EnviNa Erfamøde om indsatsplan for gundvandsbeskyttelse 1-2. februar Pesticidindsatser i Sønderborg Kommune Henrik Züricho

Indsatser mod pesticider i Sønderborg Kommune Om Sønderborg Kommune Generelle overvejelser i forhold til pesticidindsatser Grundvandsproblematikker i Sønderborg Kommune Eksempler på pesticidindsatser Alternative indsatser

Sønderborg Kommune  indbyggere Ca. 50 % OSD 32 almene vandværker Årlig indvinding ca. 5 mio. m 3 + 2 ikke almene vandværker Årlig indvinding ca. 1 mio. m 3

Indsatsplanlægning i Sønderborg Kommune

Generelle overvejelser mht. indsatser mod pesticider Det skal give mening Vandværkets størrelse (indvindingsmængde) og betydning Antal forbrugere Vandværkets generelle tilstand og kvalitet Kildepladsen generelle tilstand og kvalitet Afstand fra kildeplads til sårbart område Grundvandskemi Magasinforhold Udnyttelsesgrad af grundvandsressourcen

De vigtigste beskyttelseszoner i Sønderborg Kommune

Overlappende indvindingsoplande

Indvinding og indsatsområder på Nordals

Indvinding og indsatsområder på Sundeved

Grundvandsproblematikker For det meste velbeskyttede grundvandsmagasiner, men Der er kun ét anvendeligt grundvandsmagasin

Vi kan ikke bore dybere på Als

-og det kan vi heller ikke på Sundeved siden

Indsatser i BNBO og IO nær kildeplads

Avnbøl-Ullerup Vandværk Titel: Vandværksprofiler Rekvirent:NST Ribe Vor. Ref.: Deres ref.:Felsted-Sundeved Filnavn:Vandværksprofiler.ppt Udført af:TWJE Dato: KS:OKJ/TAN Bilag 1 side 1 af 16 Avnbøl Ullerup Vandværks kildeplads ligger umiddelbart sydvest for Ullerup. Der er tilknyttet 3 aktive boringer (DGU nr , og ). Vandværket indvinder fra Bastrup Sand, og indvindingsoplandet strækker sig ca. 4,5 km i vestlig retning fra indvindingsboringerne. Grundvandsdannelsen til kildepladsen sker i stort set hele indvindingsoplandet, men den største grundvandsdannelse ses i den kildepladsnære del af oplandet (se oversigtskort forneden). Det primære magasin består af Bastrup Sand (miocænt glimmersand). Magasinets bund udgøres af glimmerler (fra Klintinghoved formationen). Oplandet er beskyttet af tykke moræneleraflejringer fra sidste del af Weichsel istid. Mod vest tynder magasinet ud, hvor der i stedet ses tykke leraflejringer (Pre Eem Ler). Modellen har en rimelig god overensstemmelse med data i dette område, og god dækning med data fra SkyTEM kortlægningen. Vandtypen er D i alle 3 boringer og betegnes ”ikke sårbar”. Dette stemmer overens med tykkelsen af mættede lerdæklag som i langt størstedelen af oplandet er >15 m tykke. Tidsserierne viser at vandkvaliteten er stabil. Øget påvirkning fra jordoverfladen vil indledningsvist vise sig som en stigning i indholdet af sulfat. Der er endnu ikke tegn på påvirkning fra jordoverfladen. Vandet der indvindes er gammelt og ikke yngre end 50 år. Tidsserier Kemi Vandtype: D Vandtype: C Vandtype: D Kote DVR90 meter Meter Signaturforklaring Øverst. Geologisk profil gennem indvindingsoplandet (fra geologisk model). Udvalgte boringer med DGU nr. er indtegnet med placering af filtre (sort stav) og seneste pejling (blå trekant), samt projektionsafstand. Lithologi jf. GeoScene standard (Jupiter udvidet farveskala). Midtfor. Detailfigurer der viser aktive indvindings- boringer, samt den geologiske model ved disse. Vandtypen er angivet ved filteret. Lithologi jf. GeoScene standard (Jupiter udvidet farveskala). Nederst th. tidsserier for kemiske hovedparametre. Nederst tv. oversigtskort med grundvandsdannelse i mm/år plottet ind i indvindingsoplandet. Vandtype: D Tidsserier Kemi Profiler og Kort Meter 1:60.000

Indsatser i BNBO og IO nær kildeplads

Rønsdam Vandværk Titel: Vandværksprofiler Rekvirent:NST Ribe Vor. Ref.: Deres ref.:Felsted-Sundeved Filnavn:Vandværksprofiler.ppt Udført af:TWJE Dato: KS:OKJ/TAN Bilag 1 side 8 af 16 Rønsdam Vandværks kildeplads ligger vest for Stenderup mose, mellem Vester Sottrup og Stenderup. Der er tilknyttet 5 aktive boringer (DGU nr , , , og ). Indvindings-oplandet strækker sig ca. 8,5 km i nordvestlig retning, og er bredest sydvest, nord og syd for kilde-pladsen. Oplandet har denne specielle udformning, fordi kilde-pladsen ligger på et vandskel. Oplandet er 9,2 km 2. Grundvands- dannelsen foregår stort set hele indvindingsoplandet (se oversigtskort forneden). Det primære grundvandsmagasin består især af Vandtype: C Kote DVR90 meter Meter Tidsserier Kemi Vandtype: C Vandtype: D Vandtype: C Vandtype: ? Bastrup Sand, men i områder også af Tidlig Weichsel Sand, som det ses ved kildepladsen. Beskyttelsen ydes af mættede lerdæklag, disse er i visse områder <5 m tykke. Modellens placering af Pre Eem Ler i nærområdet til kildepladsen stemmer ikke helt med boringerne, hvilket dog ikke har betydning for vurderingen af beskyttelsen. Generelt er der en god datadækning og Bastrup Sand er godt bestemt. Kemien viser, at nogle boringer har vandtype C og nogle D. Samlet set vurderes kildepladsen at have en stabil vandkvalitet som betegnes ”ikke sårbar”. Pga. det svingende indhold af sulfat i DGU nr anbefales det dog at monitere udviklingen af sulfatindholdet. Vandets alder varierer mellem ca. 30 og over 200 år. Signaturforklaring Øverst. Geologisk profil gennem indvindingsoplandet (fra geologisk model). Udvalgte boringer med DGU nr. er indtegnet med placering af filtre (sort stav) og seneste pejling (blå trekant), samt projektionsafstand. Lithologi jf. GeoScene standard (Jupiter udvidet farveskala). Midtfor. Detailfigurer der viser aktive indvindings- boringer, samt den geologiske model ved disse. Vandtypen er angivet ved filteret. Lithologi jf. GeoScene standard (Jupiter udvidet farveskala). Nederst th. tidsserier for kemiske hovedparametre. Nederst tv. oversigtskort med grundvandsdannelse i mm/år plottet ind i indvindingsoplandet. Tidsserier Kemi Profiler og Kort Meter 1:70.000

Rønsdam Vandværk, grundvandsalder

Ø. Sottrup vandværk

Alternative indsatser Skovrejsning ved Havnbjerg Grundvandsvenligt erhvervsområde ved Rønsdam?