PV 7Efteråret 2012 Datalogi og Software Lars Peter Jensen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet Få styr på samarbejdet 1

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet Vejledertyper Tilgange til læring og læringsstile Roller og funktioner i gruppen (Har i en god samarbejdsaftale?) Gruppearbejde 2

Læringsmål © SLP-gruppen, Aalborg Universitet Få et konkret værktøj til at vurdere vejlederens rolle i projektet. Få testet din personlighed og din læringsstil med henblik på selvrefleksion. Få præsenteret forskellige roller i projektarbejdet med henblik på selvrefleksion og gruppediskussion. Få nogle hints og henvisninger til den skriftlige samarbejdsaftale - selvstudie. 3

Vejledersamarbejde © SLP-gruppen, Aalborg Universitet 4

Gode råd til vejledersamarbejde 1 §God planlægning omkring mødetider med vejleder §Der kan hurtigt opstå kedelige situationer hvis man ikke har styr på hvornår vejlederen er der og hvad han eller hun kan hjælpe gruppen med. §God kommunikation med vejlederen gennem brug af Google Docs og kommentarer §Det kan være nemmere for vejlederen og jer som gruppe, hvis vejlederen “live” kan komme med kommentarer og ideer i jeres dokument, således at I slipper for at sende dokumenter frem og tilbage hele tiden. §Snak med vejlederen om hvordan en problemformulering kunne se ud. God kommunikation omkring problemformuleringen med vejlederen er en rigtig god ide, således at man er enig med vejlederen om hvad han/hun forventer af en problemformulering i en given eksamenssituation. 5

Gode råd til vejledersamarbejde 2 §Få aftalt næste møde med vejleder, ved afslutning af nuværende møde. §En månedsplan med gruppevejleder, vil være en god idé. §Vejleder bør fungere som en sparringspartner, dvs. kunne tale om rettelser der laves i rapporten. §Tag initiativ. Lav tider med vejlederen. Det er ikke hans job. l Alternativ kommunikationsvej. l Lav en læsevejledning til de ting, man har rettet. 6

Gode råd til vejledersamarbejde 3 §Vi mangler nogle gange at have forberedt lidt til vores vejleder. Det er vigtigt at vi har noget klar til vejlederen, så vi ikke spilder vejlederens og vores egen tid. §Vi manglede lidt at snakke med vejlederen, så vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle bruge vejlederen til. Det har vi fået en lidt bedre forståelse for nu, og vi vil arbejde på at udnytte vejlederens kompetence til fulde. §Vi skal huske at lave en liste til vejlederen, så vedkommende ved hvad de skal kigge på, når vi sende ting til dem, så vejlederen ikke læser dokumentet i vildskab i forsøg på at finde de korrekte ting. 7

Vejledningens indhold To typer af indhold i vejledningen: §Problemorienteret vejledning §Fagorienteret vejledning PROBLEM Relevant anvendelse af faget FAG Teorier Metoder © SLP-gruppen, Aalborg Universitet 8

Vejledningens form Fire former for vejledning: §Produktvejledning §Procesvejledning §Laissez-faire vejledning §Kontrolvejledning © SLP-gruppen, Aalborg Universitet 9

Produktvejledning §Fokuserer på faglig viden §Lægger vægt på en konsistent og sammenhængende projektrapport §Er løsningsorienteret §Giver ideer, forslag og svar §Er produktorienteret Sørg for at få lavet en disposition over rapporten så tidligt som muligt © SLP-gruppen, Aalborg Universitet 10

Procesvejledning §Fokuserer på erkendelsesprocessen §Vejleder i gruppesamarbejde §Stiller spørgsmål i stedet for at angive løsninger §Fremmer refleksive processer §Er procesorienteret Prøv at opstille nogle spørgsmål, som kan styre jeres arbejde den næste tid… © SLP-gruppen, Aalborg Universitet 11

Laissez-faire vejledning §Lader gruppens lyst være styrende for projektet §Roser og opmuntrer til selvstændigt arbejde §Demonstrerer manglende engagement §Giver overordnede, uforpligtende og tilfældige kommentarer §Minimerer sit tidsforbrug til vejledning Nå, men det går jo godt, så er der jo ingen grund til at jeg… © SLP-gruppen, Aalborg Universitet 12

