Beskæftigelsesregion Syddanmark Strategiseminar med jobcentrene marts 2010

Beskæftigelsesregion Syddanmark 2 Den nye beskæftigelsesplan - er ikke ret ny 1. Beskæftigelsesministerens mål for De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Mål og strategi for den bogerrettede og virksomhedsrettede indsats 4. Mål og strategi for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen (gerne så lidt som muligt) 5. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret

Beskæftigelsesregion Syddanmark 3 Beskæftigelsesprognose

Beskæftigelsesregion Syddanmark 4 Beskæftigelsesprognosen fordelt på sektorer Figur: Udviklingen fra 4. kvt 2009 til 4. kvt Samlet forventes et fald på i 2010 svarende til -2,9% Syddanma rk Beskæfti gelsenPROGNOSE ÆNDRING I PROCENT SEKTOR nov kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2010 Landbrug mm ,0%-5,7% Industri ,1%-3,5% Bygge og anlæg ,5%-7,1% Privat service ,4%-4,8% Offentlig service ,5%0,7% Uoplyst ,0% I alt ,5%-2,9%

Beskæftigelsesregion Syddanmark 555 Udvikling i antallet af beskæftigede fordelt på brancher i Syddanmark, Brancherne udgør 22 % af de beskæftigede Brancherne udgør 71 % af de beskæftigede

Beskæftigelsesregion Syddanmark 6 Mindre gode jobmuligheder Gode jobmuligheder Rigtig gode jobmuligheder Høj ledighed og lav jobomsætning Ingen mangel på arbejdskraft og høj jobomsætning Paradoks- problemer Rekrutterings- problemer og mange ledige Mangel på arbejdskraft Rekrutteringsproblemer og lav ledighed Mangel på arbejdskraft af tværgående og strukturel karakter Særligt omfangsrige rekrutteringsproblemer og ekstraordinært lav ledighed Ny Arbejdsmarkedsbalance – 1. halvår 2010 Tendensen i denne balance er, at stillingsbetegnelserne flytter mod venstre. Dvs. fra Mangel-listerne til gode jobmuligheder og mindre gode jobmuligheder. Det betyder, at ”målskiven” er blevet mindre, men der er stadig muligheder på arbejdsmarkedet. Balancen afspejler udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor situationen ikke er lige så god som for 1 år siden.

Beskæftigelsesregion Syddanmark 77 Udvikling i Arbejdsmarkedsbalancens Foråret Efteråret Foråret Efteråret Der bliver færre områder på mangellisterne Målretning!!! Men stadig ca. 65% inden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder

Beskæftigelsesregion Syddanmark 8 ”Et ryk til venstre” – fakta fortsat…  Fald i antallet af mangel betyder, at stillingsbetegnelser er flyttet til gode og mindre gode jobmuligheder. SyddanmarkArbejdsmarkedsbalance Balance Mindre gode jobmuligheder Gode jobmulighederParadoksMangel Tværgående og strukturel mangelI alt Efterår Efterår Andele i % Efterår-0935,0%60,0%0,4%3,2%1,5%100% Efterår-0813,2%70,4%0,2%7,6%8,7%100%

Beskæftigelsesregion Syddanmark 9 Prognose for ledighed

Beskæftigelsesregion Syddanmark 10 Dagens ledighedstal  Omdelt…..

Beskæftigelsesregion Syddanmark 11 Udviklingen i antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark 12 Beskæftigelsesregion Syddanmark Men arbejdsstyrken fortsætter med at falde, og glemmer vi målgruppen, er der risiko for yderligere fald i arbejdsstyrken Prognose på 2008 erhvervsfrekvenser. Hvis frekvens som sidst vi havde 5% ledighed, vil det trække yderligere ud af arbejdsstyrken

Beskæftigelsesregion Syddanmark 13 Afgang til pension de næste 10 år Syddanmark AnsatteForlader arbejdsmarkedet I alt Over 50 år Andel over 50 år, % Antal Antal Antal I % af antal ansatte Beskæftigede i de syd- danske kommuner og Region Syddanmark , Lærere (folkeskolen) , Social- og sund- hedsassistenter mv , Social- og undheds- hjælpere mv , Sygeplejersker , Pædagoger , Kontor og edb-personale , Rengøringsassistenter , Kilde: FLD, uvm. og egne beregninger

Beskæftigelsesregion Syddanmark 14 Nu og på lidt længere sigt:  demografien vil stadig gøre sig gældende, og især på det offentlige område er der fortsat mangel på arbejdskraft Risiko for at den nuværende lavkonjunktur:  presser personer på kanten ud af arbejdsstyrken  skaber langtidsledige, som det vil tage mange år at få sluset ind på arbejdsmarkedet igen, selv når konjunkturerne vender igen  De samme kunder og så nogle nye

Beskæftigelsesregion Syddanmark 15 Nogle analyser på vej i foråret  Rekruttering på arbejdskraftsoplande  Virksomhedernes forventninger – faktaark  De ledige, der har fået job, hvor og hvordan. Generelt og særligt for langtidsledige  Ajourføringer på varslingsrapporter og banegårdstallene  Hvem er det mere præcist, der bliver ramt inden for privat service

Beskæftigelsesregion Syddanmark 16 De jobklare – Fokus på ministermål 1  Banegården fungerer endnu – det har vi mange billeder på  HIG 2: 1,9 uge afkortet – og hindrer langtidsledighed..  Men langtidsledigheden stiger samtidigt  Særlig indsats

