation, som blev udviklet da USA rejste sig som en økonomisk stormagt i slutningen af 1800-tallet og de amerikanske storbønder oversvømmede Europa med billigt korn. Det danske svar på den amerikanske ”stordrift” var at etablere ”samdrift” i form af andelsbevægelsen. Så effektivt var svaret, så konkurrencedygtigt blev det danske landbrug, at Danmark var et af de sidste lande til at industrialisere sig

Hvad kendetegner dansk identitet og selvopfattelse ? Homogent –Økonomisk, politisk, etnisk og socialt Demokratisk –Forenings Danmark, Småt er godt –Storindustri er ondt Konsensus –Vi snakker om tingene i stedet for at lave revolution Historisk stabilitet –Vores traditioner går langt tilbage

1882

1883

1884

1885

1886

1887

1888

1889

1890

Andelsbevægelsen Fra 1880 og til 1917: – Oprettelse af ca andelsvirksomheder – ( 465 andelselektricitets værker) – Bliver måden at organisere sig på. Især på landet. – Bliver en del af en identitetsfortælling.

Danske Andelsselskabers 100 års Jubilæum

Hovedelementer i fortællingen om ”Andelsbevægelsen” Andelsbevægelse: Industri: Helten-> BønderneSkurken-> Industrikapitalen Andelsbevægelsen: ”Økonomisk og moralsk” Aktievirksomheder: ”Privatkapitalistisk og profit” Demokratisk: ”Stemmer efter hoveder og ikke høveder” (Folkelig) Kapital: ”Efter høveder og ikke hoveder” (Magten) Decentral, lokal. Fortsætter vores historiske tradition Monopolitisk og global Bryder med historien og skaber fremmedgørelse Den danske vej -> et nationalt svar på internationale/globale udfordringer Den ikke danske vej -> et forsøg på overtagelse af Danmark

Nutidens Andelseselskaber: Fanget af egen fortælling. Coop: – arbejder i dag med at redefinere deres identitet. Hvad er rollen for en andelsvirksomhed i dag? Arla: – Fra 2003 til 2012 en af de mest udskældte danske virksomheder Danish Crown: – Kæmper med overlevelse, problemer med international konkurence

Sagen om Danish Crown i Bornholm Pia Olsen Dyhr 28/5-2014: Det er nu Danish Crown skal vise lederskab - hvad skete der med andelsbevægelses fokus på samfundsudviklingen og ikke bare cool cash?