Kontrolvejledning §Sætter gruppen på prøve §Gør projektet til én lang eksamen §Fokuserer på bedømmelsen §Fokuserer på den enkelte studerendes kundskab Kan du ikke lige gå op til tavlen og udlede den formel, som I har anvendt på side 10, så vi kan se om I alle har forstået det. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet 13

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet Tænk lige over…. Hvilken type vejledning ville I foretrække i de forskellige faser af projektet Produkt, proces, laissez-faire eller kontrol vejledning 14

Vejledersamarbejde - spørgsmål §Hvilke forventninger har I til vejlederens rolle. §Vejledermøder l hvor tit kan der holdes vejledermøde, og hvorvidt skal der forelægge en dagsorden og et referat af vejledermøderne, og hvorvidt skal der være fællesmøder (hoved & bivejleder begge til stede). §Hvordan skal arbejdsblade afleveres, og hvornår skal de senest afleveres for at få kommentarer til et vejledermøde 15

Vejledersamarbejde – en model En rigtig god model for samarbejde med vejlederen er at tilsende ham/hende flg. information 1-2 dage forud for vejledermøderne: §Hvad har vi arbejdet med siden sidst + de tilhørende arbejdsblade §Hvad laver vi lige nu §Hvor vil vi gerne have hjælp fra vejlederen §Dagsorden for mødet 16

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet Individuel og kollektiv læring 17

What is ’ learning ’ ? Yes, it’s actually true – you can get a degree by repeating everything the teacher says. 18

Learning Environment - traditional teachers and textbooks as main learning resources 19

Teaching = Learning ? 20

Teach me… and I will forget ? Tell me and I will forget Show me and I will remember Involve me and I will understand Step back and I will act Chinese proverb Student centered learning 21

Carl Rogers on teaching at Harvard in 1951 § I have come to feel that the only learning which significantly influences behavior is self-discovered, self-appropriated learning. It seems to me that anything that can be taught to another is relatively inconsequential, and has little or no significant influence on behavior. 22

Effectivity of educational formats (after Bales) 5 % 10 % Lecture Reading Audiovisual Demonstration Discussion group Practice Teaching others Average retention 20 % 30 % 50 % 75 % 80 % 23

24 Erfaringsbaseret læring Test Generalisering Refleksion Erfaring Kolb’s læringscirkel, med John Cowan’s ord (Cowan 1998). Learning is the process whereby knowledge is created through the transformation of experiences - David Kolb Learning is a function of the activity, context, and culture in which it normally occurs, thus it is situated - Jean Lave & Etienne Wenger 24

Original figure in Wenger 2004 Life Long Learning Learning engineering to become an engineer To live is to learn – Chinese saying 25

Hvad er en læringsstil §En persons måde at modtage og behandle information på – og dermed at lære på. §Et værktøj til selvrefleksion i relation til undervisning og projektarbejde §Ved du hvordan du lærer bedst? §Lad os lave en test: luk øjnene og © SLP-gruppen, Aalborg Universitet 26

27

28

29

How do you do reading? Some people… sometimes… 30

Felder-Soloman’s index of learning style (ILS) © SLP-gruppen, Aalborg Universitet Sansen Intuition Aktiv Refleksiv Visuel Verbal Sekventiel Global 31

ILS® - den sansende versus den intuitive content/uploads/2008/03/intuition-trust.jpg 32

33 Opfattelse Sansende §Fokus på input via sanserne §Praktisk §Observerende §Konkret: fakta og data §Repetition Intuitive §Fokus på det ubevidste §Imaginative §Leder efter mening §Abstrakt: teori og modeller §Variation

ILS® - den aktive versus den reflektive 34

35 Informationsbehandling Aktiv §‘Lad os prøve det’ §Bearbejder aktivt §Hopper ud i det §Holder af gruppearbejde Refleksiv §‘Lad os tænke over det’ §Bearbejder introspektivt §Arbejder roligt §Starter langsomt §Holder af at arbejde alene eller i par

ILS® - den visuelle versus den verbale chart_modelkit.jpg 36

37 Informationskanal Visuel §‘Vis mig hvordan’ §Billeder §Diagrammer §Tegninger §Grafer Verbal §‘Forklar mig hvordan’ §Talte ord §Skrevne ord

ILS® - sekventiel versus global 38

39 Forståelse Sekventiel §Fungerer med delvis forståelse §Stabil fremgang §Har nemt ved at forklare §Analyse, detaljer Global §Skal have overblik for at fungere §Først langsom, så store fremskridt §Har ikke nemt ved at forklare §Syntese, system- tænkning

