Diskursanalysen i miljødebatten 1. Diskursanalysen (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen 4.1. Diskurser 4.2. typer af diskurser 4.3. lag af diskurser 4.4. diskurser og magt

Diskursanalysen 1. Bygger på ”at vi som mennesker ud fra den viden og de forestillinger vi gør os, skaber en mening i en bestemt situation.” 2. ”De forestillinger, der ligger bag en aktørs handlen samt på den meningsskabende proces en samtale eller forhandlinger er”

RealismenDiskursanalysen De basale forudsætninger i det internationale miljø Alles kamp mod alle. Anarkisk tilstand med konflikt og konkurrence. Der findes en materiel virkelighed, der får betydning via en fortolkningsproces Hvad er det internationale samfund? En fiktion. Fælles normer dækker over magt og interesser. Noget aktørerne kan beslutte sig for eksisterer, hvis man giver det mening og handler her ud fra. De vigtigste aktører og deres motivation Stater er motiveret af egne interesser og magtbalancen. Stater eller de individer, der handler i statens navn. (større fokus på konstruktionen end på hvem der konstruerer den) Brug af magt og (humanitær) intervention Magt bruges på grund af nationale interesser. Magt bruges på grund af nationale interesser, når aktørerne mener det er nødvendigt (sproglig magt) Udgangspunkt for international orden og sikkerhed Magtbalance og sikkerhedsregimer. Ustabil struktur. De nationale interesser er baseret på de sikkerhedsforestlilinger aktørerne har. De er ikke konstante.

Eksempler 1. Omtalen af terrorismen som (u)konkret fjende ”axis of evil” og ”fjendtlige kombattanter” 2. Omtalen af klimaproblematikker som: a. Individets eget ansvar (guld og grønne skove på DR1) b. Strukturelle problemer: SF og miljøbevægelsen c. Direct-action: demonstrationer fra græsrodsbevægelserr

Diskursanalysen Grundlæggende skred i samfundsfag. Fra fordelingspolitik til værdi / symbolpolitik (den kolde krigs ophør) Fokus på sproget –også i klimadebatten

Definition Definition: ”en afgrænset og aktivt konstrueret menings- og handlingshorisont” ”diskurs = systemer af sproglig mening” ”dvs. virkeligheden tillægges en bestemt mening”

Antagonismer =konstruerede modsætninger (kan ses i typer af diskurser

Lag af diskurser 1. Ikke /dybe: konkrete udsagn eller politiske paroler ”change we can believe in” (Obama) ”Udfordringer handler om prioriteringer (Lomborg) 2. Mellemdybe: konkrete politikområder (eks. Miljøpolitik, trafikpolitik) 3. Dybe: Velfærdsstaten, romantiske naturbilleder

Diskurser og magt I modsætning til idealismen. Klima-politik handler om sproglig magt (variant af realismen) Eks. Kyoto som legitim sproglig magt

Gruppeopgave (Anders Fogh og andre udsagn) 1. Find det overordnede budskab i talen 2. Påvis forskellige typer og lag af diskurser i talerne (find citater) 3. Vurder hvilke konsekvenser de forskellige sproglige betegnelser har for klimapolitikken?