Dette er en kort præsentation af den opgave vi opgiver til eksamen

Præsentationer af emnet: "Dette er en kort præsentation af den opgave vi opgiver til eksamen"— Præsentationens transcript:

1 Dette er en kort præsentation af den opgave vi opgiver til eksamen
Geologi-opgaven Dette er en kort præsentation af den opgave vi opgiver til eksamen Der er flere – mere udførlige- PowerPoints på websiden med gennemgange af geologien

2 Hvad er det for en bjergart ? og hvad hedder de to eksempler her ?
Bjergarterne Hvilke forskelle eller karakteristiske træk kan umiddelbart observeres i nedenstående bjergarter? Hvad er det for en bjergart ? og hvad hedder de to eksempler her ? Magmatiske bjergarter granitter basalter Grovkornet , dvs store tydelige mineraler ambifol (mørke) feldspat (røde) of kvarts (lyse) Mineralerne ligger uordnet / tilfældigt Skyldes langsom afkøling af magmaen Dybbjergart – eks dannet i magmakammer Finkornet bjergart - ambifol Skyldes hurtig afkøling af magmaen Dagbjergart – f.eks. afkølet under vand

3 Hvilke bjergarter er der tale om? og hvad hedder de to eksempler her ?
Mere bjergarter Hvilke bjergarter er der tale om? og hvad hedder de to eksempler her ? Sedimentær bjergart Metamorf bjergart sandsten Gnejs Finkornet mineraler Tydelig lagdelt Grovkornet mineraler Mineralerne ligger i bånd/ ordnede

4 Det geologiske kredsløb
En bjergart = et produkt af en geologisk proces Pilene i figuren viser de processer (forvitring, aflejring, tryk, varme , afkøling, hævning, etc.) som danner de tre bjergarter De forskellige processer resulterer i de tre overordnede typer af bjergarter Men – modellen viser ikke hvordan eller hvor disse processer finder sted !!!

5 Vind , vand og kulde/varme nedbryder langsomt bjergarterne
Opgave: Prøv nu at forklare ved hvilke geologiske processer bjergarterne udsættes for stigende tryk og temperaturer? Samt hvordan bjergarterne igen hæves op fra dybet som det fremgår af det geologiske kredsløb her? Hvis magmaen størkner i dybet - f.eks i magma kammer dannes der nu granit (magmatisk / vulkansk bjergart) Løse sedimenter , f.eks sand aflejres lag på lag op til flere 100 meter tykke => stigende tryk => hærdning af de nederste lag Den sedimentære bjergart kan nu omdannes (metamorfose) til andre bjergarter , pga yderligere tryk og temperatur stigning. F.eks Kalksten -> Marmor Sand bliver til sandsten, kalk -> kaldsten ler -> lerskiffer etc . Yderligere opvarmning af bjergarterne kan betyde at de smelter helt – og dermed bliver til magma (=smeltet stenmasse)

6 Delkonklusion Bjergarterne har forskelligt udseende
fordi de er resultat af forskellige geologiske processer Som illustreret med det geologiske kredsløb Hvor og hvordan finder disse geologiske processer så sted ? Her skal I inddrage pladetektonikken som forklaringsmodel

7 Pladetektonikken – som en model til forklaring
Historien bag: Alfred Wegeners observationer i 1915: Kontinenternes kystlinjer passer sammen Fund af identiske bjergarter i Sydamerika og Afrika => hypotese: kontinenterne har hængt sammen i et superkontinent Men Wegener kan ikke forklare hvilke kræfter der fik kontinenterne til at bevæge sig Nye observationer efter 1950: Den midtatlantiske højderyg observeres Vulkansk aktivitet langs højderyggen -> Oceanbunden består af basalt og ikke sedimenter Oceanbundens alder bestemmes – yngre en kontinenterne …. => de nye observationer fører til en genoptagelse af Wegeners hypotese om kontinentaldrift Teorien om pladetektonik

8 Jordens skorpe / lithosfære er opdelt i en række plader
Pladerne bevæger sig i forhold til hinanden Langs med hinanden = bevarende pladerand Pladetektonikken I mod hinanden = destruktiv pladerand Fra hinanden = konstruktiv pladerand

9 Pladetektonikken Kan vi direkte observere disse pladerande?
Nej – det kan vi ikke Men vi kan observere at der netop her er voldsom geologisk aktivitet og netop her optræder en række geologiske fænomener: Jordskælv Vulkanisme Dybdegrave (dybsøgrave) Undersøiske højderygge Unge bjergkæder (Alpine foldning) Vulkanske ø-buer Pladetektonikken

10 Udbredelse af jordskælv
Jordskælv registreres med seismografer og ud fra seismogrammer bestemmes jordskælvets lokalisering ( epicenter) Disse data kan præsenteres i et kort Konklusion : jordskælv er tydeligvis koncentreret i bestemte områder – nemlig ved de destruktive pladegrænser , og i mindre grad konstruktive og bevarende pladegrænser

11 Hvordan forklares så alt dette?
Altså at der optræder alle disse geologiske processer i helt bestemte områder på jorden – det som vi kalder pladegrænser ? Det kan beskrives med et par modeller over pladebevægelserne i pladegrænserne

12 Model over to pladegrænser http://ansatte. uit. no/kare
Destruktiv pladerand : Oceanbundsplade synker under kontinentplade Havbundens sedimenter og andre bjergarter vil nu Enten skubbes / hæves op og danne foldebjerge Eller synke ned - > øget tryk -> metamorfose og yderligere nedsynkning -> opsmeltning (magma) ->opstigning-> afkøling (granit) eller vulkan udbrud (andesit eller basalt) Konstruktiv pladerand Magma stiger op – afkøles hurtigt under vand og danner ny havbund af basalt Samtidigt trækkes lithosfære pladerne fra hinanden , og Der dannes en højderyg langs oceanbunden

13 Det fysiske verdenskort
Og mange af de observationer som ligger til grund for teorien om Pladetektonik, kan umiddelbart observeres på det fysiske verdenskort Vulkanske ø-buer foldebjerge oceanryggen dybdegrave