Læringsstil præferencer INS N= 493 (Kolmos, Holgaard, 2003) 40

HUSK §Testen skal ikke bruges til at kategorisere personer. §Ingen læringsstil er bedre end en anden – de er bare forskellige. §Jo flere måder at lære på, jo bedre læring. §Testen siger intet om, hvad du kan! © SLP-gruppen, Aalborg Universitet 41

Pause 42

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet Et team – forskellige roller 43

Team Spirit ? © 44

Gode råd til gruppesamarbejde 1 §Arbejde i grupperum. Altid at kunne snakke om tingene - man er mere seriøs. §Arbejde hjemme. Større chance for folk ikke oploader deres ting og ikke møder op til aftalte møder. En måde at kunne gøre dette bedre er at møde i grupperummet sammen i stedet. Det kræver at alle gør sin del ved hjemmearbejde. §Lav noget socialt sammen udover selve projektet for at koble fra og lade op til dagen efter. Tag en pause i skriveriget og tag et spil pc. §Hvis man ikke har mulighed for at møde op så gerne giv besked dagen før - eller hurtigst muligt. Gør dette til en aftale for gøre planlægningen bedre. §Udnyt hinandens forskellige gode egenskaber. Det giver et bedre resultat i sidste ende. §Socialisering: Lære hinanden at kende, fælles arrangementer er en rigtig god måde at højne arbejdsmoralen og opgavefordelingen. 45

Gode råd til gruppesamarbejde 2 §God kommunikation med ens vejleder, og lav aftaler i god tid. §Fordel arbejdet. §Have klare aftaler med de andre gruppemedlemmer. §Hold pauser. §Have fleksible tidsrammer, giv plads til ændringer. §Konstruktiv kritik. Gør det i en ordenlig tone. §Faste kommunikationskanaler. 46

Gode råd til gruppesamarbejde 3 §Ved emne valg, skal emnerne kort gennemgås vha. en fælles diskussion i gruppen, således forventer og indgangsvinkel klarlægges. Anvend evt. en brainstorm som hjælp til dette. §Udvælg en gruppestyre, der håndtere diverse koordineringsopgave, opgave uddeling, ordstyrer under diskussioner. Det er vigtig under denne udvælgelse, at finde en frivillig, evt. have roterende gruppestyre. Gruppestyren kan ikke holdes ansvarlig for gruppens produktivitet, da det er hele gruppens ansvar at udarbejdeprojektet. §Sociale kompetencer – Lær hinanden at kende. Det hjælper at kunne tale sammen! §Udnytte tavlerne – Skrive på dem! Det giver overblik. 47

Gode råd til gruppesamarbejde 4 Start §Med at bødekasse til folk der kommer for sent eller ikke møder §Med at bruge fælles skrive program som for eksempel google docs eller Latex til rettelser eller skrive i samme dokument §Med en mere lige arbejdsfordeling §Med mere planlagt gennemgang af hinanden arbejde Stop §Med meningsløs diskussion §Med overspringshandlinger Forsæt §Med løbende møder §Med at lade alle komme til ord §Med at være åben 48

Gode råd til gruppesamarbejde 5 §Alle skal være enige om hvad ambitionsniveauet er, hvad man forventer af hinanden, hvor meget der skal laves, og hvor godt det skal laves. Start projektet ud med at blive enige om disse ting, da det gør processen meget bedre. §Etablere en form for kommunikation, så gruppen laver en rapport, i stedet for individuelle tekststykker. Skab en rød tråd. §Lav en dagsorden, så folk ved hvad planen er hele tiden. §Oprigtig entusiasme fra alle sammen, så folk har subjektive holdninger, og folk ikke bare sidder og er stille for sig selv. 49

Organisering og projektledelse De uformelle roller dannes i starten af projektperioden l Lederen l Prygelknaben l Festaben l Klovnen l Den ansvarlige l Den sociale igangsætter 50

Organisering og projektledelse Socialisering og professionalisering af gruppen l De uformelle roller er led i en socialiseringsproces l Specielt i starten af uddannelsen har studerende et stort behov for at socialisere l Skelne mellem Socialisering og Professionalisering - Disciplinering 51

Belbin® 52

Organisator ”Slideren” Praktisk sans Disciplineret Systematisk Pålidelig Har tilpasningsevne Sans for det realistiske og relevante 53

