Data om sygdom, risikofaktorer og levevilkår Middelfart, 26. november 2008 Knud Juel.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sundhed menneske og samfund
Advertisements

Myter om den valgfrie sundhed
Statens Institut for Folkesundhed Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Sundhed blandt danske statsborgere med ikke-vestlig indvandrerbaggrund sammenlignet med andre danskere Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen.
BL – Danmarkspanel - oktober A&B ANALYSEs Danmarkspanel - BL − Danmarks Almene Boliger - Oktober 2011.
A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen ”Odinstårnet” -
Diabetes – en sygdom i vækst
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Kommunernes nye sundhedsopgaver og GIS
Omsætning af viden til handling
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Lederforum Dagsorden: Velkommen og generel orientering Aftaler 2008
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder.
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
Den oversete epidemi Data fra 2002.
Sund alderdom – kan vi forebygge os ud af problemerne?
Resultater og indsatser for projekt Sædding og Ådalen på Toppen
Rygning og helbred blandt socialt udsatte i Danmark 3. november 2009 Pia Vivian Pedersen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet.
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
Aarhus Kommunes Røgfri Arbejdstid
Cand.scient. soc., ph.d.-studerende Christina VL Larsen, Nuuk d. 8. maj 2012 Center for Sundhedsforskning i Grønland Cand.scient. soc., ph.d.-studerende.
Fravær og nærvær/v. Conni Lachenmeier Ingeniørforeningen d. 25. november 2008.
Intro og Problemformulering
Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af problemet ?
Målet med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats
Den kroniske patient og krydsfeltet mellem kommunerne og regionen
LGBT i Kommunalt Regi?.
Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser
Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006
Sundhed og levevilkår. Middellevetiden i København og Frederiksberg kommuner og Danmarks amter , i Sverige (1995) og Frankrig (1995)
Himmelev gymnasium & Ungeprojektet Uge
Haderslev Kommune Fokus på tilbud til alle borgere – også socialt udsatte!
Der var engang…………….. Broen til bedre sundhed Preben Cramon, sundhedsfaglig chef, overlæge Region Sjælland.
Seksuel sundhed i kommunerne – status 5 år efter reformen Konsulent Nina Gath, KL 31. oktober 2011.
Astma- og allergiforbundet I dag er omkring 1,5 millioner danskere berørt af astma, allergi eller anden overfølsomhedssygdom, og tallet er stigende (Astma,
Forebyggelsespakken om hygiejne. Vejen Kommune på vej Proces med implementering af forebyggelsespakkerne udsendt af Sundhedsstyrelsen. Indarbejdes i temaplanen.
Værdier i forebyggelsesarbejdet
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion
Lighed i sundhed – mekanismer og interventioner Finn Diderichsen Professor dr.med. Københavns Universitet.
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
Udviklingen i antallet af overvægtige og de biomedicinske konsekvenser af fedme Thomas M. Larsen, PhD, Lektor Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Spørgekit 2 Rådighedsbeløb / bolistøtte. 4. Hvor meget er det acceptabelt at reducerer enlige forsørgere på kontanthjælps rådighedsbeløb, for at øge incitamentet.
Følgende foredrag er udlånt med venlig tilladelse af forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011.
Narkotikaovervågning nationalt og internationalt o Den overordnede narkotikaovervågning i Sundhedsstyrelsen – hvad omfatter den o Det internationale narkotikasamarbejde.
30. marts 2016 Kort om Hjerteforeningen Patientforening, stiftet i medlemmer og Danmarks næststørste patientorganisation 3 faste rådgivninger.
Introduktionsdag for frivillige Den 20. oktober 2015.
BL - Boligstøtte Danmarkspanel uge Om analysen Metode Undersøgelsen er foretaget i et såkaldt Danmarkspanel. Panelet består af mere end
Visiteret tid til hjemmeplejen samt private leverandører
Introduktionsmøde til valgfag og seminarer på FSV-BA
Det københavnske idrætsliv
Om analysen Vil du vide mere? Metode Univers & stikprøve Tidsperiode
Danmarkspanel uge BL - Boligstøtte.
Drøftelse af fremadrettet politisk arbejde på sundhedsområdet
Borgere med psykiatriske diagnoser
Sundhedsprofil for Aarhus Kommune
Om analysen Vil du vide mere? Metode Univers & stikprøve Tidsperiode
Tandlægernes rolle i det nære sundhedsvæsen
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
Er KRAM en skam? Signild Vallgårda
Visiteret tid til hjemmeplejen samt private leverandører
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
Danmarkspanel uge
Rygning Oplæg ved Lotte Juul Mortensen.
Unge & Rygning: Forældres rolle
Præsentationens transcript:

Data om sygdom, risikofaktorer og levevilkår Middelfart, 26. november 2008 Knud Juel

Side 2 Dagsorden Datakilder Sammenligninger Risikofaktorer Prioriteringer

Side 3 Datakilder på kommuneniveau Sundhedsstyrelsen Danmarks Statistik Kommunale sundhedsprofiler

