Lars Peter Jensen, © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Præsentationer af emnet: "Lars Peter Jensen, © SLP-gruppen, Aalborg Universitet"— Præsentationens transcript:

1 Lars Peter Jensen, lpj@es.aau.dk © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
Få styr på samarbejdet SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen, © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

2 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
Projektarbejdets faglighed Analyseværktøjer Gruppen – et sammenrend af personligheder Roller og funktioner i gruppen Lidt om kommunikation Vejledersamarbejde Få færdiggjort samarbejdsaftalen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

3 Projektarbejdets faglighed
Projektorganisering (f1,f2,e4) Kommunikative færdigheder (f3,e3) Formidling (f3) Projektledelse (f1,e4) Samarbejde (f1-4,e1-4) Personlig udvikling (refleksioner)

4 Værktøjer til problemanalyse
6 H-modellen Post It Brain storm Alle skriver stikord på gule lapper i 5 minutter Alle lapper klistres op på tavlen En eller flere læser stikordene på alle lapperne op Alle går op til tavlen og strukturerer brain stormen Hvorfor ? Hvad ? Problemstilling Hvem ? Hvor ? Hvordan ? Hvornår ?

5 – et sammenrend af personligheder © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

6 Gardners syv intelligenser
Logisk matematiske Sproglige Musikalske Rumlige/visuelle Kropslig Personlig Sociale Det logisk matematiske menneske er en rationel tænker med flair for tal og abstrakte koncepter. Det sprogligt intelligente menneske fascineres af ord, deres mening og oprindelse og har flair for undervisning og fortælling. Det musikalsk intelligente menneske fascineres af lyde, fornemmer tonerne og har rytmesans. Det rumligt visuelle menneske er opmærksom på visuelle detaljer, har forestillingsevne og retningssans. Flair for arkitektur, kunst og design. Det kropsligt intelligente menneske har et livligt kropsprog, har god kontakt med sin krop. Flair for sport. Det personligt intelligente menneske har evnen til at forstå sig selv, og sine styrker og svagheder i relation til omgivelserne. Flair for fordybelse. Det socialt intelligente menneske er en menneskekender og har situationsfornemmelse. Flair for netværksdannelse. Få evt flere eksempler i Melen Steen Nielsen Flaggas artjel En intelligens – syv intelligenser, som kan findes på på Billede: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

7 Jungs personlighedstyper
Introvert Sansning Følen Tænkning Jung fremhæver fire psykologiske funktioner, men understreger at det er fire muligheder blandt mange andre som f.eks. viljestyrke, temperament, imagination eller erindring (Jung, 1964): Sansen fortæller én at noget eksisterer og er hovedsagelig baseret på objektive stimuli, der opstår af fysiske og ikke mentale årsager. Tænkning fortæller, hvad det er – eller hvordan den givne person opfatter det, der er. Det er således en intellektuel funktion, som forsøger at forstå tingene ved at ideer (eller begreber) knyttes sammen (Hall & Nordby, 1976). Følen fortæller, hvorvidt det er acceptabelt eller ikke og knytter sig hermed til vores værdier. Relaterede begreber er behagelig versus ubehagelig (Jacobi, 1971). Intuition fortæller, hvorfra det kommer, og hvor det går hen. Intuition kan forklares ved det enkelte menneskes spontane evne til at opfange selv de mest ubetydelige emotionelle fluktuationer hos andre. (Hall & Nordby, 1976) Sansetypen og den intuitive type kalder Jung (1964) for modtagende funktioner, da indtrykkene så at sige kommer til én. De modtagende typer forholder sig kompensatorisk til hinanden, dvs. at hvis sansningen er stærk er intuitionen tilsvarende svag – og omvendt. Fornemmetypen vil mærke sig i alle detaljer, men ikke tage hensyn til de sammenhænge, i hvilke de indgår; derimod vil dette være tilfældet for den intuitive type (Jacobi, 1971). Jung (1964) kaldte tænken og følen for ordnede funktioner, da de begge arbejder med vurderinger. Tænkningen vurderer ved erkendelsens formidling fra standpunktet ”rigtigt, forkert”, og følelsen ved emotionernes formidling fra standpunktet ”lyst-ulyst” (Jacobi, 1971). Tænke- og følefunktionen forholder sig ligeledes kompensatorisk til hinanden. Udover funktionerne definerer Jung også personens indstilling eller attitude ved begreberne ekstrovert og introvert. Disse begreber supplerer funktionerne, og forholder sig ligeledes kompensatorisk til hinanden. I ekstroversionen investeres energien (libido) i tanker, perceptioner og følelser omkring objekter, mennesker og dyr samt betingelser og omstændigheder i omgivelserne. I introversionen strømmer libido i retning af subjektive strukturer og processer, hvorved den introverte er interesseret i at udforske og analysere sin egen indre verden. Begreberne introvert og ekstrovert må ikke forveksles med de bredt anvendte begreber indadvendt og udadvendt – det handler ikke om, hvorvidt en person føler sig tilpas i sociale sammenhænge, men hvorvidt disse sociale fora opbygger eller tapper personens energi. Intuition Ekstrovert © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