Opstarter ”Indpiskeren” Motiveret med masser af ”drive” Offensiv Handlingsorienteret Resultatorienteret Udadvendt Trives under pres 54

Koordinator ”Dirigenten” Tager gerne ordet Evnen til at skabe holdfølelse Moden Tillidsvækkende God til at uddelegere opgaver God til at kombinere forskellige færdigheder 55

Idemand Nytænkende Kreativ Fantasifuld Selvstænding Indadvendt Facilitator God til at løse komplicerede problemstillinger i opstartsfasen 56

Kontaktskaber Entusiastisk Hurtig reagerende Udadvendt Netværksskabende Nysgerring Snakkende God til at kommunikere ud ad til og give feedback til sit bagland 57

Analysatoren Seriøs Fornuftig Jordbunden Går i detaljen Kritiske sans Tænker over tingene før beslutninger træffes God til at vurdere for og imod 58

Formidler Omgængelig Bekymrer sig om andre Fleksibel og tilpasningsvillig Klar på et kompromis Skaber god stemning Konfliktsky God til at sørge for de sociale arrangementer i en gruppe 59

Afslutteren Vedholdende Indadvendt Præcis Har stor koncentration Holder målet klart God til at overholde planer Har øje for enkelthederne 60

Specialisten Har teknisk og specialviden Helliger sig en sag Prioriterer det faglige niveau Forsvarer sit domæne Er stolt af sit fagområde Har tendens til at isolere sig Viser sjældent interesse for andres områder 61

62

3 x 3 Teamroller 1. Tænke roller 2. Handle roller 3. Sociale roller Idémand Analysator Specialist Opstarter Organisator Afslutter Koordinator Formidler Kontaktskaber © 63

Et irsk ordsprog ”Hvordan kan det være, at vi vurderer andre ud fra deres handlinger men os selv ud fra vores gode hensigter?” © 64

En gruppe – forskellige tilgange til dialogen 65

YDMYG (SUBMISSIV) ADFÆRD §Personer med ydmyg adfærd er underlegne i kommunikationen. §De frafalder egne rettigheder, synspunkter og holdninger for at underordne sig andres. §De er tynget af følelser som frygt, angst og utilstrækkelighed. §De har en undskyldende og selvudslettende adfærd. 66

YDMYG (SUBMISSIV) ADFÆRD SPROGLIGE UDTRYK : §MAN KUNNE JO GODT ØNSKE SIG §DET SYNES SOM OM §DET MENES DER NOK IKKE 67

AGGRESSIV ADFÆRD §Aggressive mennesker fastholder egne rettigheder for enhver pris. §De argumenterer ikke, men postulerer deres rettigheder. §Aggressive personer mangler social kompetence og virker konfliktsøgende. 68

AGGRESSIV ADFÆRD SPROGLIGE UDTRYK : §HVIS JEG VAR DIG, VILLE JEG PASSE LIDT PÅ §DET ER DU SANDELIG GOD TIL §DET SKAL VÆRE NU §DET GJORDE JEG I HVERT FALD IKKE §JA, DEN ER GOD MED DIG 69

ASSERTIV ADFÆRD §Ligeværdig adfærd overfor andre mennesker, hvor du står ved dine egne synspunkter, holdninger, rettigheder og følelser i situationen - UDEN AT KRÆNKE ANDRE. §Det opnår du ved at kontrollere din følelsesmæssige energi, så den ikke styrer din adfærd på en negativ måde. §Du giver dig selv lov til at udtrykke meninger og følelser, uden at være bange for at blive afvist. §Så giver din selvtillid en personlig gennemslagskraft, som igen styrker de positive følelser i situationen. 70

ASSERTIV ADFÆRD SPROGLIGE UDTRYK : §JEG FØLER §JEG TÆNKER §JEG MENER §VI VIL §VI KAN §HVAD MENER DU ? 71

72

73

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet Samarbejde og konflikt - To sider af samme sag 74

Gode råd til gruppesamarbejde 6 §Det vil vi ikke gøre mere (Udskyde problemer) §Løse problemerne når de opstår. 75

Konfliktløsning - Hvorfor? Gennem bearbejdning af konflikter, bliver usynlige grænser og skjulte normer kendt. Uløste konflikter tapper samarbejdet for energi. Konflikttyper: §Personkonflikter/kemi §Kommunikations- konflikter §Faglige konflikter §Rollekonflikter §Organisatoriske konflikter §Mål- og målbestem- melseskonflikter §Interessekonflikter §Arbejdsindsatskonflikter §Holdnings-/normkonflikter §Ambitionskonflikter 76