Beskæftigelsesregion Syddanmark 17 Udviklingen i antallet af jobåbninger og udviklingen i BNP i hele landet Kilde: Analyserapport 2011, BR-Syd

Beskæftigelsesregion Syddanmark 18 Antallet af årlige nye job på arbejdsmarkedet i Syddanmark i 2003 og 2006 Kilde: Analyserapport 2010, Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark 19 Personaleomsætning, DA 3. Kvartal 2009TilgangAfgangTil pct.Fra pct. Fremstillingsvirksomhed ,09,0 Bygge og anlæg ,611,4 Serviceprægede erhverv ,810,3 I alt ,89,9

Beskæftigelsesregion Syddanmark 20 ”Selv når konjunktursituationen er dårlig, kan de fleste forlade ledighed. Der er stadig stor jobomsætning. Det ved vi fra tidligere lavkonjunkturer” Påbegyndte ledigheds- forløb i kvartalet Afsluttede ledigheds- forløb i kvartalet *Der er anvendt antal brutto ledighedsforløb for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (1-3) i Citat af Torben M. Andersen er fra Samspil.info nr. 19 sept Ledighed 3. kvt Antal ledighedsforløb ved kvartalets afslutning Antal ledighedsforløb ved kvartalets start kvartal 2009 Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark 21 Nyledige som er kommer i beskæftigelses inden for 13 uger efter ledighed, opgjort på jobcentre i 1. kvartal i procent Jobcenter1. kvartal 2007, %1. kvartal 2008, %1. kvartal 2009, % Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyn Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle Syddanmark Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen

Beskæftigelsesregion Syddanmark 22 Selvforsørgelse efter større varslinger Status 3 måneder efter fratrædelse Procent Selvforsørgende36 Delvist selvforsørgende5 Ledige34 Pension (inkl. efterløn og FØP)4 Sygedagpenge5 Uddannelse (SU og voksenlærlinge)3 Andet13 I alt100

Beskæftigelsesregion Syddanmark 23 Ledige stadig hurtigt i job – også 6 måneder efter

Beskæftigelsesregion Syddanmark 24 Søgeradius med udgangspunkt i Esbjerg

Beskæftigelsesregion Syddanmark 25 Men langtidsledigheden stiger

Beskæftigelsesregion Syddanmark 26 Udviklingen i langtidsledigheden fra 3 kvartal 2008 til 3. kvartal 2009

Beskæftigelsesregion Syddanmark 27 Langtidsledighed

Beskæftigelsesregion Syddanmark 28 Langtidsledighed

Beskæftigelsesregion Syddanmark 29 Virksomhedsrettet aktivering er mulig – ogs å n å r der er h ø j ledighed Kilde: Analyserapport 2009, Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark 30 De jobklare  Nye kunder og de der er blevet hængende  Både banegård og langtidsledighed  Tidligt og intensivt <>  Aktivering, når der skal mere til, gerne virksomhedsvendt, alternativt opkvalificering

Beskæftigelsesregion Syddanmark 31 Tykke skiver = policy (landsplan) MålgrupperIndsatserOutcomes – kort sigt F.eks. -Misbruger -Hjemløs -Psykiske problemer -Over/under 25 år -Osv. F.eks. -Vurdering -Dialog -Aktivering - Osv. F.eks. -Engagement -Motivation -”Soft skills” -Jobklar -Osv. Målgrupper: f.eks. match 2 under 30 Indsats: F.eks. Aktivlinje og virksomhedsrettet Outcomes: Job eller uddannelse Tynde skiver = performance management (når man skal lave forandring lokalt

Beskæftigelsesregion Syddanmark 32 Jobcenterets målgruppe Target population Service population

Beskæftigelsesregion Syddanmark Målgrupper  Opdeling i og visitation til homogene målgrupper med ens forhindringer i forhold til at komme i arbejde/uddannelse.  Visitation foregår på baggrund af standardiseret spørgeguide, der er tilstrækkeligt detaljeret til at placere borgere i homogene målgrupper.

Beskæftigelsesregion Syddanmark Outcomes  Outcomes er:  Målbare, socialt betydende og varige forandringer,  Der er forbundet med en bevidst indsats,  Som organisationen måler og overvåger,  Bruger som kontinuerlig feedback til at justere indsatsen,  Som organisationen holder sig selv og sine ansatte ansvarlig for.  3 typer outcome-målinger:  Ja/nej  Skala – En rangordning af svarmuligheder eller placering af borger på et kontinuum (f.eks. fra 1-4)  Tal – F.eks. hvor mange års ordinær uddannelse har du fuldført?

Beskæftigelsesregion Syddanmark Indsatser  Alle jobcenterets aktiviteter skal bidrage til at nå outcomes for målgrupperne:  Gennemgå jobcenterets aktiviteter.  Indsats der ikke flytter borgeren i retning af outcomes bør fjernes.  Igangsætte manglende indsatser, der er kritiske for at nå outcomes.

Beskæftigelsesregion Syddanmark 36 Bord øvelse - hvad skal fokus for de jobklare være i Jeres beskæftigelsesplan  Hvilke tyndere skiver er relevante i beskæftigelsesplanen  Målgrupper  Resultater  Aktiviteter (kontakt/aktivering)  Og hvad vil det betyde f.eks. i fht.  Samspil med andre  Organisering  Implementeringsplan  Økonomi  Styring