Side 4 Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne SUSY-2005 Interviewskema fra personer (66,7%) Selvudfyldt skema fra personer (77,2% af interviewede) Interviewskema med svarfordeling: Søgbar SUSY database på internettet: Rapport med tabeller og figurer med fordeling på køn, alder, uddannelse, erhverv, samliv og region samt udvikling over tid

Side 5 Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Formål: At beskrive vigtige risikofaktorers betydning for befolkningens sundhed udtrykt ved relevante mål for folkesundheden Metode: Befolkningsundersøgelser (SUSY) - risikofaktorernes udbredelse Litteraturstudier - risikofaktorernes betydning for sygelighed Registre – konsekvenser af sygdomme

Side 6 Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Formål: At beskrive vigtige risikofaktorers betydning for befolkningens sundhed udtrykt ved relevante mål for folkesundheden Metode: Befolkningsundersøgelser (SUSY) - risikofaktorernes udbredelse Litteraturstudier - risikofaktorernes betydning for sygelighed Registre – konsekvenser af sygdomme

Side 7 Folkesundhedsrapporten Danmark 2007 Folkesundhedsrapporten samler eksisterende viden om sundhedstilstanden og sygeligheden og ser frem til år En Bidrag fra en lang række eksperter Kapitler om: Folkesundhed – folkesygdomme Risikofaktorer (KRAM, genetik, miljø og sundhedsvæsenet) Sundhedstilstanden i forskellige befolkningsgrupper (børn, ældre, mænd/kvinder, sociale forskelle, etniske minoriteter)

Side 8 Ugens tal for folkesundhed Formidling af forsknings- resultater til alle interesserede Udsendes gange om året Uge 45, 2008 Omkostninger ved hjertesygdom Uge 39, 2008 Kommunale sundhedscentre Uge 33, 2008 Sundhed og sygelighed i regionerne Uge 50, 2007 Udvikling i ældres fysiske funktionsniveau Uge 42, 2007 Kommunernes sundhedspolitik Uge 35, 2007 Udvikling i danskernes KRAM-vaner

Side 9 Dagsorden Datakilder Sammenligninger (epidemiologi) Risikofaktorer Prioriteringer

Side 10 Sund fornuft I forhold til hvad?

Side 11 Middellevetid i Danmark

Side 12 Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd - kvinder Top Bund

Side 13

Side 14 WHO HFA Januar 2007 (senest tilgængelige år)

Side 15 Udvikling i andel daglig rygere – regioner SUSY-undersøgelserne

Side 16 Udvikling i danskernes motionsvaner SUSY-undersøgelserne

Side 17 Fornuftige sammenligninger! Middellevetid Danmark – Albanien Danmark – Sverige Lolland – Albanien Nørrebro – Østerbro Karaktergennemsnit Nabokommunen – jer selv

Side 18 Uretfærdigt?/problem? Indre Østerbro Indre Nørrebro 76 år 69 år Middellevetider Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. SIF 2004

Side 19 Uretfærdigt? Retfærdigt? Indre Østerbro Indre Nørrebro 76 år 69 år 72 år 73 år Middellevetider Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. SIF 2004

Side 20 Hvor/hvem er problemet? Kommunesundhed Forebyggere Borgere Karakterer Lærer Elever

Side 21 Dagsorden Datakilder Sammenligninger Risikofaktorer Prioriteringer

Side 22 Tab i danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Side 23 Tab i danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer K R A M Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Side 24 Samme mønster: Indlæggelser Tabte gode leveår Sygefravær Omkostninger

Side 25 Man bliver syg af for meget: Røg Alkohol Mad Sidden stille Ophobninger hos de lavest uddannede

Side 26 Dagsorden Datakilder Sammenligninger Risikofaktorer Prioriteringer

Side 27 Prioritering Den enkelte Politikerne Pressen Samfundet

Side 28 Masseødelæggelsesvåben ”…Det er for sent, når først giftgassen er spredt over en af vore store byer. …” Anders Fogh Rasmussen. Folketingets åbning 1. oktober 2002

Side 29 Dødsfald af udvalgte risikofaktorer, pr. år

Side 30 Danmarks krig i Irak : 8 døde Vådeskud Vejsidebombe (21 år) Blodprop Vejsidebombe (20 år) Trafikulykke Vejsidebombe (35 år) Baghold (20 år) Vejsidebombe (20 år) 285 leveår mistet i krig Hver dag og hver nat mistes 285 danske leveår på grund af rygning Det er grusomt Rygning

Side 31 Hvordan øges middellevetiden hurtigt i en kommune? Flyt de syge over til nabokommunen (jf. karaktergennemsnit) Arbejder i for Danmark eller for kommunen? Politik eller sundhedsfremme?

Side 32 Det var alt

Side 33 Dødelighedsindeks Indlæggelsesindeks