8 Typeindikator - baseret på Jungs personlighedstyper
© SLP-gruppen, Aalborg Universitet

9 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
Et team – forskellige roller © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

10 Team Spirit ? ©

11 Organisering og projektledelse
De uformelle roller dannes i starten af projektperioden Lederen Prygelknaben Festaben Klovnen Den ansvarlige Den sociale igangsætter

12 Organisering og projektledelse
Socialisering og professionalisering af gruppen De uformelle roller er led i en socialiseringsproces Specielt i starten af uddannelsen har studerende et stort behov for at socialisere Skelne mellem Socialisering og Professionalisering - Disciplinering

13 Belbin® www.belbindanmark.dk

14 Sans for det realistiske og relevante
Organisator ”Slideren” Praktisk sans Disciplineret Systematisk Pålidelig Har tilpasningsevne Sans for det realistiske og relevante

15 Opstarter ”Indpiskeren” Motiveret med masser af ”drive” Offensiv
Handlingsorienteret Resultatorienteret Udadvendt Trives under pres

16 Evnen til at skabe holdfølelse Moden Tillidsvækkende
Koordinator ”Dirigenten” Tager gerne ordet Evnen til at skabe holdfølelse Moden Tillidsvækkende God til at uddelegere opgaver God til at kombinere forskellige færdigheder

17 Idemand Nytænkende Kreativ Fantasifuld Selvstænding Indadvendt
Facilitator God til at løse komplicerede problemstillinger i opstartsfasen

18 Kontaktskaber Entusiastisk Hurtig reagerende Udadvendt
Netværksskabende Nysgerring Snakkende God til at kommunikere ud ad til og give feedback til sit bagland

19 Tænker over tingene før beslutninger træffes
Analysatoren Seriøs Fornuftig Jordbunden Går i detaljen Kritiske sans Tænker over tingene før beslutninger træffes God til at vurdere for og imod

20 Formidler Omgængelig Bekymrer sig om andre Fleksibel og tilpasningsvillig Klar på et kompromis Skaber god stemning Konfliktsky God til at sørge for de sociale arrangementer i en gruppe

21 Afslutteren Vedholdende Indadvendt Præcis Har stor koncentration Holder målet klart God til at overholde planer Har øje for enkelthederne

22 Prioriterer det faglige niveau Forsvarer sit domæne
Specialisten Har teknisk og specialviden Helliger sig en sag Prioriterer det faglige niveau Forsvarer sit domæne Er stolt af sit fagområde Har tendens til at isolere sig Viser sjældent interesse for andres områder

23

24 3 x 3 Teamroller 1. Tænke roller 2. Handle roller 3. Sociale roller
Idémand Analysator Specialist Opstarter Organisator Afslutter Koordinator Formidler Kontaktskaber ©

25 Et irsk ordsprog ”Hvordan kan det være, at vi vurderer andre ud fra deres handlinger men os selv ud fra vores gode hensigter?” ©

26 PAUSE Adams trust building exercise

27 En gruppe – forskellige tilgange til dialogen

28

29

30 Samarbejde og konflikt © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
- To sider af samme sag © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