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet Tænk lige over…. Hvad er symptomerne på en konflikt? 77

Typiske tegn på konflikter §Langvarige diskussioner uden udbytte, men ingen dialog – hver har sit verdenskort §Der postuleres i stedet for at argumenteres §Medlemmerne beskylder hinanden for at have manglende forståelse – eller have misforstået. §Medlemmerne danner kliker §Medlemmerne stikker til hinanden, fokuserer på manden i stedet for bolden, og bagtaler hinanden §Det handler mere om personlige sejre end projektrelevante sejrer. 78

79

80

Konflikten trappes op eller ned Optrappende sprog §DU-sprog §Afbrydelser §Ligeglad §Ledende spørgsmål §Bebrejdelser §Abstraktioner §Focus på fortid §Personorienteret §Se problemer og blokeringer Afspændende sprog §Jeg-sprog §Lytter §Interesseret §Åbne spørgsmål §Udtrykke ønske §Konkret §Focus på nu- og fremtid §Sagsorienteret §Se muligheder 81

Reaktionsformer §Undvigelser §Aggressioner §Åbenhed 82

Evaluering af den personlige relation Hver 3die uge evaluerer gruppen hinanden én af gangen på følgende måde: Alle forbereder sig på at komme med mindst: et positivt udsagn og et konstruktivt kritisk udsagn til hver af de øvrige i gruppen. Den der evalueres må IKKE kommentere udsagnene, men blot lytte til den konstruktive og loyale kritik 83

Udsagnene skal: §Beskrive konkret opførsel – ikke fortolke motiver §Udtrykke følelser direkte – ikke indirekte §Være specifikke – ikke generelle §Kun handle om ting som kan ændres §Give plads til forandringer §IKKE være fordømmende §Være motiveret af et ønske om at hjælpe andre – ikke at såre dem §Godt råd: prøv udsagnet på dig selv 84

Tag hånd om konflikten §Mød konflikten – lad være at ignorere den. §Tag et kig på konflikttrappen – hvor vidt har konflikten udviklet sig. §Identificer dig med din modstander og dennes situation §Tal med hinanden – og ikke om hinanden. §Lav være med at fremlægge din mening som fakta i samtalen §Læg konflikten bag dig. §Evaluer konfliktløsningen efter et stykke tid. 85

Har i en god Samarbejdsaftale ? © SLP-gruppen, Aalborg Universitet 86

Gode råd om samarbejdsaftale 1 §Lav en arbejdsaftale for at lave klare regler for deadlines, mødetider, etc. §Mere realistiske med mødetidspunkter, det nytter ikke at møde klokken 8 hvis folk ikke er oplagte og friske når de møder. §Lav en gruppekontrakt, som siger at man godt kan tage beslutninger uden at alle i gruppen er tilstede. Husk dog at gør alle i gruppen opmærksom på hvis man tager en stor beslutning. §Det vil vi begynde at gøre (Lave en gruppekontrakt som er fair for alle) Da vi ønsker et stabilt arbejde I hele projektperioden. For at undgå at man møder noget uventet. 87

Gode råd om samarbejdsaftale 2 §Samarbejdsaftale skal laves til de større projekter (P1, P2…), og skal desuden være skal skriftlig. På denne måde hæfter alle i gruppen ved aftalen. §Få snakket interesse, ambitioner og arbejdsstil med gruppen, for derved at finde frem til den optimale arbejdsgruppe fra P1. §Der bør laves et referat ved gruppemøder, da dette vil skabe en større klarhed omkring hvad der er sket og aftalt ved det enkelte møde. §I tilfælde af at en eller flere personer ikke møder op til vigtige møder samt ikke får lavet deres del af projekter, bør der stilles et ultimatum. Eksempelvis at ryge ud af gruppen ved vedvarende mangel på arbejdsindsats. §Se rapporten igennem hver især, og se hvad du mener der skal rettes, hvorefter man ved et møde i gruppen kan gennemgå de enkelte §At lærer hinanden at kende, giver klart bedre arbejdsforhold. Lav noget social sammen. §Desuden god en rigtig god idé med pauser når det passer ind. Bliv enig om længden af pausen. §Samlet set: få lavet nogle faste aftaler om arbejdsforhold. 88

