Danmarks geologiske historie

Præsentationer af emnet: "Danmarks geologiske historie"— Præsentationens transcript:

1 Danmarks geologiske historie
De sidste 1,8 millioner år: Kvartær

2 Forskelle mellem aflejringer fra Kvartær og prækvartære aflejringer
Danske prækvartære aflejringer (dvs. ældre end Kvartær) Bortset fra grundfjeldet fra prækambrium er det altid sedimenter eller sedimentære bjergarter Er normalt begravet under kvartære aflejringer. Findes kun på overfladen i kystklinter eller på Bornholm. Danske kvartære aflejringer Dækker næsten hele Danmarks overflade. Er normalt noget rod – de mange isfremstød har taget forskellige ældre aflejringer og blandet dem sammen. Hovedparten er istidsaflejringer – men der er dog også aflejringer fra Holocæn (efter istiden), f.eks. tørv og flyvesand i klitter.

3 Drivhusperioder og frysehusperioder
Miniøvelse 1: Tal med sidemanden, bliv enige om et svar. Skriv svaret ned. Hvilken slags periode er vi i nu? Har der været istider før Kvartær? Kender vi nogle danske aflejringer fra sidste drivhusperiode? Hvor mange istider har der været i Kvartær (mindst)? Hvad er vi i nu – en istid eller en mellemistid? Hvor mange istider findes der talrige spor fra i Danmark?

4 Saale-istiden og Eem mellemistid
Miniøvelse 2: Tænk selv, uden at tale med sidemanden. Skriv svaret ned. Hvad kom først: Saale-istiden eller Eem mellemistid? Hvor meget af Danmark blev dækket af Saale-istidens is? Se på kortet til venstre. Var Eem mellemistid koldere eller varmere end den nuværende mellemistid? Der er ikke mange aflejringer fra Eem. Et af få steder med aflejringer er på Als og i det sydøstligste Sønderjylland. Hvorfor det?

5 Nordøstis-fremstødet
Miniøvelse 3: Tænk selv, uden at tale med sidemanden. Skriv svaret ned. Hvilken istid hører Nordøst-isfremstødet til? Er Nordøstis-fremstødet første gang, isen når Danmark under denne istid? Hvorfor er Nordøstis-fremstødet berømt?

6 Det Ungbaltiske Isfremstød
Miniøvelse 4: Tal med dine naboer (3-4 per gruppe) om svarene: Hvad lavede isen i de 4000 år mellem Nordøstisfremstødet og det Ungbaltiske Isfremstød? Hvor meget af Danmark blev dækket af det Ungbaltiske Isfremstød? Se på kortet. Kender I nogle randmoræner, der er lavet af dette fremstød? Kan man i dette område også finde aflejringer fra Nordøstisfremstødet? Hvorfor er det Ungbaltiske Isfremstød vigtigt?

7 Senere isfremstød Miniøvelse 5: Tal med dine naboer (3-4 per gruppe) om svarene: Hvorfor kommer der talrige mindre fremstød (som Bælthav-fremstødet) efter isen begynder at smelte tilbage fra det Ungbaltiske Isfremstød? Se på kortet. Kender vi nogle randmoræner fra Bælthavfremstødet? Se på kortet. Hvilke aflejringer dannes i Nordjylland på dette tidspunkt? Et endnu senere isfremstød trængte frem og ramte det østligste Danmark igen, bl.a. Møn. Hvad blev skabt ved denne lejlighed?

8 Danmark efter istiden Miniøvelse 6: Tal med dine naboer (3-4 per gruppe) om svarene: Overvej, hvorfor havniveauet omkring Danmark pludseligt falder og tørlægger meget af de danske farvande? Overvej, hvorfor Danmark oversvømmes igen i den efterfølgende Littorina-tid. Hvorfor findes der mange aflejringer fra Littorina-tiden, men meget få fra Fastlandstiden? Hvorfor er der i dag mange aflejringer fra Littorinahavet på land i det nordlige Danmark, mens Littorinahavets aflejringer ligger under vand i det sydlige Danmark? år siden år siden

9 Danmarks landskab fra Kvartær-tiden: Le Grand Finale
Miniøvelse 7: Kan du forklare: Det vestlige Jylland ikke har moræneaflejringer fra Weichsel-istiden? Hvad har de i stedet i Vestjylland? Hvorfor er der sandet morænejord i Nordjylland, mens der er leret moræne jord i Østjylland og på Øerne? Hvorfor er der så mange havbundsaflejringer (fra Yoldia og Littorina-havene) i Nordjylland? Er der randmoræner, du kan forbinde til bestemte isfremstød?