31 Tjek kommunikationens flow

32 Projektvejledning Læreren: Underviser, giver opgaver, retter, formidler, kontrollerer, vurderer og tager ansvar. Vejlederen: Vejleder, giver råd, stiller spørgsmål, fremmer refleksion, diskutere, evaluerer og overlader ansvaret til gruppen. Lærerens studiesyn: At det der bliver lært er det eleverne skal til eksamen i At læreren gennemgår teksten på ”klassen” At eleverne bliver overhørt i teksten At alt hvad der gennemgås er lige vigtigt At læreren koordinerer og tager hensyn til arbejdsbelastningen i andre fag At det er OK at slippe let omkring opgaverne, hvis eleverne ikke bliver opdaget. At kriteriet for tilstrækkeligt udbytte er, at eleverne kan svare på lærerens spørgsmål. Vejlederens studiesyn: Ansvar for egen læring At det der fremdrages er udvalgte områder eller hovedtræk fra teksten/emnet – det forventes at de studerende selv følger op på det lærte. At kravet til en er at man selvstændigt og kritisk skal kunne overføre det lærte til andre sammenhænge – ikke blot gengive det lærte. At man selv skal planlægge og koordinere sit arbejde. At god vejledning kræver en god gruppe HUSK! En LÆRER underviser, giver opgaver, retter, formidler, kontrollerer og vurderer. En VEJLEDER giver råd, stiller spørgsmål, fremmer refleksion, diskuterer og evaluerer. Der er en PROBLEMORIENTERET del af vejledningen, som handler om at skelne imellem emne og problem og problemformulering og fastholde det metodiske perspektiv. Der er en FAGORIENTERET vejledning som hjælper gruppen med at formulere teoretiske perspektiver og evt. forbinde dem til empiriske perspektiver. Vejledere er FORSKELLIGE - nogle fokuserer på produktet andre på processen, nogle betragter grupperne som selvstyrende andre kan ikke lade være med at styre selv.

33 Vejledningens form Fire former for vejledning: Produktvejledning
Procesvejledning Laissez-faire vejledning Kontrolvejledning

34 Studerendes mening om GOD vejledning
Overblik i kaos Skærer igennem i kritiske situationer Præsenterer ikke løsninger Stiller faciliterende spørgsmål Gruppen styrer selv projektet Vejlederen er vel forberedt og godt informeret

35 Studerendes mening om DÅRLIG vejledning
Vejlederen udtaler sig ikke om gruppens konflikter/interne problemer Vejlederen giver ikke konstruktiv feedback Viser ingen interesse for projektet og/eller de studerende Er dårligt informeret om gruppens arbejde og arbejdsproces Vejlederen ”tager magten” over projektet og de studerendes læreproces

36 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
Husk at få lavet en god samarbejdsaftale © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

37 Vejledersamarbejde - spørgsmål
Hvilke forventninger har I til vejlederens rolle. Vejledermøder hvor tit kan der holdes vejledermøde, og hvorvidt skal der forelægge en dagsorden og et referat af vejledermøderne, og hvorvidt skal der være fællesmøder (hoved & bivejleder begge til stede). Hvordan skal arbejdsblade afleveres, og hvornår skal de senest afleveres for at få kommentarer til et vejledermøde HUSK at ovenstående skal præciseres og diskuteres for både bi- og hovedvejleder.

38 Vejledersamarbejde – en model
En rigtig god model for samarbejde med vejlederen er at tilsende ham/hende flg. information 1-2 dage forud for vejledermøderne: Hvad har hvem arbejdet med siden sidst + de tilhørende arbejdsblade (incl. forfatternavne) Hvad laver vi lige nu Hvor vil vi gerne have hjælp fra vejlederen Dagsorden for mødet

39 © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
Samarbejdsaftalen Beskriv arbejdsaftalens formål i denne! Tænk SLP Samarbejde: Arbejdsdeling, mødedisciplin, håndtering af samarbejdsvanskeligheder mv. Læring: Delmålsformuleringer, forpligtelser i forhold til kurser og den kollektive læring mv. Projektmanagement: Logbog, tidsplaner, mødeledelse, filstyring, formidling mv. Brug samarbejdsaftalen dynamisk! © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

40 Samarbejdsaftale Med f2010 ex.1
Kontakt mellem gruppemedlemmer Har man behov for at kontakte andre medlemmer omkring ting som haster, foregår dette via sms eller opkald. Er der tale om almindelige oplysninger og informationer til gruppen, foregår dette via mail. Der er krav om at gruppens medlemmer tjekker deres mail mindst to gange om dagen (formiddag og aften).

41 Samarbejdsaftale Med f2010 ex.1
Feedback mellem gruppemedlemmerne Til deling af dokumenter mellem gruppemedlemmerne vil vi afprøve GoogleDocs. Hvis dette viser sig at være en dårlig ide, vil vi oprette en fælles mail-konto som alle har adgang til. Vi bestræber os på at få uddelt opgaverne på en sådan måde, at man altid har mindst et gruppemedlem som giver feedback på skriftlige produkter.