1. Mødetider : §Mødetid 8.30 hver dag med mindre andet er aftalt eller der er forelæsning fra morgenstunden er man klar til at påbegynde dagens arbejde. §Kan mødetiden ikke overholdes skal gruppe informeres hurtigst muligt. §Ved at møde for sent (8.30 er deadline) uden at have informeret gruppen og have gyldig grund bliver vedkommende straffet med en bøde på 20 Kr. Deadline markeres med en clockradio, og alle der møder for sent sætter sit kryds på “Jeg er en knold, der har mødt for sent” kalenderen. Ved fredagsmøder opsamles antal af krydser, og der betales til bødekassen. §Middagspause er I perioden §Ved mandagsmøder aftales et vedledende tidspunkt for, hvornår de individuelle arbejdsdage slutter. Ved middagsmødet på den pågældende dag revurderes tidspunktet. Et eksempel A NANO Billede: Jeg er en knold! 89

2. Gruppeaftaler : §Vigtige aftaler i gruppen vedtages, når alle er til stede så vidt muligt det kan lade sig gøre. §Er en person ikke tilsted skal denne informeres hurtigst muligt om aftalen. §Er vedkommende meget imod aftalen skal denne have mulighed for at kunne protestere imod gruppens beslutning. §Overholdes deadline for aflevering af arbejdsblade ikke falder en bøde på 50 kr. §Hvis arbejdsbladet ikke bliver afleveret kommer der 2 nye på arbejdsbladet. §Viser det sig at arbejdsbyrden for en enkelt person er for stor, skal gruppen informeres hurtigst muligt. §Arbejdsbladene skal udveksles på CVS. Samarbejdsaftale A NANO fortsat Billede: 90

3. Gruppeleder : §Gruppelederen har ansvar for at seriøsiteten bliver opretholdt og tidsplanen følges. §Gruppelederstillingen går på tur (alfabetisk), en ny gruppeleder udvælges pr. 14 dag. §Gruppelederen skal holde dagsordenen ved vejledermøder. §Som redskab har gruppelederen mødehatten, når mødehatten er på mødehatteflasken er der DYB seriøsitet i rummet. Samt en klokke som lederen kan bruge, hvis der opstår useriøsitet i rummet. §Det er kun gruppelederen, der har rettighed til at benytte sig af disse redskaber. (Klokken kan anvendes af andre i nødværge, hvis gruppelederen er uopmærksom. Samarbejdsaftale A NANO fortsat Billede: 91

4. Fredagsmøder : §Opsummering af ugens forløb i forhold til projektet. §Sammenligne tidsplan med hvor langt vi er i forløbet. §Diskussion af arbejdsblade. §Rød tråd, hvor vil vi hen med projektet? §Projektrelevante emner til diskussion. §Evaluering af gruppelederens præstation. §Konstruktiv kritik af gruppens medlemmer. §Betaling af bøder!!! §Rotering af logbogfører, postmand og leder (hver 14. dag). §Logbogfører skal føre referat af fredagsmøder, vejledermøder og de tidspunkter, hvor det ellers er relevant. §I løbet af weekenden skal referaterne af ugens forløb uploades på forumet, hvis dette ikke er sket inden mandag falder en bøde på 25 kr. Samarbejdsaftale A NANO fortsat Billede: 92

Selvstudie til PV 9 d. 26 oktober §Søg litteratur om konflikthåndtering §Udvælg en artikel, et kapitel eller lignende som i synes kunne bruges til at løse en evt. konflikt for jer. §Forbered et kort indlæg (max. 5 min. – 4 slides) om den udvalgte artikel. Fortæl os: l Hvilken litteratur i har valgt (reference) l Hvad synes i er de væsentlige pointer l Kildekritik af den valgte artikel 93

NU OPGAVER, hjælp indtil 12.00: Hvordan benytter gruppen resultaterne fra læringsstiltestene til at gruppemedlemmerne lærer bedre ”til og fra hinanden” (Peer læring)? Hvilke formelle roller (ordstyrer, referent, koordinator, kontaktperson osv.) benytter gruppen sig af? Hvad er jobbeskrivelsen af de forskellige roller? Hvem varetager dem? Hvordan evalueres de? Hvordan ser gruppens samarbejdskontrakt ud? © SLP-gruppen, Aalborg Universitet 94