42 Samarbejdsaftale Med f2010 ex.1
Processen Undervejs i projektet vil vi føre ”dagbog” over dagenes aktiviteter, for at lette skrivningen af procesanalysen. Vi vil undervejs rette dokumenter indbyrdes, og afslutte med en gennemgående rettelse af hele projektet. Vi vil bestræbe os på at have skrevet projektet færdigt til fredag i uge 20, så der er god tid til rettelser og procesanalyse. Vi vil anvende skema over ugerne til at kunne overskue tidsplanen.

43 Samarbejdsaftale Med f2010 ex.1
Mødepligter Det forventes at alle i gruppen møder op til RefWorks og at der mødes til tiden, når gruppen aftaler at mødes. Hvis man er forhindret i at møde op, eller kommer for sent, gives besked via sms til mindst en person i gruppen.

44 Samarbejdsaftale Med f2010 ex.2
Gruppemedlemmer Mødes ikke i weekender Forventer at alle møder op til aftaler (hvis det ikke skerrundstykker eller brunsviger) Overholde deadlines, og have en god grund til ikke at nå det hvis dette er tilfældet God kommunikation, skriv til NN hvis man er forhindret, i så god tid som mulig Hvis det er det mindste, kom med det, i stedet for at sidde inde med det. Gøre klart mht ambition og arbejdstimer – at vi alle har den samme idé om projekt kvalitet mm. Vores ambition: lærer processen omkring det at skrive et projekt – mht samarbejde, layout, reference, søgedatabaser, fagsprog og grammatik – generelt hvordan man bedst for sammensat et projekt Gøre klart mht fagsprog og grammatik – skal være i orden fra starten af

45 Samarbejdsaftale Med f2010 ex.2
Vejlederen Vi forventer at du svarer på mails i løbet af 24 timer – Ikke i weekenden At du er villig til at mødes med os, hvis det bliver aktuelt og tager den tid det kræver – 49 timer pr. gruppe (alt incl.) At du giver konstruktiv kritik, og ikke pakker noget ind. At vi kan kontakte dig på mobilen, og mail bruges hvis det omhandler dokumenter osv. – ikke i weekenden – til en vis grænse Samle tingene pr mail (ikke sende flere mails over én gang) – sendes 2 arbejdsdage inden man mødes – gøre klart hvad der skal feedback på Generelt alle Alle møder til tiden – alle skal være klar over hvor man mødes

46 Samarbejdsaftale Med f2010 ex.3
Afbud: Der meldes afbud til min. 2 personer pr. sms Mødetid: Kom til tiden, hvis man er forsinket meddeles det til min. 2 personer pr. sms Regler i grupperummet: Mobil skal være lydløs og samtaler foregår udenfor grupperummet Der holdes fælles pauser i gruppen, hvis ikke hele gruppen ønsker at holde pause, foregår deres pause udenfor grupperummet. Det skal respekteres hvis nogen vil have ro til at læse – grupperummet er fortrinsvist til studiebrug.

47 Samarbejdsaftale Med f2010 ex.3
Krav til hinanden: Overholde FSK og respekterer hinanden Respektere hinandens liv uden for studiet Vi udnytter tiden mens vi er her, så vi kan holde fri når det er planlagt Tag problemerne i opløbet - snak om det Hjemmearbejde laves ordentligt, dvs. rettes igennem inden man afleverer det Inden vi går laves der plan for næste dags arbejde og evt. hjemmearbejde Hver mandag morgen laver vi opdatering af tidsplan for den kommende uge En sekretær samt ordstyrer vælges til hvert vejledermøde, rollen går på skift.

48 Samarbejdsaftale Med f2010 ex.3
Ambitioner: Vi vil lære at skrive et projekt og få et godt resultat. Vi vil lære at samarbejde som gruppe Vi ønsker at overholde tidsplanen Ansvarsområder: Kontakt til vejleder: A Dokument: B Grammatik: C Tidsplan: D Pauser: E Mandagsopdatering: F

49 NU ØVELSE: TAK FOR NU Udarbejd eller finpuds samarbejdsaftalen
HUSK at lave opgavebesvarelser til PV-seminaret TAK FOR NU © SLP-gruppen, Aalborg Universitet